Ludwig van Beethoven. Kampen mod gudernes jalousi
Von med Ludwig van Beethoven.
Ludwig van Beethoven (1770 – 1827) er menneskehedens måske største musikalske geni. Ved at følge hans liv er vi tilskuere til en stadig kamp mellem jernvilje og skæbnen selv. Ud af denne cocktail skabte han værker med evig relevans, kompositioner der minder os om at Damoklessværdet hænger over hver eneste af os.
Denne artikel indgår i vores Huset Habsburg – serie. Habsburg-kejserriget, med hovedsæde i byen Wien, var i århundreder blandt de mest magtfulde riger i Europa.
De Habsburgske kejsere drev en målrettet kunstpolitik og som følge heraf var Wien centret for klassisk musik frem til 1. verdenskrig. Og dens indiskutable mest kendte bysbørn udi musikken, er Wolfgang Amadeus Mozart samt Beethoven.
Så hvad kan en artikel på et par tusind ord fortælle os om Ludwig van Beethoven og hvad var hans betydning for den klassiske musiks udvikling?
NB: Nederst i artiklen finder du vores Mnemonic-sektion. En huskeregel, der som regel gør at læseren af artiklen aldrig glemmer hvornår vores beskrevne komponister levede og virkede. Nogle mener at lige netop det afsnit er lidt fjollet og risikerer at underminere lødigheden af resten af artiklen. Det er en vurdering vi er enige i.
- Beethoven var elev af:
Joseph Haydn, Antonio Salieri. - Musiklærer til: Carl Czerny. (samt mange, mange andre naturligvis).
Operahuset i Wien, som vi besøger lørdag 28. oktober 2023
Operahuset i Cairo, som vi besøger mandag 6. november 2023
Et barn er født i Bonn
Beethoven blev født i Bonn i 1770 til en familie af musikere. Hans farfar, som også hed Ludwig van Beethoven, var kapelmester i Köln. Beethovens far, Johann, fik sin udkomme som tenorsanger.
Ludwig den yngre viser tidligt i sin barndom tegn på en sjælden musikalsk begavelse og faderen øjner muligheden for at kopiere den succes som Wolfgang Amadeus Mozarts far, Leopold Mozart, havde med sin søn blot 15 år tidligere. Mozart far og søn rejser land og rige rundt, hvor den unge Mozart begejstrer hele Europas aristokrati med sine forbløffende evner.
Mozarts far var pædagogisk begavet og forstod at lade sin søn blomstre. Beethovens far, til gengæld, var brutal og desuden alkoholmisbruger. Som konsekvens var Beethoven far og søn turene ingen succes.
Men der er heldigvis andre i Bonn der bemærker Beethovens helt usædvanlige talent. Den unge Ludwig får sig måske en af Bonns bedste lærere, organisten Christian Gottlob Neefe, der introducerer ham til komposition og til Johan Sebastian Bachs det veltempererede klaver. (Spiller du selv klaver er det dette nodehæfte der bedst vil kunne udvikle din kunnen og forståelse for dette vidunderlige instrument).
- Her har du et samlet overblik over vores ‘Huset Habsburg’ serie om komponisterne fra Wien.
Kunststøtte til Ludwig van Beethoven
Det er et interessant emne i sig selv hvordan kunstnere i 1700 og 1800 tallet fik kunststøtte. Ikke så få fra aristokratiet var ægte interesseret i at løfte kulturen i deres fyrstendømmer. Og de var klar over hvilken prestige der lå i at tiltrække store navne inden for maleri, litteratur og musik. Mange var deciderede talentjagere.
Omvendt, især tyske kunstnere nødt godt af at Tyskland bestod af hundredevis af uafhængige delstater, lig med hundredevis af uafhængige kunstfonde, så at sige. Kunne en kunstner ikke forliges med en delstats overhoved og entourage, kunne vedkommende altid rejse til den næste.
Det er formodentligt årsagen til at Tyskland er det land i Europa der kan fremvise flest komponister fra forrige århundreder. (I øvrigt, van i Ludwig van Beethoven må ikke forveksles med det finere von, der signalerer adelig herkomst).
