Béla Bartóks taktstok.

Béla Bartók, er en østrig-ungarsk komponist født i Transsylvanien den 25. marts 1881 og død i New York den 26. september 1945 i en alder af 64 år. Han er blandt de vigtigste komponister fra det 20. århundrede og,  sammen med Franz Liszt fra det 19. århundrede, de mest kendte komponister fra Ungarn. 

Béla Bartók kæmpede fra sin ungdom for et uafhængigt Ungarn, uafhængigt af Østrigs overherredømme.
Drevet af lige dele nysgerrighed, fascination og patriotisme registrerede han desuden, i begyndelsen af det 20. århundrede, tusindvis af folkedansemelodier i Sydøsteuropa, med deres særegne rytmer og klange. Uden hans ‘feltarbejde’ ville flertallet af disse danse utvivlsomt være gået tabt for eftertiden.

Så hvad kan en artikel på et par tusind ord fortælle os om Béla Bartók, og hvor passer han ind i det klassiske musiks firmament?

 – Denne artikel indgår i vores Huset Habsburg – serie. Habsburg-kejserriget, med hovedsæde i byen Wien, var i århundreder blandt de mest magtfulde imperier i Europa. Og hvor der er rigdom er der magt – hvor der er rigdom er der kunst.
De Habsburgske kejsere drev en målrettet kunstpolitik, og som følge heraf, var Wien centret for klassisk musik frem til 1. verdenskrig.

NB1: Nederst i artiklen finder du vores Mnemonic. En huskeregel der som regel gør at vores læsere aldrig glemmer hvornår vores beskrevne komponister levede og virkede.

NB2: Nederst, nederst finder du oversigten over Parnassos kommende klassiske koncerter og kulturrejser.

Béla Bartók
Béla Bartók
  • Elev af:

    István Thomán der selv var elev af Franz Liszt

Béla Bartóks åbningsgambit

Béla Bartóks far, som i øvrigt også hed Béla Bartók, var inspektør for en landbrugsskole. Hans mor, Paula, var lærerinde. Begge forældre var musikelskere, og moderen ganske ferm foran klaveret. Béla fik sit første musikinstrument, en tromme, som helt lille. 

Han akkompagnerede sin mors klaverspil, og hans opgave var at slå på tromme hver gang moderen havde spillet en takt, sin mors egen metronom. En leg som gjorde at Béla fik en særdeles god forståelse for musikalsk rytme. Ifølge moderen kunne han, før han kunne tale, skelne mellem de forskellige danserytmer.

Det var noget han naturligvis fik gavn af senere i sin karriere. Ikke mindst da han kastede sig over sit fædrelands folkemusik, hvis rytmer kunne være særdeles komplekse. 

I 1888 dør faderen pludseligt og familien flytter herefter først til byen Nagyszőlős i nuværende Ukraine. Dernæst til Pressburg, nuværende hovedstad for Slovakiet, Bratislava. Moderen, udover at være lærerinde også giver klaverundervisning for at få økonomien til at hænge sammen.

Béla spiller til sin første koncert som 11-årig, med et repertoire bestående af blandt andet Beethovens Waldstein-sonate, som ikke er for novicer, for at sige det mildt. Dertil hans egen første komposition, ‘Danube-flodens forløb´. 

I Bratislava får han professionel undervisning og i en alder af 17 år tager han til imperiets hovedstad og skaber en mindre sensation på Wiens konservatorium. Døren står åben for ham. Men på trods af at konservatoriet i Wien er blandt de mest prestigiøse musikinstitutioner i verden, vælger han det royale musikakademi i Budapest. 

Her møder han eleven og siden komponisten, Zoltán Kodály, som skulle blive hans livslange ven samt ledsager på deres mange rejser gennem Østeuropas landsbyer. Formålet hermed, at indsamle og registrere landenes ældgamle folkeviser og danse.

Béla Bartóks ven og kollega Zoltán Kodály
Béla Bartóks ven og kollega, Zoltán Kodály

Germaniseringen af Ungarn

Tyskland i middelalderen, og frem til begyndelsen af 1800-tallet, bestod af et veritabelt kludetæppe af små og større hertugdømmer og kommercielle fristater. Det habsburgske kejserdømme, med Wien som hovedstad, var i århundreder den mest magtfulde af disse. Et rige hvis størrelse byggede på lige dele ægtepagter og sværdslag. 

Det der knyttede disse tyske småstater sammen var, at de igen var en del af en tysk sammenslutning der gik under navnet ’det hellige romerske rige’ oprettet i år 800. (Af Voltaire beskrevet som, ’hverken hellig, romersk eller et rige’) og dertil, naturligvis, det tyske sprog, samt – for nu at bruge et nymodens ord: et fælles narrativ.

