Pomp og pragt i Wien
Reception hos ærkehertug Ferdinands oldebarn
De fleste har utvivlsomt besøgt Berlin, London, Paris og Rom talrige gange. Wien, derimod, får knap så megen opmærksomhed. Det er en skam, for den kan fuldt ud matche de nævnte storbyer.
Østrig-Ungarn, med Wien som hovedsæde, var i århundreder et af Europas mest magtfulde imperier, med tilhørende kulturelle og intellektuelle skatte, beriget af Erwin Schrödinger, Sigmund Freud, Gustav Klimt…
Dertil havde musikkens allerstørste ånder, Beethoven, Mozart, Schubert, Brahms, Haydn, Mahler – listen er lang – alle deres gang og bopæl her.
Der er flere højdepunkter for denne rejse, én af dem er indiskutabelt besøget hos Prinsesse Anita von Hohenberg, ærkehertug Ferdinands oldebarn, som holder en champagne-reception for os i sit hjem.
Når vi, fredag d. 9. oktober 2026 kl. cirka 14.00 er tjekket ind på det fornemme Hotel Imperial Riding School, venter følgende os:
Rejseplan:
Få et overblik over hvad du skal opleve på din rejse.
Dag-til-dag oversigt
Modsat et fysisk produkt er en rejse først færdig, når rejsen er overstået.
Ændringer vil derfor forekomme og det er også ønskeligt. Fra at vores rejser tilbydes på hjemmesiden til rejsen selv, går der gerne 6 – 9 måneder. Det vil være helt usædvanligt, hvis der ikke i den periode dukker et tilbud op, der vil være en klar forbedring af den samlede rejseoplevelse. Men markante ændringer til nedenstående overblik vil ikke forekomme.
Alle vores rejser hviler på, at vores gæster får lyst til at tage med os på nye eventyr. Det er din garanti for at vi bestræber os, efter bedste evne, for at du får en once in a lifetime experience – hver gang.
Dag 1: Indlogering på 5* Hotel + Oberes belvedere slottet for os selv
Dag 2: Liechtensteinfamiliens private kunstsamling og opera i Wiener Staatsoper
Guidet tour i Wien centrum, hvor vi om eftermiddagen besøger Liechtensteinfamiliens private kunstsamling.
Om aftenen tager vi i Wiener Staatsoper. Vi skal opleve Hertug Blåskægs Borg af Béla Bartók.
Efter operaen tager vi på et cool ungdommeligt pizzeria, der har sent åbent, og får os en velfortjent pizza.
Dag 3: Reception hos ærkehertug Ferdinands oldebarn samt orgelkoncert og middag på Stift Melk
Dag 4: Wien museum, privat klaverkoncert samt gallamiddag i palais coburg
Mandag eftermiddag mødes vi med vores anden gruppe, ”Wien-Budapest-holdet” (12. – 18. oktober). To grupper giver et dobbelt så stort budget. Med et sådant tilbyder vi: Wien museum for os selv.
Tidlig aften, privat klaverkoncert i Technisches Gymnasium. Om aftenen gallamiddag i Palais Coburg.
Dag 5: hjemrejse eller forlængelse af opholdet
Rejser du hjem på dag 5, tirsdag d. 13. oktober, da tag et så sent fly hjem som muligt, så har vi det meste af dagen til at fortsætte med en guidet tour.
Vælger du at forlænge opholdet til dagen efter, arrangerer vi koncert i Musikverein og fælles middag om aftenen.
Inkl. / Ekskl.:
Hvad er inkluderet
- Fire nætter på det 5* Hotel the Ned.
- Kanapéer og velkomstdrinks fredag aften.
- Pub lunch lørdag.
- Operabillet lørdag aften.
- Sunday Roast.
- Signaturmiddag søndag aften.
- Pub lunch mandag.
- Kanapéer og vin i Sigmund Freuds House.
- Kanapéer og drinks til William Hansons event.
- Entré til Highgate Hill, bådfart, alle guidede ture er inkluderet.
