Antonio Salieri

Vi gennemgår de, efter vores vurdering, 52 komponister som har haft størst betydning for den europæiske klassiske musik. Hver komponist får et par tusind ord med på vejen. Her er vi nået frem til Antonio Salieri. Ja, korrekt! Selv samme der i den fremragende film, Amadeus, forgiftede Mozart. En film der gav Salieri nyt liv på den musikalske scene, så at sige. 

Fundamentet for al klassisk musik er – som vi til lejligheden har valgt at døbe – de tre absolutte komponister: Johan Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven. Alle, absolut alle, ved at de hører hjemme i den klassiske musiks sfære.
Bachs musik er fra første halvdel af 1700-tallet, Mozarts anden halvdel af 1700-tallet og Beethovens første halvdel af 1800-tallet.

Så hvad kan et par tusind ord fortælle os om Antonio Salieri og hvor passer han ind i ovenstående tidsregning?

Antonio Salieri

Antonio Salieri Mnemonic

Antonio Salieri er født tæt på byen Verona den 18. august 1750 – i øvrigt nøjagtigt tre uger efter at Johan Sebastian Bach døde, godt fem år før Mozart blev født og 20 år før Beethoven blev født. 
En nemmere måde at huske hans fødselsdato på er ved simpelthen at vende tallet om: 0571. 

Salieri flytter allerede som 15-årig til Wien hvor han, bortset fra sine mange rejser, bor til sin død 7. maj 1825. Han blev altså 75 år knap og nap. Et langt liv i de dage. 

 

Mnemonic

Så...gjorde han det?

Næppe.

Først lidt baggrund: Salieris talent bliver opdaget af en af den tids fremmeste komponister i Wien i midt-1700 tallet, Florian Leopold Gassman, en komponist som lige akkurat ikke kommer med i vores 52 komponistfortællinger. Desværre. 

Salieri flytter til Wien som 15 årig. Salieri stiger i graderne og i 1774 udnævnes han som hofkapellmeister i Østrigs hovedstad. Finere bliver det ikke. Salieris indflydelse inden for musik var herefter nærmest uindskrænket og han bliver en af de mest betydningsfulde musikere i Europa.
Naturligvis kan det ikke udelukkes at Salieri var jaloux på Mozarts geni. Men Salieri var, i forhold til Mozart, på den høje hest hvad prestige angår. Desuden, Salieri havde ofte Mozarts musik på programmet til sine mange koncerter. 

Så hvordan opstod rygtet om at Salieri havde forgivet Mozart? 

Mozart kunne godt henfalde til paranoia og han antænder selv gnisten til rygtet, da han i de sidste uger af hans liv påstår at de italienske rænkemagere i Wien havde forgiftet ham. Forgiftning har der højst sandsynligt været tale om, men den har næsten med sikkerhed været selvdoseret over mange år. Værtshusene i Wien havde glæde af hans utallige besøg.

Men rygtet slår rod efter Mozarts død og spredes først blandt musikerne i Wien. Den omtales blandt andet i en af Beethovens mange ”samtalehæfter” (som han brugte til at kommunikere med omverdenen, da han blev totaldøv).
Og historien om en hårdtarbejdende Salieri der overhales af en ungersvend som trods et tøjlesløst liv ubesværet kan skabe musik så selv engle lytter, har været en for stor fristelse for datidens historiefortællere. Den russiske forfatter Alexander Pushkin sætter ord til historien i sit teaterstykke ”Mozart og Salieri” blot fem år efter Salieris død.

Beskyldningerne vil ikke holde i en moderne retssag. Og Mozarts enke sørger endog for, uden bekymring, at deres yngste søn, Franz Xaver Wolfgang Mozart, får musikundervisning hos Salieri. Det havde hun jo nok ikke gjort, hvis hun havde haft den mindste mistanke om rygtets ægthed. 

Der er dog en aber dabei…Salieri led i sine sidste år af demens. På et tidspunkt i vildelse tilstod han at have forgiftet Mozart, for at trække det tilbage da han igen havde et af sine lyse øjeblikke. 

Antonio Salieri og Mozart

Det Habsburgske rige

Lige et par ord om datidens Wien.
”Den sammensatte stat” var et udbredt fænomen i det kontinentale Europa frem til begyndelsen af 1800-tallet. Og ingen var mere sammensat end det habsburgske, det østrigske monarki.

Det habsburgske imperium, også kaldet Donaumonarkiet, var et af de mest magtfulde i Europa i århundreder. Fra 1438 til 1806, med få årtiers undtagelse, var det en habsburgsk kejser der også var regent for det hellige romerske rige. Riget blev udvidet ved ægteskabspagter (således kom Holland ind i riget, ligeledes Spanien, Bourgogne og dele af Italien).

Nogle stater i det habsburgske imperium var inden for det romerske imperium, andre ikke. Den politiske kompleksitet bliver her maksimal. En sammensat stat som en delmængde af en anden sammensat stat.

Donaumonarkiet var, som antydet, en blandet pose bolsjer. Og for at få bare en smule overblik over ”vores” tid, den tid de wienerklassiske komponister levede i, kan nævnes at kejser Joseph II (1740 – 1790) var blandt de mest magtfulde regenter i Europa, det østrigske rige ligeså, frem til begyndelsen af 1800-tallet da Napoleon begynder at røre på sig.