Allerede i middelalderen var man i Tyskland klar over musikkens betydning for skabelsen af en national identitet. Fyrstendømmerne hentede derfor hjælp fra datidens store komponister, fra nær og fjern – som igen hentede inspiration fra tyske folkesange. Lige fra de tyske minnesängere eller troubadourer og dertil den katolske liturgi. 

Musikken fik herved et nationalt islæt som udviklede sig, også efter Martin Luther og reformationen.
Eksempelvis, en af den tids komponister, Hans Leo Hassler (1564-1612), skrev såmænd for begge ’segmenter’, både det katolske og protestantiske. Så der er allerede et stort musikalsk sammenfald mellem de to store kristne religioner i Tyskland, da komponisten Johan Sebastian Bach (født i 1685) træder ind på scenen . 

Og med Bach begynder det tyske musikalske overherredømme over Centraleuropa, heriblandt Ungarn. (som eksempel, Ungarns mest kendte barn, komponisten Franz Liszt, blev uddannet i Wien og kunne kun tale tysk (og fransk) men ikke ungarsk. 

Man kan diskutere om denne indledning var for lang, for at nå frem til den egentlige historie. Men nu kommer den egentlige historie! Fortællingen om de første mænd der tog på musiketnologirejse. 

Middelalderens tyske minnesängere
Middelalderens tyske minnesängere

Béla Bartók og Zoltán Kodály på felttur

D’herrer Béla Bartók og Zoltán Kodály afslutter deres uddannelse fra Budapest konservatorium i slutningen af det 19. århundrede med strålende diplomer. Herefter tager de på jordomrejse – den ungarske jordomrejse. 

De har samtidig tid til at komponere egne værker og så er de begge drevet af tidens ånd: politisk uafhængighed af Wien. Det gav sig til udtryk i, at Béla Bartók som ung altid spillede sine koncerter iført en ungarsk folkedragt. Han bad sin mor om ikke at tale tysk i hjemmet når han var der. Der kunne peges på lignende eksempler. Og det var ikke kun Bartók der var excentrisk, der var en patriotiske bølge blandt Ungarns unge i de år.

Ungarn havde midt i det 19. århundrede fået autonomi og eget parlament,. Men en egentligt national identitet  haltede i Ungarn. Der var ingen tradition inden for litteratur på Magyar-sproget, ingen tradition inden for alle de andre kunstarter, heriblandt musik.
Men hvordan griber et land sig ad med at få sig en identitet? Blandt andet ved at der rundhåndet bliver bevilliget legater fra parlamentet til forskning der kunne belyse og få gamle traditioner frem i lyset.

Béla Bartók og Zoltán Kodály påtager sig ivrigt opgaven at indsamle alle magyar-landsby-melodier og sange i hele landet (som rent faktisk var 3 gange større end det nuværende Ungarn. Store bidder af det nuværende Ukraine og Rumænien var inden for landets grænser). 

Med de nyligt opfundne filmruller rejser de fra landsby til landsby og indspiller på dem alle de folkesange de stødte på. Og de holder sig ikke kun inden for landets grænser, de tager også til Slovakiet, Rumænien samt Balkanlandene. Og lidt senere igen videre til Tyrkiet og Egypten.  

Béla Bartók med sin phonograf
Béla Bartók med sin phonograf i en uspecificeret ungarsk landsby cirka 1905

Béla Bartók og de gryende nationalfølelser

Deres energi er uudtømmelig og høsten er kolossal. Det blev til 3.400 rumænske melodier, 3.000 slovakiske og 2.700 ungarske ditto. Dertil, i mindre omfang, sange fra de andre nævnte lande.

Men er noget politisk drevet, er der også et politisk efterspil. De to venner blev bebrejdet at de havde brugt landets ressourcer på også at have indsamlet melodisk materiale fra nabolandende. Lande som Ungarn havde et noget anstrengt forhold til.

Bartók imødegik disse anklager ved at påpege, at hvis man som forsker skal have fuld forståelse for et materiales tilblivelse, skal man vide hvorfra materialet, musikken, rytmen, sangenes indhold og dansebevægelser kom fra. Og hvordan forskellige kulturer havde påvirket hinanden. Han kaldte det ’komparativ folklore’.

Men det var naturligvis også et minefelt, for hvis resultatet viste sig at magyar musik egentligt stammede eksempelvis fra Tyrkiet, var forskningen jo anti-national.

Der var flere spørgsmål der pressede sig på da de havde indsamlet deres store arkiv af musikalsk materiale. For hvad nu? Béla Bartók var under sin uddannelse særdeles fascineret af især komponisten Claude Debussys musik, som blandt andet hentede sin inspiration fra Bali. Det var før debatten om kulturel appropriation. Lignende eksempler kunne man komme med for de andre vesteuropæiske komponister fra den tid. Hvor det var det eksotiske i andres kulturers musik der blev brugt. Men Bartóks indsamling havde et andet formål: et politisk-nationalt.

