[aelia_currency_selector_widget widget_type="dropdown|dropdown_flags|buttons" currency_display_mode="show_currency_code|show_currency_name"]
Wolfgang Amadeus Mozart (1756 – 1791) er blandt de mest produktive klassiske komponister nogensinde, med et samlet opus på mere end 600 værker. Den første komposition fra hans hånd i en alder af blot fem år. Han dækkede alle genrer inden for klassisk musik: opera, symfonien, sonaten, kammermusik, klaverkoncerten.
Denne artikel indgår i vores ”Huset Habsburg” – serie. Habsburg-kejserdømmet, med hovedsæde i byen Wien, var i århundreder blandt de mest magtfulde riger i Europa. Og hvor der er magt er der rigdom, hvor der er rigdom er der kunst. De Habsburgske kejsere drev en målrettet kunstpolitik. Som følge heraf var Wien centret for klassisk musik i omkring 150 år, frem til 1. verdenskrig.
Så, hvad kan en artikel på et par tusind ord fortælle os om Wolfgang Amadeus Mozart, og hvor passer han ind i det klassiske musiks firmament?
Og ja, Mozart var et vidunderbarn. Han havde absolut gehør og kunne, hvor utroligt det end lyder, spille klaver (eller cembalo) som 4-årig direkte fra noder før han kunne læse, skrive og tælle. Hans første værker komponerede han som 5-årig. (menuetterne KV 2 ↗, herefter de lidt mere avanceret KV 4 ↗ og KV 5 ↗).
Mozart blev, på en måned nær, 36 år gammel. Lige knap 11 af disse år var han på farten. Hans rejseaktivitet påbegyndes i år 1762, hvor han er seks år gammel, og går fra Salzburg til Wien. En rejse på to dage. Her skal han optræde for selveste kejserinde Marie-Theresa.
Anekdoten fortæller os at vores Wolfgang snubler på vej op til instrumentet, foran den blot et år ældre betagende ærkehertuginde, Marie Antoinette. Hun hjælper ham op og han kvitterer den venlige gestus med på stedet at fri til hende. Måske skulle hun have taget imod tilbuddet. Herved havde hun undgået guillotinen, der ventede på hende på Concordepladsen i Paris, hin 16. oktober 1793.
Mozarts første internationale rejse er med afgang den 6. juni 1763. Den mest fascinerende rejse af dem alle. Fader Leopold havde regnet ud at han med sine to vidunderbørn – sønnen Wolfgang og den 5 år ældre datter, Maria Anna Mozart, også kaldet Nannerl – sad på en guldmine. Leopold havde opbygget et særdeles stort musikalsk netværk i Europa, med adgang til de fleste aristokratiske domiciler. Samt kontakt til alle de toneangivende koncertarrangører.
1763 og årene frem, var også perfekt for at rejse i Europa. Kontinentet havde netop afsluttet dets indtil da mest blodige krig, 7-års krigen, der varede fra 1756 – 1763. En fred skabt af udmattelse.
Første stop var München og så arbejdede familien Mozart sig igennem de største (vest)tyske byer hvorefter de rejste til Paris og opholdte sig deer i fem måneder. Her spillede de blandt andet for kong Louis XV, samt dennes elskerinde Marquise de Pompadour i Versailles.
Efter en pludselig indskydelse tager de til London. Opholdet, der strækker sig over 15 måneder, ender med at blive rejsens højdepunkt. Vi har i øvrigt en sød lille beskrivelse fra den da 13-årige Nannerls første møde med havet da de skulle krydse den engelske kanal, ’I Calais så jeg hvordan havet løber væk og kommer tilbage igen’.
