[aelia_currency_selector_widget widget_type="dropdown|dropdown_flags|buttons" currency_display_mode="show_currency_code|show_currency_name"]
Carl Czerny, (1791 – 1857) var en af Beethovens elever. Han er knap så kendt som komponist – interessant nok, mange af hans værker er endnu ikke blevet publiceret – men omvendt er han anerkendt for at være den største musikpædagog nogensinde foran klaveret. Og hvis vi lytter godt efter, kan vi høre at han går igen ved alle internationale pianisters optræden.
Denne artikel indgår i vores ‘huset Habsburg – serie’.
Habsburg-kejserriget, med hovedsæde i byen Wien, var i århundreder blandt de mest magtfulde riger i Europa. Og hvor der rigdom er der er magt. Hvor der er rigdom er der kunst. De Habsburgske kejsere drev en målrettet kunstpolitik, og som følge heraf var Wien centret for klassisk musik fra slutningen af 1700 tallet og frem til 1. verdenskrig.
Så hvad kan en artikel på et par tusind ord fortælle os om Carl Czerny og hvor passer han ind i det klassiske musiks firmament?
NB: Nederst i artiklen finder du vores Mnemonic-sektion. En huskeregel der som regel gør at læseren af artiklen aldrig vil glemme hvornår vores beskrevne komponister levede og virkede.
Carls far, Wenzel Czerny, underviste i klaver. Faderen opdager at sønnen er et vidunderbarn. Og så begynder Carls karriere i den spæde alder af tre år. Først med at spille klaver. Dernæst komponist som 7-årig.
I 1801, som ti-årig, får han foretræde for selveste Ludwig van Beethoven som beder drengen om at spille sin Pathétique sonate komponeret i 1798. Og det imponerer mesteren og han accepterer Carl som elev. Det bliver til et langt undervisningsforløb. Czerny er derfor en af de mest autentiske stemmer vi har hvad Beethovens teknik og tanke angår.
Følgende er værd at bide mærke i: Czerny beundrede Beethovens tekniske færdigheder som, selv under de hurtigste passager blev spillet med en vis tilbageholdenhed. Som en hestekusk der, selv når hestene er i fuld galop, stadig holder dem i tømme. Og heri finder vi ånden bag wienerklassicismen. Musik og mådehold var hinandens frænder, modsat den senere romantiske epoke hvor følelser gerne skulle hænge ude på tøjet.
Den romantiske komponist og ukronede konge, Robert Schumann, skrev som sammenligning i partituret til hans 1. klaverkoncert. ’So rasch wie möglich’ for lidt senere at tilføje, ’noch schneller’. På godt dansk, ’så hurtigt som muligt’ efterfulgt af ’endnu hurtigere!’.
Ingen moderation her.
Et eksempel på den respekt Beethoven havde for sin yndlingselev finder vi i 1806 hvor Beethoven beder den da 15-årige Czerny om at spille premieren på førstnævntes 1. klaverkoncert. Resultatet må have været ganske tilfredsstillende for mesteren – som ellers ikke var særligt nem at have med at gøre – for i 1812 udpeger han Czerny som solist til Beethovens 5. klaverkoncert.
Czerny døde som en holden mand. Han testamenterede sin formue væk til godgørende formål – heriblandt et beløb til et døveinstitut, utvivlsomt som et nik til sin lærers store handicap.
Det er oplagt at i vores artikler, der fokuserer på komponister, koncentrerer os om de mest kendte. Dem du vil møde i alverdens koncertsale. Når vi har talt til 50 komponister har vi dækket mere end 90% af den musik der spilles for det musikelskende publikum udi det klassiske repertoire.
De resterende tusindvis af komponisters værker samler støv i musikinstitutters arkiver. Som eksempel, har du nogensinde set Frederik den Stores fløjtesonater på et musikprogram? Du kan læse mere herom i vores artikel om Johann Sebastian Bach, samt dennes søn, Carl Philipp Emanuel Bach.
Hjemmesiden Bachtrack.com ↗ har lavet en undersøgelse der viser at Mozart, Beethoven, Franz Schubert og Johannes Brahms repræsenterer 1/3 af al spillet koncertmusik. Blot en håndfuld. De er også fremragende, men der er også tale om en slags geniets diktatur. Og en snert af snobberi, måske?
Tag Sinfonia Concertante for Winds, K. 297b ↗ som man antog var skrevet af Mozart. I dag er man i tvivl. Det ser ud til at Mozarts noder blev stjålet af en herre ved navn Giuseppe Cambini, som brugte dele af materialet efter at have ændret det tilpas meget til at man ikke kunne beskylde ham for plagiering. Siden denne mulige kopiering kom for dagens lys, har man sjældent rørt musikstykket i koncertsammenhæng. Men noderne forbliver jo de samme.
