Vi gennemgår de, efter vores vurdering, 52 komponister som har haft størst betydning for den europæiske klassiske musik. Hver komponist får et par tusind ord med på vejen. Og her er vi nået frem til Carl Czerny. 

Fundamentet for al klassisk musik er Johan Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven, som vi til lejligheden har valgt at kalde de absolutte komponister fordi alle, absolut alle, ved at de hører hjemme i den klassiske musiks sfære.
Bachs musik er fra første halvdel af 1700-tallet, Mozarts anden halvdel af 1700-tallet og Beethovens første halvdel af 1800-tallet.

Så hvad kan et par tusind ord fortælle os om Carl Czerny og hvor passer han ind i ovenstående tidsregning?

Carl Czerny

Carl Czerny Mnemonic

Carl Czerny blev født i Wien den 21. februar 1791 og døde 9. august 1857 i samme by. Han blev altså 66 år gammel. Man kan huske årstallene for hans fødsel og død fordi hverken 1791 eller 1857 var skudår. 

Hans navn er af tjekkisk oprindelse. Hans forældre var tjekkere. Han er den person i vores persongalleri på 52 komponister som, sammen med Mozart, startede tidligst med at spille på klaver. I en alder af 3 år. 

Mnemonic

Fra Carl Czernys fødsel til Beethoven

Carls far, Wenzel Czerny, var klaverunderviser. Faderen opdager at sønnen er et vidunderbarn. Og så begynder Carls karriere, først med at spille klaver som 3 årig. Dernæst komponist som 7-årig.

I 1801, som ti-årig, får han foretræde for Beethoven som beder ham om at spille sin Pathétique sonate komponeret i 1798. Og det imponerer mesteren og han accepterer Carl som elev.
Det bliver til et relativt langt undervisningsforløb. Czerny er derfor en af de mest autentiske stemmer vi har hvad Beethovens teknik og tanke angår.
En ting der er værd at bide mærke i er følgende: Czerny beundrede Beethovens tekniske færdigheder som, selv under de hurtigste passager blev spillet med en hvis tilbageholdenhed. Som en hestekusk der selv når hestene er i fuld galop, stadig holder dem i tømme. 

I år 1806 beder Beethoven den da 15-årige Czerny om at spille premieren på førstnævntes 1. klaverkoncert og i 1812 at være solist til Beethovens 5. klaverkoncert. 

Czerny døde som en holden mand og gav sin formue væk til godgørende formål – heriblandt et beløb til et døveinstitut, utvivlsomt som et nik til sin lærers store handicap. 

Carl Czerny Virtuosen

Carl Czerny i den moderne koncertsal

I vores fokus på i alt 52 komponister, har vi lagt vægt på at det er dem du vil møde til en klassisk koncert – med mindre programmet er meget specialiseret. Carl Czerny hører nok til i sidstnævnte kategori. 

Nu hvor vi er ved repertoiret inden for klassisk musik, så har hjemmesiden Bachtrack.com lavet en undersøgelse der viser at Mozart, Beethoven, Schubert og Brahms repræsenterer 1/3 af al spillet koncertmusik. De er også fremragende, men der er også tale om en slags geniets diktatur. 

Tag som eksempel Sinfonia Concertante for Winds, K. 297b som man antog var skrevet af Mozart selv. I dag er man i tvivl. Det ser ud til at Mozarts noder blev stjålet af en herre ved navn Giuseppe Cambini, som brugte dele af materialet efter at have ændret det tilpas meget til at man ikke kunne beskylde ham for plagiering. Siden denne mulige  kopiering kom for dagens lys, har man sjældent rørt musikstykket i koncertsale. Ingen af os kan sige os fri for en smule snobberi – for noderne er jo de samme. 

Mange vil blive overrasket over at vi har Carl Czerny blandt vores 52 komponister. Han er en særdeles vigtig person indenfor klaveret, men hans musik er primært kendt for sine øvelser, som megen en elev har grædt modige tårer over at skulle have været tvunget til at spille.
Men alle komponister og musikere har ikke kunnet undgå ham under deres uddannelse. Det betyder også at hans ånd hviler over alle klaverkoncerter. 
 

Carl Czerny Concerto four hands Op 153

En Carl Czerny anekdote

Jeg har haft svært ved at finde en god anekdote om Carl Czerny. Men han har da selv en anekdote at byde på. Som andetsteds nævnt fik Czerny undervisning af Beethoven, som igen blev undervist af Antonio Salieri – skurken i filmen Amadeus.