Som på kontinentet, så London: offentlige koncerter, private koncerter, koncerter foran hoffet. Musikforskere som har studeret Europa-turnéen og dets sandsynlige økonomiske afkast har vurderet at selvom der blev tjent gode penge, gik indtægter og udgifter nogenlunde lige op. Leopold skrev blandt andet hjem til sin udlejer og de facto finansier, Johann Lorenz Hagenauer, at han var løbet tør for penge i London. (Hagenauer var en velhavende købmand udi krydderier og havde bankforbindelser i flere europæiske byer, som Leopold kunne benytte sig af).
Pengesorger til side, hvad vi i dag kan glæde os over er barnet Mozarts relation til Johann Sebastian Bachs yngste søn, Johann Christian Bach, som på det tidspunkt har nået sin karrieres højdepunkt i det britiske imperiums hovedstad.
Bach bliver Wolfgang Amadeus Mozarts musiklærer, og det er under Bachs opsyn at Mozart komponerede den firhændige klaversonate K. 19d ↗, af Leopold Mozart anset for at være det første af sin slags. Ikke dårligt af en 9-årig!
Nannerl tilføjede i sin dagbog, skrevet efter broderens død,
Herr Johann Christian Bach, dronningens musikdirektør, ville placere Wolfgang mellem hans knæ. [Bach] ville spille nogle få takter, hvorefter Wolfgang ville tage over. Og sådan ville de spille hele sonater. Med mindre du så det med dine egne øjne, ville du sværge på at der blot var én person der spillede.
Næste gang du er i London, kan du jo kigge forbi nummer 180 Ebury St. i Pimlico nær Victoria Station, hvor familien Mozart havde til huse. Det var mens geder og får græssede på de nærliggende marker. Det var før man døbte stedet ‘Mozart Terrace’.
A pro pos Wolfgang Amadeus Mozarts søster, ‘Nannerl’ eller Maria Anna Mozart (1751 – 1829). Hun var fremragende foran cembaloet. Vi ved, at Wolfgang roste hendes kompositioner og spillede dem til en række af hans koncerter. Dette irriterede faderen, som herefter forbød hende at komponere. Da hun nåede den giftemodne alder sluttede hendes musikalske karriere. Dog, senere i livet, da hun blev enke tjente hun sit udkomme ved musikundervisning. Ingen af hendes værker har overlevet til vores dage.
Hvis hun havde fået lov til at udvikle sine talenter, ville vi i dag have haft en kvindelig Mozart – bogstaveligt talt. Begrædeligt. Kvindelige klassiske komponister er et emne der er oppe i tiden. Vi har skrevet om to kvindelige komponister, Clara Schumann og hendes nabo i Leipzig, Fanny Mendelssohn som begge kunne måle sige med det andet køn.
Den unge mand vedbliver at brillere og forbløffe. Vi har fundet frem til en enkelt historie som mere end nogen anden fortæller om hans gudbenådede musikalske evner. I påsken 1770, hvor Mozart er 15 år gammel, er han sammen med sin far i Rom. Her overværer de det et kvarter lange mesterværk Miserere mei Deus, der kun måtte spilles i det Sixtinske kapel og kun måtte synges under påskehøjtiden.
Stykket er skrevet af Gregori Allegri omkring år 1630, og siden da havde man tilføjede utallige små musikalske ornamenter til koret der bestod af 9 stemmer, for at øge den religiøse mystik – samt umuliggøre kopiering. (hvilket Vatikanet havde forbudt – med trussel om ekskommunikation).
Men Vatikanet havde gjort regning uden Mozart. Samme aften nedskrev Mozart værket efter hukommelsen. Et par dage senere overværede han stykket igen. Det blev til et par småkorrektioner. Det synges i dag regelmæssigt, som eksempelvis her af Oxfords New Choir ↗ – efter Mozarts hukommelse.
Under samme ophold (Mozart besøgte Italien tre gange) får han også undervisning af Giovanni Battista Martini, også kaldet padre Martini. (1706 – 1784). Komponist samt musikteoretiker og en ganske interessant herre, som vi har beskrevet lidt mere i vores artikel om ‘London Bach’.