Waldstein, Ludwig van Beethovens mæcen
En mæcen der fik afgørende betydning for Beethoven i hans unge år var grev Waldstein. (hvis navn er foreviget i kraft af Beethovens klaversonate nr. 21, Waldstein-sonaten, en af hans mest vellykkede). Grev Ferdinand Ernst von Waldstein var østriger fra Wien. Han boede i Bonn da Beethoven var teenager.
Han inviterer den 17-årige Ludwig til Wien i 1787 hvor Ludwig møder sin store helt, ingen mindre end Mozart selv. Fem år senere introducerer Waldstein Beethoven for sin byfælle og en af den klassiske musiks kæmper, komponisten Franz Joseph Haydn.
I 1792, i en alder af 21 år, rejser Beethoven permanent til Wien for at få undervisning af Haydn – som også underviste Mozart – og her bosætter Beethoven sig livet ud.
Da vi når frem til slutningen af århundredet, hvor Beethoven er sidst i tyverne, træder hans geni for alvor i karakter. Ud af hans i at 32 klaversonater er vi i år 1800 nået frem til nummer 8, Pathetique.
Men som hentet fra en græsk tragedie, begynder han allerede her at lide af tinnitus, en ubønhørlig progressiv sygdom som gør at Beethoven vælger at trække sig tilbage fra et socialt – og amourøst – liv. Han overvejer endog at begå selvmord, men starter i stedet for en særdeles produktiv fase, med det i tanke at udnytte de år han har tilbage hvad hørelse angår maksimalt. Denne periode kaldes ofte ”den heroiske periode”.
Den heroiske periode, årene 1802 - 1812
Indledes med symfoni nummer 3, ”Heroica”, en hyldest til Napoléon Bonaparte. (hans begejstring for denne herre, skal lige tilføjes, vendte 180 grader efter et par år). Vi møder også Waldstein og Appassionata sonaterne, nummer 21 og 23, henholdsvis.
Flere klaverkoncerter, klaversonater, symfonier, kvartetter, lieder, violinsonater med mere følger. En enkelt fiasko må han dog indkassere, operaen Fidelio som både i første og anden udgave viser sig at være et flop. Man kan ikke vinde hver gang. (Uropført i 1805 samt 1806 i revideret udgave).
Den uproduktive periode, årene 1813 – 1817
Eksperter er den dag i dag i tvivl om hvad årsagen til at Beethoven i nogle år var brændt ud kunstnerisk.
Ikke meget kommer på nodepapir i denne periode. Dog, 3. gang er lykkens gang hvad hans opera Fidelio angår. Majestætisk og Beethovensk. Men han beskæftigede sig ikke mere med opera som genre.
Den sene Beethoven, årene 1818 - 1827
Men så begynder den tredje, sidste og største periode, også kaldet den sene Beethoven. Det er også de år hvor Beethoven bliver total døv. Det er svært at sætte sig ind i at han rent faktisk aldrig hørte sine egne mesterværker, som var langt forud for sin tid. Her en liste over de vigtigste.
Hvad klaversonaterne angår, “Hammerklavier” nr. 29. Uforståeligt for dets publikum da den havde premiere i 1818, svært forståeligt for dets publikum i dag. Dernæst sonate 30, 31 og 32. Disse sidste tre sonater er der skrevet bøger om.
Slutteligt Diabelli variationerne.
Missa Solemnis messen, værket der var det mest tidskrævede af dem alle – det tog ham fire år at komponere. Beethoven anså det selv for at være højdepunktet af hans kreationer.
Endnu et højdepunkt: den 9. symfoni. “An die Freude”, som bygger på et digt af Richard Schiller som Beethoven havde ønsket at sætte musik til siden sine teenagerår. Hans drøm nåede at gå i opfyldelse.
Det siges at komponisten Richard Wagner (1813-1883) var så intimideret af Beethovens 9. symfoni, at han aldrig færdigjorde nogen af sine egne symfonier.