Joseph II bliver i filmen Amadeus fremstillet som en ikke alt for kvik herre. Her tillader filmen sig endnu et gran kunstnerisk frihed. Han var alt andet end mentalt udfordret. Og hvad der er fascinerende, han var fast besluttet på, ved hjælp af en ambitiøs kunststøtte, at Wien skulle være Europas kunstneriske hovedstad. Hans forehavende lykkes over al forventning.

Habsburgske rige under Antonio Salieri

En Antonio Salieri anekdote eller to

De kilder der er til vores rådighed vidner om at Antonio Salieri faktisk var en ret lun fyr. 

Den tyske lieder og sangspiel var i Salieris sidste år blevet populære, ikke mindst drevet af Leopold II ønske om at bruge kunst til at indgyde en nationalfølelse i det tyske folk. Men italienske Salieri havde ikke fuldt kaperet det tyske sprog. Det beklagede han til sin omgangskreds, men undskyldte sig med ordene, ‘Jeg har kun boet i Wien i godt 50 år. Hvordan skulle jeg have lært sproget så hurtigt’?

Hans ven, Ignaz von Mosel, skrev en biografi om Salieris der blev udgivet i 1827, to år efter hans død. 
Her finder vi endnu en charmerende anekdote. I 1770 (Beethovens fødselsår, i øvrigt) havde Salienis anden opera ”Le Donne Letterate” – ”den lærde kvinde” – premiere. 
Efter uropførelsen sneg han sig ud blandt publikum, der var på vej ud af koncertsalen og overhørte en konversation hvor den første sagde, 

“Operaen var ikke ueffen’, den næste teatergænger fortsatte ’og jeg fandt den ret
charmerende’. En tredje person følger op med ’ikke dårligt for en nybegynder’ hvorefter
endnu en replicerer, ’jeg selv fandt den ret intetsigende’, til hvilket Salieni i sin notesbog skrev, ’her valgte jeg at forlade gruppen og gå ned af en af sidegaderne, for tænk hvis jeg havde hørt noget der var værre endnu!’

Og kvinderne i Antonio Salieris liv?

Kvinden! Der var blot én. Han ser hende første gang i en alder af 24 år, måske 23 år, omkring 1774.

I sine erindringer beskriver han sit første møde således, ’i det år mødte jeg den engel som gud havde udpeget til mig som min kommende hustru. Dengang gav jeg musikundervisning til en ung grevinde der modtog sin uddannelse i St. Laurenz klosteret.

I samme kloster fandtes andre piger, der var oftest tale om piger hvis mødre var bortgået. Min time strakte sig fra kl. 11 om formiddagen til kl. 12. Inden for det tidsrum passerede disse piger, ledsaget af deres værger, musiklokalet på vej til spisestuen. Allerede ved min allerførste undervisningstime så jeg en ung kvinde med en slank skikkelse og noget højere end de andre. Hun var omkring 18 år gammel og klædt i rosenfarvet taft. Hun gjorde et mægtigt indtryk på mig’.

Kærlighed ved første blik. Hun hed Therese Helferstorfer. Da han overvinder sin generthed, overtaler han hende til at præsenterer sig for hendes far. Det bliver arrangeret til ugen efter, men desværre dør Thereses far selv samme uge. Håber ikke at der er læsere der – igen – får mistanke om ufint spil.

Wien fashion 1800

Antonio Salieris største værker

En lille sensation så dagens lys på det tjekkiske nationalmuseum i november 2015. Her fandt man noderne til en kantate, per la ricuperata salute di ofelia, skrevet i 1785, et samarbejde mellem følgende tre komponister, Salieri, samt en Alessandro Cornetti… og slutteligt ingen andre end selveste Mozart!

Salieris speciale var operaer. Han skrev mere end 40 operaer. Kvaliteten er af ujævn karakter. Cirka hver anden af operaerne var en bragende succes, hver anden et flop. Der er ti af disse operaer hvis musik har overlevet tidens censur. En af dem er Les Danaïdes, hvis premiere blev holdt i Paris. Lyt til denne overture og indrøm at Salieri på en god dag kunne måle sig med de fineste komponister. 

Han skrev sin Requiem i 1804, med det formål at den skulle spilles til hans egen begravelse, som skete 21 år senere. Altid godt at være i god tid. Den kan måle sig med de fineste dødsmesser. Umuligt at være objektiv, men ingen når Mozarts ditto

 

Les Danaides

De Wienerklassiske komponister

Wien var Europas musikalske hovedstad i årtierne omkring 1800. Datidens største komponister havde deres registreret adresse her. De hører hjemme under betegnelsen ”Wiener-klassicismen” og dækker perioden fra sen-barokken til før-romantikken. 

Parnassos’ udsendte er i Wien i oktober 2020, hvor han tager på bytur og hilser på de største musikalske genier der bosatte sig i den østrigske hovedstad. Her er navnelisten:

Franz Joseph Haydn (1732-1809)
[Antonio Salieri (1750-1825)]
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)
Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Franz Schubert (1797-1828)
Carl Czerny (1791-1857)

Johann Strauss Sr (1804 – 1849)
Johann Strauss Jr (1825 – 1899)
Johannes Brahms (1833-1897)
Gustav Mahler (1860 – 1911)
Albern Berg (1885 – 1935)
Arnold Schönberg (1874 – 1951)

Burgtheater Wien
Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.