Det siges om Mozarts musik at alle børn elsker at spille ham, mens alle professionelle frygter ham. Hans musik virker ved første øjekast overkommelig og tilgængelig, men er lumsk i den forstand at udøveren bliver straffet øjeblikkeligt for selv den mindste fejl.
Hans musik tilhører den klassiske periode. Og han er derfor i selskab med Joseph Haydn (endnu en af hans lærere) og den 14 år yngre Ludwig van Beethoven. Vi ved at sidstnævnte mødte Mozart mindst én gang.
Mozarts noder rakte over nærmest samtlige musikgenrer fra denne epoke. Han lod sig inspirere af alle musikalske strømninger som han sugede til sig under sine mange og lange rejser. Og han genopdagede barokkens musik – Bachs og Georg Friedrich Händels musik – som allerede i hans levetid var ved at gå i glemmebogen.
Han kastede sig ubesværet over symfonien, kammermusikken, klaversonaten og religiøs musik. Listen her er langtfra udtømmende. Han lærte sig indgående alle symfoniorkestrets instrumenter og mestrede til perfektion violinen, klaveret og orglet.
Mozart havde en forkærlighed for operaen. Det blev til 22 operaer i alt. Desværre var hans værker ikke specielt værdsat blandt Wiens adel. Dels foretrak de den italienske opera, dels så de lidt ned på deres bysbarn. (Sjovt nok var byen Prags teatergængere, til gengæld, helt forgabte i Mozart og hans musik).
Hvis du en dag får lyst til at overvære en eller flere af hans operaer, så er disse følgende fire blandt hans mest kendte og populære: Figaros bryllup, Tryllefløjten, Cosi fan Tutte og Don Giovanni. Sidstnævnte, som af mange anses for at være den største opera nogensinde, blev førsteopført i ‘Statsteateret’↗ i Prag i 1787.
Og hvor skal man så opleve dem? Siden du nu spørger: de tre første i ‘Staatsoper’↗ i Wien, den sidste – Don Giovanni – i Prag, naturligvis. Det tager cirka fire timer med tog mellem de to hovedstæder.
I 1777, i en alder af 21 år, befinder Mozart sig i byen Mannheim. Og her møder han sopranen Aloysia Weber (som i øvrigt var kusine til komponisten Carl Maria von Weber). Mozart giver hende sangundervisning – og det ender i en stormende forelskelse. Desværre er forelskelsen en envejs affære.
Mozart tager herefter i 1778 sammen med sin mor til Paris. Byen som havde givet ham og hans søster en overvældende modtagelse under deres Europaturné. Men nu er Mozart ikke et vidunderbarn længere, hvad der reelt havde drevet publikum til koncerterne.
Hvad værre er, hans mor dør på turen. Hun blev bisat i den imposante Saint-Eustache kirke tæt på nuværende Les Halles i centrum af byen. Mozart kunne dog læne sig op ad sin gamle musiklærer fra London, Johann Christian Bach aka ’London Bach’, som var på turné i byen i 1779.
Paris-opholdet er et flop professionelt. På vejen hjem til Salzburg tager han forbi München, hvor frøken Weber netop har fået sig et godt betalt job som sangerinde. Da han møder hende til en sammenkomst vil hun ikke kendes ved ham. Mozart sætter sig herefter foran klaveret og sang med sine lungers fulde styrke, ”Leck mir das Mensch im Arsch, das mich nicht will”. Særdeles vulgært. Det er bedst du selv oversætter.
Mozarts følelser finder et par år senere frem til Constance Weber, Aloysias søster. Denne gang er følelserne gensidige. Trods modstand af denne romantiske liaison fra hans svigerforældre bliver de gift den 4. august 1782 i Stephandomkirken↗ i Wien. Samme kirke hvor Joseph Haydn og hustru blev viet. Samme kirke hvor Antonio Vivaldi blev bisat. De fik seks børn sammen, hvoraf kun 2 overlevede barndommen.