- Morgenmad: du kan tilkøbe 4 kuponer á £ 15, der giver dig 4 * £ 26 at spendere i The Ned’s syv restauranter.
- Drikkevarer på restauranter og pubber overlader vi trygt til dig og tjeneren.
Altid inkluderet
Ikke inkluderet
PRIS
14000 DKK
Depositum
2500 DKK
Lokation
Hotel Imperial Riding School, Ungarsgasse 60, 1030 Wien
Arrangør
Parnassos.dk, Overgaden oven Vandet 58A, 2. 1415 København
Telefon
45 52736316
overtoner@parnassos.dk


Parnassos.dk ApS er medlem af ‘the Vienna Experts Club’ og samarbejder med den skandinaviske afdeling af the Austrian National Tourist Office (ANTO).
Rejsedatoer:

Pomp og pragt i Wien
- Start dato:
- Slut dato:
- Pris:

Pomp og pragt i Wien
- Start dato:
- Slut dato:
- Pris:
Rejsen i detaljer:
- Fredag eftermiddag: Otto Wagners Hofpavillon
- Fredag aften: Oberes Belvedere
- Lørdag eftermiddag: Palais Liechtenstein
- Lørdag aften: Wiener Staatsoper
- Søndag: Reception hos ærkehertug Ferdinands oldebarn
- Søndag eftermiddag: "Umberto Ecos kloster"
- Søndag aften: Orgelkoncert i Stift Melk
- Søndag aften: middag i stift Melk
- Mandag eftermiddag: Eksklusiv entré i Wien Museum
- Mandag aften: Egen klaverkoncert
- Gourmetmiddag på Palais Coburg
- Ekstra dag tirsdag, Musikverein
- Hvad får du for dine 14.000 kr.?
- Særtilbud Austrian Airways
Otto Wagner Hofpavillon
Efter indlogeringen på vores hotel, hvorfor så ikke starte vores ophold i Wien med et visit til en togstation? Ikke en hvilken som helst station, naturligvis. Ikke en som ligefrem bruges, ej heller.
Vi har fået tilladelse af Wien Museum til at besøge kejser Franz Josefs I’s private togstation, Otto Wagners hofpavillon. Kender du til Franz Josef I, ved du at han ikke var til alskens nymodens, så han brugte kun stationen to gange i sit liv.
Arkitekten Otto Wagner havde ellers gjort hvad han kunne for at skabe så bekvemmelige forhold for kejseren og hans hof, blandt andet et ottekantet venterum i Jugendstil med mahognibeklædte vægge. Et privat kontor til kejseren og en kuppel i barok stil for at tage hensyn til kejserens smag.
Den stod færdig i 1899 og indviet af kejseren. Det var hans første besøg. Hans besøg nummer to var først i 1902.
Vores første besøg bliver fredag d. 9 oktober 2026.
Oberes Belvedere, Wien
Efter vores togstation er det tid til at næste oplevelse. Fredag aften råder vi over hele det imponerende Oberes Belvedere slot og museum efter lukketid. Ingen turiststrømme, kun os.
Måske har du besøgt Belvedere slottet? En betagende permanent udstilling med Picasso og Monet malerier en masse på væggene, samt naturligvis verdens største samling af den østrigske kunstner Gustav Klimts værker, heriblandt Kysset.
Efter at vi har fået skænket et glas og budt på canapeer, splitter museets specialister os op i små grupper og tager os til slottets allerhelligste.
Men aftenen er ikke slut endnu…
Efter finkultur skal vi på et Brauerei i nærheden og få os byens bedste Wienerschnitzel.
Alt der glimrer er guld
Vi er nået frem til lørdag. Formiddagen har du for dig selv. Når vi når frem til eftermiddagen tager vi på en guidet tour i Wiens midte.
Rundt om i verden, er der private museer og kunstsamlinger, som VIP-gæster kan besøge uforstyrret. Præsidenter, milliardærer, kendte popsangere… den slags. Sådan en privatsamling finder du i Stadtpalais Liechtenstein i Wien.