Endnu én af Wiens sønner, komponisten Franz Schubert, skrev umiddelbart efter Beethovens død, ‘Han vidste alt, men der vil løbe megen vand gennem Danubefloden før vi forstår hvad denne mand skabte‘.
Hvem ved, måske forstår vi ham endnu ikke?
Beethovens gravmæle
- Beethovens aller-sidste hvilested (han blev begravet hele tre gange) er på Zentralfriedhof i Wien. Vi har skrevet en lille historie om Europas største kirkegård.
Hvad vi ikke fik fra Beethovens hånd
Beethoven havde flere projekter i skuffen da han udåndede.
Hvis sygdom og død havde ventet nogle år med at tage ham fra os, ville vi i dag have kunnet lytte til hans 10. symfoni (vi har nogle af hans skitser herfor).
En Requiem var også på papiret, samt et Faust-inspireret musikstykke bygget på den tids digter, Goethe.
Og endelig, en oratorie med de bibelske figurer: kong Saul og svigersøn David.
Beethovens kærlighedsliv: it’s complicated
Ludwig van Beethoven havde ikke heldet med sig i kærlighed. Han gav sit hjerte til adskillige kvinder, men det er tvivlsomt om han nogensinde oplevede kødets lyster.
Et enigma for Beethovens biografer er brevet, ”til den udødeligt elskede”, (Unsterbliche Geliebte) som man fandt i Beethovens gemmer efter hans bortgang. En dybtfølt kærlighedserklæring. Brevet forblev u-sendt men hvem var tiltænkt som modtager?
Det kunne have været grevinde Julie Giulietta Guicciardi som var en af Beethovens elever. Hun var i den periode 16 år gammel og er inspirationen bag Måneskinssonaten. Men så vidt vi ved forblev det en ikke-kødelig kærlighed.
Eller måske Therese Brunsvik eller sågar dennes søster, Josephine Brunsvik (en af de to, vi ved ikke hvem, fik dedikeret klaversonate 24). Ligeledes Maria von Erdödy (Hvis navn figurerer over cellosonaterne opus 102). Eller Amalie Sebald, Dorothea von Ertmann, Therese Malfatti, Anna Maria Erdődy. Det kunne også have været Bettina von Arnim.
Og endelig er der Antonie Brentano, Beethoven-eksperternes bedste bud på modtageren. Hun gengældte rent faktisk hans kærlighed og er den kvinde som Beethoven måske, for en enkelt nat, blev forenet med som mand og kvinde. Det ville i så fald have været natten til den 3. juli 1812.
Hvad døde Beethoven af?
Vi kan ikke være sikre, men det er interessant at man for nyligt har taget prøver af hans jordiske rester samt hår og her fundet endog meget høje doser bly. Han drak, gerne og ofte, vin fra sit vinglas – lavet af bly.
Så ud fra hvad vores dages videnskab kan fravriste, er blyforgiftning den sandsynlige dødsårsag.
Hvilke komponister inspirerede Beethoven?
Fysikeren Isaac Newton skulle en gang have sagt, ”hvis jeg har kunnet se længere frem, skyldes det at jeg har stået på skuldrene af giganter”. Og Beethoven stod på sådanne skuldre. Selv genier har brug for det fundament traditionen giver.
Han var fremadskuende først og fremmest i kraft af introduktionen i en ung alder til ”Das Wohltemperieter Klavier” af Johan Sebastian Bach. Desuden bekendtskabet med en af Bachs sønner, Carl Philipp Emanuel Bach, hvis sonater blev studeret indgående af den unge Beethoven. Og ikke mindst, undervisning hos den store østrigske komponist Joseph Haydn – da Beethoven ankom til Wien. Haydn, som også var Mozarts lærer.
Haydn og Beethoven havde indbyrdes ikke et nært forhold sådan som Haydn og Mozart havde haft, men de respekterede hinanden og ikke så få af Beethovens værker er dedikeret til hans tidligere lærer.
Og minsandten om Beethoven ikke også fik undervisning af Antonio Salieri, manden der bliver udpeget som Mozarts banemand i filmen Amadeus.