Den var til enhver tid elendig. Han fik en ikke helt ubeskeden løn fra den Østrig-Habsburgske kejser, Josef II. Cirka 800 floriner årligt (til sammenligning fik hans første kærlighed, Aloysia, 1.000 floriner årligt for sin stemme i München). Han havde dog også andre indtægtskilder.
Mozart var en mand med dyre vaner. Han efterlod sig en gæld på 1.435 floriner og 32 kreuzer svarende til et halvt års indkomst på selvangivelsen. Interessant nok viste det sig at hans enke, Constance, havde god forretningssans og forstod at udnytte Mozarts musikalske arv til fulde. Hun endte med at blive ganske velhavende.
Mozart, ud fra de vidneudsagn vi har, var lidt af en spasmager. Når han rejste fra by til by og blev indlogeret i de forskellige herberger og hoteller skulle man, akkurat som i dag, indskrive sig med navn og adresse.
Så det blev gerne til Trazom (Mozart skrevet bagfra), eller det engelsk-klingende Gangflow (Wolfgang) i hotellernes gæstebøger. Hvad moro han nu end fik ud af det, er det ham vel undt.
1770-1790 var afgørende årtier i Europas historie. De vigtigste er formodentlig:
Den industrielle revolution, hvis begyndelse er sat til 1780.
Den franske revolution, der startede i 1789.
Og på lidt længere afstand, den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776.
Et næsten uoverskueligt kapitel for sig, er ”det hellige romerske rige” eller ”det Tysk-romerske rige” som Mozart levede under. Et løst forbund – der primært bekendte sig til katolicismen – med hundredvis af fyrstendømmer og delstater, der i flere århundreder strakte sig over det nuværende Tyskland, dele af Polen, Tjekkiet, Italien, Østrig og Ungarn.
En af hovedfigurerne, og kejser for dette forbund i slutningen af 1700-tallet var Josef II af Østrig. Han var også Mozarts mæcen.
Leopold II – hvis søster er tidligere omtalte Marie Antoinette. Hun havde som bekendt en elegant løsning for de fattige og dultende i Frankrig: ‘Lad dem spise kage’ – tilbage til Leopold II. Han overtog tronstolen da broderen Josef II døde i 1790. Leopold II havde til gengæld et mere køligt forhold til Mozart, og det gik ud over sidstnævntes levebrød det sidste år af hans liv.
Døden skal have nogle årsager. Gennem tiden har man – sidder du ned? – foreslået knap 140 årsager. Hvilket vil sige at vi ved det ikke. I den vidunderlige film Amadeus, bliver vores stakkels Mozart forgiftet af den toneangivende komponist i Wien i de år, Antonio Salieri, i erkendelse af at sidstnævnte stod over for et talent helt ud over det sædvanlige.
Det kan ikke helt og aldeles udelukkes, for på dødslejet og i vildelse påstod Salieri, at han havde forgiftede Mozart. Hvad der er faktuelt er, at det var langt bedre for Amadeus-filmens succes at Mozart døde på grund af en forgiftning fra en rival, end hvis han var død af influenza. Det bedste bud vi har er, at han døde af… nyresvigt.
Det sidste Mozart komponerede er hans måske mest fuldkomne værk, Requiem eller dødsmessen. Sidste node blev sat blot 11 timer før døden indtræf. En sørgelig og samtidig den smukkest tænkelige afslutning på dette det mest fascinerende og alt for korte liv. Requiem spilles hver fredag i Stephandomkirken.
Mozart dør i 1791 og efterlader sig to sønner og én enke. Nogle år senere møder Constanze den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, der arbejdede på den danske ambassade i Wien. De blev gift i 1809 og flyttede året efter til Lyngby og senere København hvor de opholder sig frem til 1820.