En af Europas rigeste familier, Liechtenstein familien, har givet os adgang til Stadtpaladset. Et palæ som for nyligt er blevet sat i stand for den nette sum af 120 millioner euro, betalt ud af familiens egen lomme.
Lørdag eftermiddag slår de porten op for os. To in-house kunsteksperter er klar til at vise os familiens privatmuseum.
Der vil gå et gisp igennem vores gruppe, når vi når frem til familiens balsal, som er næsten overjordisk smuk. Det gisp må du ikke gå glip af.
Interiør af Wiener Staatsoper, som vi besøger lørdag d. 10. oktober 2026
Wiener Staatsoper
Der er hele to templer for den klassiske musik i Wien: Wiener Staatsoper og Musikverein, førstnævnte på samme niveau som Teatro alla Scala i Milano, som vi og 34 gæster besøgte i februar 2026.
De fire gange vi har besøgt Wien med vores gæster, har vi altid valgt Statsoperaen. Forrige gang overværede vi Così fan tutte af Wolfgang Amadeus Mozart.
Efterårsprogrammet for 2026 er nu fastlagt og vi skal overvære den fascinerende opera Hertug Blåskægs Borg af Béla Bartók. Du kan læse om handlingen herunder.
Operaen slutter omkring kl. 22.00. Natten vil stadig være ung og vi har fundet et smart, ungdommeligt og livligt pizzeria for dem, der har lyst til en uformel post-theatre middag, som også indgår i prisen.
Béla Bartóks opera, Hertug Blåskægs borg, er en af de mest markante værker inden for 20. århundredes operakomposition. Operaen, der blev skrevet i 1911, har sin inspiration fra forskellige folkeeventyr, især historien om Blåskæg, en mytisk figur kendt for sine mørke hemmeligheder og brutale handlinger.
Operaen centrerer sig omkring forholdet mellem Blåskæg og hans nye brud, Judith. Da Judith træder ind i Blåskærs slot, opdager hun syv låste døre, som hun bliver nysgerrig efter at åbne. Hver dør, hun åbner, afslører nye lag af Blåskærs fortid — minder om magt, smerte og død.
“Blåskærs slot” har gennem årene vundet anerkendelse som en af de store operaer i det 20. århundrede. Dens psykologiske temaer sammen med Bartóks unikke musikformer sikrer, at værket fortsat er relevant og engagerende for både publikum og sangere. Vi har skrevet en artikel om Béla Bartók, efter vores mening en rasende spændende komponist.
Prinsesse Anita von Hohenberg
Søndag formiddag, den 11. oktober, tager vi med bus til det idylliske Wachau-distrikt, lidt uden for Wien. Her skal vi besøge en ganske særlig vært:
Vi er meget stolte over at være inviteret af ærkehertug Ferdinands oldebarn, prinsesse Anita von Hohenberg, som bor på Schloss Artstetten. Her vil hun modtage os i sit hjem til en champagne-reception.
Hendes oldefars skæbne havde uoverskuelige konsekvenser for det europæiske kontinent. Attentatet mod ham og hans kone den 28. juni 1914 i Sarajevo, var som bekendt starten på 1. verdenskrig. Parret er begravet i familiens krypt i slotskælderen, som vi også besøger.
Prinsesse Anita vil holde en tale for os, og der bliver efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål. Vi er sikre på at det bliver endnu et af rejsens højdepunkter.
"Umberto Ecos kloster"
Ved Donauflodens bred – og få kilometer fra Schloss Artstetten – møder vi et af verdens mest imponerende klostre, det knap 1000 år gamle benediktinerstift i Melk. (indviet i år 1089).
Bygningerne gemmer på utallige relikvier af helgener.
Vi besøger klosteret sidst på eftermiddagen, hvor husets guide viser os rundt i dets haller og sale, ikke mindst det store bibliotek som man, inden for rammerne af kunstnerisk frihed, genfinder i Umberto Ecos roman, Rosens navn.
Desuden, vi mødte under et arrangement i Wien, Pater Ludwig Wenzl fra Melk klosteret. Han har lovet at holde en lille velkomsttale for os.