Tilbage til de 50 komponister. Carl Czerny hører ikke til blandt dem. Dog, han er en særdeles vigtig person inden for klaveret. Hans musik er primært kendt for sine klaverøvelser, som megen en elev har grædt modige tårer over at skulle have været tvunget til at spille. Alle komponister og professionelle musikere, formodentligt uden undtagelse, har haft Czerny på programmet under deres uddannelsesforløb. Det betyder også at hans ånd hviler over alle klaverkoncerter.
Jeg har haft svært ved at finde en god anekdote om Carl Czerny. Men han har skam selv en anekdote at byde på. Som før nævnt fik Czerny undervisning af Beethoven, som igen blev undervist af Antonio Salieri – ja, ham! Skurken der angiveligt forgav Mozart – som filmen Amadeus har som tema.
Salieri underviste den unge Beethoven i sangkunst. Sidstnævnte fik lektier for, blandt andet at sætte sang til italienske tekster. Salieri var utilfreds med én af sangene, men indrømmede at han ikke kunne få melodien ud af hovedet, til hvilket Beethoven replicerede,
I så fald, Herr Salieri, kan musikken da ikke være helt igennem dårlig!
Det havde Czerny skam ikke tid til! Men alligevel fik han adskillige børn og børnebørn, så at sige. Hans karriere gik primært med at undervise. Han kunne undervise op til 12 elever om dagen. Mange af disse var børn af aristokratiet.
Nedenfor er et stamtræ. Jeg finder det evigt fascinerende at se hvordan musikalsk udvikling og tradition inden for klassisk musik følges ad. Som nævnt var Czerny elev af Beethoven, som igen blev undervist af Joseph Haydn.
Herfra kan vi i løbet af få generationer nå frem til de russiske komponister Rachmaninov, Prokofiev og mange andre. Dertil kan tilføjes den største nulevende artist, Daniel Barenboim.
Haydn > Beethoven > Cherny > Franz Liszt > Alexander Siloti > Sergei Rachmaninov.
Beethoven > Cherny > Franz Liszt > Martin Krause > Edwin Fischerr > Daniel Barenboim.
Beethoven > Cherny > Theodor Leschetizky > Anna Yesipova > Sergei Prokofiev.
Som en slægtsopremsning fra bibelens krønikebøger der fører os tilbage til Adam og Eva.
Skribenten til denne artikel besøger regelmæssigt en klaverskole for børn og unge i alderen 10 – 15 år i Kitay-Gorod distriktet i Moskva. Fra hvert øvelokale hører man lyden af store talenter. Og Czerny hviler ofte på nodepulten foran disse elever, etuder eller øvelser af primært teknisk karakter, og uden den store kunstneriske værdi.
Alligevel vil Czerny være på vores klassisk musikprogram i København en gang i mellem, for det er en rent ud sagt fantastisk oplevelse at lytte til og især se på fingre og hænder der uden respekt for tyngdekraft og inerti bevæger sig hen over tangenterne.
Czerny er forfatter til bogen, Über den richtigen Vortrag der sämtlichen Beethoven’schen Klavierwerke: ↗ Nebst Czerny’s “Erinnerungen an Beethoven”. Den også kan fås på engelsk med titlen “On the Proper performance of all Beethoven’s works for piano” udgivet i 1848.
Hvis man godt kan lide fart og tempo da lyt til 2. sats af hans sonate 7 ↗.
Czerny var blandt de i alt 50 komponister der blev opfordret til at skrive en variation af et tema skrevet af Anton Diabelli. Man finder hans variation i 2. del af Vaterländischer Künstlerverein der blev udgivet i 1824. (1. del er helliget Beethovens i alt 33 variationer – anset for det ypperste inden for klavermusikken, hvor han endog tvinger temaet til at underlægge sig variationerne. Hvem andre end Beethoven?).
Her et link til Czernys variationen ↗.
Og her hans to store etude-værker:Die Schule des Virtuosen Kunst der ↗ Fingerfertigkeit.
De indiskutabelt mest toneangivende klassiske komponister – og de mest kendte – er Johann Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven. Bachs musik er fra 1. halvdel af 1700-tallet, Mozarts fra 2. halvdel af 1700-tallet og Beethovens 1. halvdel af 1800-tallet.
Disse tal danner et godt fundament for tidsmæssigt at kunne placere alle andre komponister.
Så, hvordan kan man nemmest huske hvor Carl Czerny placerer sig i forhold til ovenstående?
Carl Czerny blev født i Wien den 21. februar 1791 og døde 9. august 1857 i samme by. Han blev altså 66 år gammel. En måde at huske årstallene for hans fødsel og død er ved at huske at hverken 1791 eller 1857 var skudår.
Hans navn er i øvrigt af tjekkisk oprindelse. Han er den person i vores persongalleri som, sammen med Mozart, startede tidligst med at spille på klaver. I en alder af 3 år.