Salieri underviste Beethoven i sangkunst. Sidstnævnte fik lektier for, blandt andet at sætte sang til italienske tekster. Salieri var utilfreds med en af sangene, men indrømmede at han ikke kunne få melodien ud af hovedet, hvortil Beethoven replicerede, 

’ I så fald Herr Salieri, kan musikken da ikke være helt igennem dårlig!’

Du kan læse videre her. 

Og Amor og Carl Czerny?

Det havde Czerny skam ikke tid til!
Men alligevel fik han adskillige børn og børnebørn, så at sige. Hans karriere gik primært med at undervise. Han kunne undervise op til 12 elever om dagen. Mange af disse var børn af aristokratiet.

Nedenfor er et stamtræ. Jeg finder det evigt fascinerende at se hvordan udviklingen og traditionen inden for klassisk musik følges ad. Som nævnt var Czerny elev af Beethoven. 
Herfra kan vi i løbet af få generationer nå frem til de russiske komponister Rachmaninov, Prokofiev og mange andre. Dertil kan tilføjes den største nulevende artist, Daniel Barenboim. 

Beethoven  Cherny  > Franz Liszt  Alexander Siloti  > Sergei Rachmaninov.

Beethoven  > Cherny  > Franz Liszt  > Martin Krause  > Edwin Fischerr  > Daniel Barenboim. 

Beethoven  > Cherny  > Theodor Leschetizky  > Anna Yesipova  > Sergei Prokofiev.

Som at læse en slægtsopremsning fra bibelens krønikebøger der fører os tilbage til Adam og Eva.  

Carl Czerny største værker

Jeg besøger regelmæssigt en klaverskole for børn og unge i alderen 10 – 15 år i Kitay-Gorod distriktet i Moskva. Fra hvert øvelokale hører man lyden af store talenter. Og Czerny er ofte på nodepulten for disse elever, etuder eller øvelser af primært teknisk karakter, og uden den store kunstneriske værdi. Alligevel vil han være på vores klassisk musikprogram i København en gang i mellem, for det er en overvældende oplevelse at lytte og især se fingre og hænder der uden respekt for tyngdekraft og inerti bevæger sig hen over tangenterne.

Czerny er forfatter til bogen, Über den richtigen Vortrag der sämtlichen Beethoven’schen Klavierwerke: Nebst Czerny’s “Erinnerungen an Beethoven”. Den også kan fås på engelsk med titlen “On the Proper performance of all Beethoven’s works for piano” udgivet i 1848.

Hvis man godt kan lide fart og tempo da lyt til 2. sats af hans sonate 7

Czerny var blandt de i alt 50 komponister der blev opfordret til at skrive en variation af et tema skrevet af Anton Diabelli.  Man finder hans variation i 2. del af Vaterländischer Künstlerverein der blev udgivet i 1824. (1. del er helliget Beethovens i alt 33 variationer – anset for det ypperste inden for klavermusikken, hvor han tvinger temaet til at underlægge sig variationerne. Hvem andre end Beethoven?). 
Her et link til Czernys variation

Og her hans to store etude-værker:
Die Schule des Virtuosen
Kunst der Fingerfertigkeit

Carl Czerny School of Velocity

De Wienerklassiske komponister

Wien var Europas musikalske hovedstad i årtierne omkring 1800. Datidens største komponister havde deres registreret adresse her. De hører hjemme under betegnelsen ”Wiener-klassicismen” og dækker perioden fra sen-barokken til før-romantikken.

Parnassos’ udsendte er i Wien i oktober 2020, hvor han er på bytur og hilser på de største musikalske genier der bosatte sig i den østrigske hovedstad. Mere herom i vores nyhedsbrev.
Her er navnelisten på de store Wienerklassicistiske komponister og link til vores andre artikler.

Antonio Vivaldi (1678 – 1741) – Vivaldi hører dog til barokken. 

Franz Joseph Haydn (1732-1809)
Antonio Salieri (1750-1825)
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)
Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Franz Schubert (1797-1828)
[Carl Czerny (1791-1857)]

Vi er stadig i Wien med nedenstående komponister er også centreret omkring Wien, men her har vi bevæget os ind i den romantiske periode og videre frem til den helt og aldeles skrækkelige, uforståelige og frastødende 12-tone musik. Den vil vi også have på vores musikprogram, naturligvis. Hvem ved, måske kan du lide den stilart? 

Johann Strauss Sr (1804 – 1849)
Johann Strauss Jr (1825 – 1899)
Johannes Brahms (1833-1897)
Gustav Mahler (1860 – 1911)
Albern Berg (1885 – 1935) 
Arnold Schönberg (1874 – 1951)

 

Burgtheater Wien
Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.