Orgelkoncert i Melk Stift
Efter ordinær lukketid arrangeres der en orgelkoncert for os i klosterets guddommeligt smukke kirke, med cheforganisten Josef Schweighofer ved orglet, med et 45 minutters langt program bestående af Buxtehude, Bach og Liszt.
Når orgelets toner er forstummet, bevæger vi os til stedets pavillion hvor en sommerlier fortæller om klosterets egne producerede vine – inklusive smagsprøver.
Herefter serveres der en middag for os i klosterets frokostrestaurant – de åbner dørene specielt for os.
Vinsmagning og middag er inkluderet i prisen, mens vine til middagen er mellem dig og restauranten. Herefter tager bussen os tilbage til Wien, pænt sent om aftenen.
Wien Museum Karlsplatz
Egen klaverkoncert i Schuberts gymnasium
Vi er nået frem til den del af rejsen, hvor vi skal mindes Wiens overordentligt store betydning for klassisk musik.
Her boede den klassiske musiks giganter, Vivaldi, Haydn, Mozart, (og Salieri!), Beethoven, Brahms, Bruckner, Mahler, Schønberg – og Franz Schubert.
For et par år siden fik vi lov til at låne Schuberts hjem i byen, hvor vi overværede en vidunderlig lieder-koncert. I nærheden af Wien Museum – og på vej til vores middag – finder vi Technisches Gymnasium, hvor Erwin Schrödinger gik i skole – og århundredet før ham, selveste Schubert.
Gymnasiet har en vidunderlig koncertsal med et Bösendorfer flygel, som vi har fået lov at låne, og vi har allieret os med den anerkendte koncertpianist, Adela Liculescu, der spillede for os forrige år i Beethovens hjem i Heiligenstadt.
Vi tror der, akkurat som vi oplevede i Heiligenstadt, vil være tale om en magisk aften. Det siger sig selv at Schubert vil være på aftenens program.
Hun modtog februar 2026 den fornemme The Award of Excellence fra byen Graz – komponisten Anton Bruckners hjemby.
Middag i Palais Coburg
Palais Coburg, er et historisk palads beliggende i centrum af byen, Wien. Her skal vi opholde os under vores sidste aften.
Paladset blev oprindeligt bygget i midten af det 19. århundrede, tegnet af arkitekten Joseph von Storck. Det blev bestilt af prins Ferdinand af Sachsen-Coburg. Paladset tjente herefter som residens for prinsen og hans familie når de var i byen.
Palais Coburg er designet i neo-renæssancestil, der er kendetegnet ved sin pragt og udførlige arkitektoniske detaljer. Her foregik i øvrigt atom-forhandlingerne mellem Iran og stormagterne i årene 2015 – 2016.
Paladset kan prale af et imponerende interiør, store trapper og smukt anlagte haver.
Vi har lejet dets imposante Johann Strauss sal, for vores middag, en mindeværdig afslutning på vores rejse. Rejsens tema er pomp og pragt. Det lever paladset op til.
Hotel Imperial Riding School
Den Kejserlige Rideskole i Wien, nu Imperial Riding School, Autograph Collection hotel, er en historisk bygning fra det 19. århundrede i Landstraße-distriktet, i øvrigt i umiddelbar nærhed af Oberes Belvedere slottet, som vi besøger fredag.
Bygningen var oprindeligt en militær rideskole grundlagt af kejser Franz Josef I.
Nu er det lavet om til et luksushotel, som har været tro mod bygningens historie: en storslået facade med buegange, hvælvede lofter og restaurerede stensøjler.
Indretningen inkorporerer hesteinspirerede elementer, såsom staldinspireret gulvbelægning, poleret læder og specialbelysning. Hotellets værelser tilbyder en blanding af kongelig komfort og moderne design.
Dertil fitnesscenter, pool, restaurant samt en bar, der lukker sent. Normalprisen er omkring 5.000 kr/nat.
Det kan blive dit hjem i Wien i oktober for en hel del mindre.
En ekstra dag i Wien: 13. - 14. oktober.