I Beethovens sene periode ophører han med at følge med i de nye komponisters kompositioner, men søger i stedet tilbage til barokken, endog renæssancen, for at finde sin inspiration. (dog, få måneder før sin død bebrejdede han sig selv for ikke at have studeret den nye unge stjernes, Franz Schubert, værker). Beethovens største helt var dog hele livet igennem Georg Friedrich Händel der sammen med Bach definerede barokkens musik.
Komponister der blev inspireret af Ludwig van Beethoven
Dem alle. Uden undtagelse.
Et par Ludwig van Beethoven anekdoter
Efter sigende skulle Beethovens sidste udtalelse, mens han lå på dødslejet, have været ”Hvilken ulykke, hvilken ulykke! Det er for sent!”. Sagt, da han fik at vide at hans forlag netop havde sendt ham 12 flasker rødvin.
Beethovens håndskrift var som en læges. “Für Elise” skulle i virkeligheden have gået under navnet “Für Therese”, eller Therese Malfatti, som Beethoven friede til. Det blev til endnu et afslag. Desværre.
Ludwig van Beethovens femte symfoni, skæbnesymfonien, har siden 2015 befundet sig uden for vores solsystem. Sendt afsted på en disk med rumfartøjerne Voyager I og II i 1977. Hør den før the extraterrestrial.
Ludwig van Beethovens mesterværker
Jeg tror ikke at det er muligt at blive træt af Beethovens musik. Her er en liste over nogle af hans uovertrufne værker: (Men – og det kan ikke understreges nok – intet kan sammenlignes med at se disse værker live til en koncert).
Af de ni symfonier:
nummer 3, “Symfoni Eroica ↗” – BBC Proms version fra 2021 med en 6-7 minutters introduktion. Daniel Barenboim er dirigent.
Nummer 5, “skæbnesymfonien ↗“
Nummer 9, “Ode to Joy ↗“.
Klaverkoncert nr. 5. “Emperor” koncerten ↗“.
Beethoven komponerede, som nævnt andet steds, 32 klaversonater. Der er generel enighed om at disse er de ypperste der nogensinde er skrevet for pianoforte klaveret. Her et udvalg spillet af Daniel Barenboim.
- Piano sonate nummer 8, Pathétique ↗.
Piano sonate nummer 14, Måneskinssonaten ↗.
Piano sonate nummer 21, Waldsteinsonaten ↗.
Pianosonate nummer 23, Appassionata ↗.
Missa Solemnis ↗ – skrevet nogenlunde samtidigt som den 9. symfoni.
En beundrer af Solemnis-optagelsen som vi her har linket til, skrev ‘The content of the music is beyond words. The ephemeral sound transcends the material world‘. Det kan ikke siges meget bedre. Dirigenten er Leonard Bernstein.
Ludwig van Beethoven Mnemonic
I denne serie – Habsburg-komponisterne – bruger vi de tre absolutte komponister som fundament: Johann Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven, da de er universelt kendte.
Inden for klassisk musik er det Bach (født 1685) der definerer før og efter vores tidsregning.
Meget kort – og lidt firkantet – fortalt er Bachs musik fra første halvdel af 1700-tallet, Mozart anden halvdel af 1700 tallet og Beethoven første halvdel af 1800 tallet.
Denne artikel skrives i år 2020. Det er samtidig 250-års dagen for Ludwig van Beethovens fødselsdag, som faldt på den 16. december 1770 i den tyske by Bonn. Selveste Gyldendal blev i øvrigt stiftet samme år. Beethoven døde den 26. marts 1827 i Wien. Han blev altså 56 år gammel.
År 2020 skulle have været Beethovens år. Corona-virussen har dog lagt en dæmper på festivitas. Men han, om nogen, kan tåle at blive fejret igen på hans 250+1-års fødselsdag. Kom gerne til vores fest hvor vi vil fejre fødselsdagsbarnet.
En anden god måde at huske Beethovens årstal på er simpelthen ved at lægge tallene efter hinanden: 17701827.