For dernæst at slå sig ned i Salzburg. Her sætter Nissen sig for at samle al det materiale der findes om den klassiske musiks kendteste søn. Og naturligvis får han hjælp af sin kone der kunne stille breve, korrespondance og hukommelse til rådighed. Nissen dør i 1826 midt i arbejdet, som herefter bliver gjort færdig af Constanze selv. Biografien udgives i 1828 på Leipzig musikforlaget, Breitkopf & Härtel – der også var Beethovens forlag.
Og Constanze som enke nr. 2? Hun og søsteren Aloysia flyttede herefter sammen i Salzburg hvor de levede til deres dages ende. For Aloysias vedkommende til 1839. Constanze overlevede sin søster i tre år, frem til 1842.
Næste gang du er i København centrum da slå et smut forbi hjørnet af Hestemøllestræde og Lavendelstræde og kig op på hjørnelejligheden på 1. sal. Her havde Mozarts hustru til huse i årene fra 1812 – 1820.
En anden charmerende detalje. Clara Schumann, Robert Schumanns kone, var på klaverturné i København i 1842. Her mødte hun en af Constanzes venner, den danske komponist Christoph Ernst Friedrich Weyse, som viste hende et maleri han havde fået foræret af Constanze. Herom skrev Clara til sin mand,
Det første, han viste os, da vi kom derhen, var alle de broderier, som han har fået af damer. Så gik vi hen til papegøjen, og til sidst så vi et smukt billede af Mozart. Det skulle være det, der ligner bedst.
Et musik-ur fra ca. 1796, fundet for nyligt. Et værk skabt af den berømte urmager Johann Josef Wiest. Uret har syv cylindre. Seks melodier skrevet af Joseph Haydn. En enkelt af Mozart. Her et 25 sekunders uddrag fra Mozarts orgel-komposition, (som du kan høre i dets fulde omfang via dette link: KV616 ↗).
Vil man gå på opdagelse i Mozarts uudgrundelige univers vil vi foreslå – ud over operaerne – følgende kompositioner. Værker man aldrig bliver færdig med at lytte til:
Symfoni nummer 41. ‘Jupiter-symfonien’↗. Skrevet i C-dur. KV 551. Frankfurts symfoniorkester med Paavo Järvi som dirigent.
Klaverkoncert 24. I C-mol, KV491↗. Wienerfilharmonikerne. Rudolph Buchbinder som dirigent og pianist. En noget tvetydig åbning som elegant lægger op af klaverets tema.
Klaversonate nr. 12. F-dur K332↗. I en optagelse med Anastasia Vorotnaya.
Og endelig hans Requiem. Dødsmessen. Spillet af Orchestre de Paris ↗.
Her er lange passager, der er så overjordisk smukke, at man næsten ikke ved hvad man skal gøre af sig selv. Ingen ved hvad morgendagen vil bringe, så hver gang man lytter til en Requiem er det også en opfordring til at reflektere over det liv man har levet indtil nu. Det liv man ønsker at leve fra nu.
Intet kan sammenlignes med at opleve en koncert live. Hvad Mozarts Requiem angår, må vi da foreslå at se og høre den i L‘église de la Madeleine ↗ på Place de la Madelaine i Paris? Umiddelbart virker det oplagt at overvære den i Stephansdom i Wien. Men da denne skribent var gæst i kirken overværede han Mozarts Requiem der var professionelt udført, men også ganske rutinepræget. Musikernes antændte spænding aftages af at spille det samme stykke igen og igen, år ud og år ind.
Wolfgang Amadeus Mozart blev født den første måned af året og døde den sidste måned af året. Helt præcist født 27. januar 1756 i Salzburg og død 5. december 1791 i Wien.
Han blev altså kun 35 år gammel, men sikke 35 år. Hvis du, som Mozart, har fotografisk hukommelse, vil du måske foretrække at få hans fulde navn: Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart. (Amadeus blev først tilføjet langt senere).
En god måde at huske Mozarts årstal på er, at tallene for hans liv, 1756 og 1791, er ulige bortset fra tallet 6.