Ønsker du at tage en ekstra dag EFTER rejsens ”officielle” afslutning – vi kan kalde det rejsens coda – kan du tilføje ekstradagen under købsprocessen. Prisen for en ekstra overnatning på vores 5* hotel er 2.200 kr. for et dobbeltværelse, hvilket er langt under normalpris.
Hvis du bestiller en ekstra dag, er det fristende at besøge Musikverein tirsdag aften. I så fald, vil vi gerne bestille billetterne hertil.
Vi sørger også for at arrangere noget i løbet af dagen, hvis det har interesse. Ellers er Wien en perfekt by at gå på opdagelse i.
Alt efter hvornår Musikverein koncerten slutter – som regel noget tidligere end hvad dets “kollega” Staatsoper præsterer – kan vi nyde en hyggelig middag sammen.
Endelig, som nævnt ovenfor, fortsætter vi med en ny gruppe i dagene 12. – 18. oktober, begyndende med Wien, fortsættende til Budapest. Du kan ligeledes koble dig på denne Budapest-rejse med betydelig rabat.
Hvad får du helt præcist for dine 14.000 kr. i Wien?
• Fire nætter på det eksklusive Hotel The Imperial Riding School. Morgenmad inklusiv.
• Busafhentning fredag formiddag d. 9. oktober er inkluderet i prisen.
• Fredag d. 9. oktober: Besøg og guidet tour på Otto Wagners Hofpavillion. Reception og guidet tour på Oberes Belvedere om aftenen, hvor vi får serveret vine og kanapéer. Middagen fredag aften på en nærliggende folkerig restaurant, indgår ligeledes i prisen. Vine til vores middage er mellem vores gæster og tjeneren.
• Lørdag d. 10. oktober: Adgang til Liechtensteinfamiliens private kunstsamling. Opera om aftenen. God standardbillet er inkluderet i prisen. Du kan opgradere til Parterre billet. Sent lørdag aften tager vi på en livlig og ungdommelig pizzarestaurant. Pizza indgår i prisen.
• Søndag d. 11. oktober: er vi i audiens hos prinsesse Anita von Hohenberg, hvor vi får serveret champagne. Om eftermiddagen guidet tour og orgelkoncert i Stift Melk efterfulgt af vinsmagning og middag på klosterets restaurant. Middag og vinsmagning er inkluderet i prisen. Vine til middagen selv er mellem vores gæster og tjeneren.
• Mandag d. 12. oktober: Om eftermiddagen råder vi over hele Wien Museum. Der serveres kanapéer og vine, inkluderet i prisen. Tidlig aften er vi til privat klaverkoncert. Efterfulgt af en 3-retters Gourmet middag i Palais Coburg. Middagen er inkluderet. Vine er mellem vores gæster og tjeneren.
• Bemærk: Beløbet dækker kun ophold og oplevelser i Wien og inkluderer ikke flyrejsen. Det er, som nævnt, for at give dig størst mulig fleksibilitet, såsom hvornår du flyver på dagen og hvorfra. Måske ønsker du også at forlænge opholdet.
• Hvis i tvivl eller har spørgsmål til ovenstående er du altid velkommen til at ringe på 5273 6316.
Austrian Airways – direkte til Wien
Austian Airways, København - Wien
AUSTRIAN AIRWAYS – fredag den 9. oktober 2026 kl. 09.40
Fly til og fra Wien indgår ikke i prisen. Det er efter vores mening klart at foretrække, at du selv vælger afrejse- og hjemrejsetid og sted, så det passer ind i dine planer. Nogle af vores gæster er udlandsdanskere, nogle ønsker at rejse med tog…
Hvis du har lyst til at rejse til Wien i ’samlet flok’ kan du med fordel vælge at flyve med Austrian Airways, med afgang fredag den 9. oktober 2026 kl. 09.40 fra Københavns lufthavn. For dem, der tager den afgang, vil der efterfølgende være en bus, inkluderet i prisen, der venter på dig i Wiens lufthavn.
Vi har et meget favorabelt tilbud fra Austrian Airways, hvor prisen er 1.200 kr. t/r fra København.
Du kan vælge denne under købsprocessen.