Desuden, hvordan overføre magyar melodier – som var uden nogen underliggende musikalsk ’grammatik’ – til den klassiske komponists skrivebord for videre bearbejdning? Hvordan være tro mod landets naturmusik udviklet over århundreder, mens man strukturerer det inden for hvad man på fransk kalder ’musique savante’ eller formel eller formalistisk musik?

Claude Debussy
Claude Debussy

Det gyldne ratio i Béla Bartóks musik

Det var Béla Bartóks opgave at løse. Han brugte en række af disse melodier i sine værker, især dem man kalder ’verbunkus’, en traditionel ungarsk dans hvor man danser, samtidig med at man slår hænderne rytmisk mod sine støvler. Egentligt en dans når der skulle rekrutteres soldater fra landsbyerne. Komponisten Franz Liszt, samt ingen mindre end Ludwig van Beethoven benyttede sig ligeledes af ’verbunkus’-dansemelodierne i deres værker. 

Og det løste Bartók ved at bearbejde sit materiale inden for en hel speciel musikalsk struktur. Den var helt hans egen og som var nærmest arkitektonisk opbygget. I alle hans værker bruger han det gyldne ratio, en (musikalsk) linje der deles op i to ulige dele. Det er defineret ved at den længste del divideret med den korte del er lig hele længden divideret med den lange del.

Man finder det mange steder i naturen. Har man et ansigt med det gyldne ratio vil man – alt andet lige – være tiltrækkende at se på. Og så finder man det altså også i Bartóks musik. En matematisk struktur som egner sig glimrende til at bearbejde de ofte polyrytmiske melodier, overleveret fra generation til generation på landet i hans hjemland. 

Verbunkus dansen der inspirerede Béla Bartók
Verbunkus dansen der inspirerede ikke alene Béla Bartók men også Beethoven.

Béla Bartók og nazismen

Det kræver en person med stålvilje og stædighed at komponere musik i årtier for et publikum som sjældent værdsætter det. Bartók oplevede ikke mange publikumssuccesser i sit liv. Og regelmæssigt skabte hans musik skandale. Hans opera for eksempel, grev Blåskægs slot, ansås for at være uspillelig og uopførlig da han først præsenterede partituret i 1911. 

I det store hele var hans kompositioner kun for feinschmeckere. Som illustration heraf kan nævnes at det franske musikmagasin La Revue musicale i april 1922 arrangerer en koncert for hans musik. Her møder han Frankrigs, samt fransk bosiddende, komponister såsom Maurice Ravel, Igor Stravinsky, Erik Satie, Francis Poulenc, Georges Auric og Karol Szymanowski. Finere selskab får man ikke i de kredse og disse er begejstrede. Men hans karriere ser ofte kritikere der er lunkne og et publikum der er uforstående over for disse nye lyde der stammer fra Østeuropa.

Kunstnere opererer ikke i et vakuum. Umiddelbart efter 1. verdenskrig får Ungarn en kommunistisk regering som få måneder senere bliver væltet. Ind træder Miklós Horthy, en leder af fascistisk observans, som indgår en alliance med Italien og Tyskland og kæmper på aksemagternes side under 2. verdenskrig. (Han leder landet frem til 1944). 

Bartók er stærkt anti-fascistisk og forbyder at hans musik bliver spillet i koncertsale der er under nazistisk kontrol. Han afbryder ligeledes samarbejdet med sit musikforlag i Wien, Universal Edition, efter det kommer under nazistisk eje. Og så insisterer han på at ingen gadenavn, monument eller lignende må opkaldes efter ham i lande med nazistisk kontrol. Det er jo noget vi alle kan overveje, hvis vi er utilfredse med tingenes tilstand at true med det samme. 

Hans etiske holdning er beundringsværdig, men også bekostelig og han lider herefter af pengenød livet ud.

La revue musicale
La revue musicale

Enkeltbilletten til USA

I 1940 immigrerer han til New York hvor han får sig et arbejde på Columbia University. Hans opgave at oprette en sektion for folklore. Her arbejder han med universitets 2500 filmruller af folkemusik optaget i de jugoslaviske lande.

Alligevel er det ikke lykkelige år i USA. I 1942 viser de første tegn på leukæmi sig, sygdommen der tager livet af ham få år senere. 

Og hans eftermæle? Det er en noget trist skæbne der rammer flertallet af de klassiske komponister. Deres popularitet opstår først posthumt. 

Columbia University i 1940erne. Béla Bartóks arbejdsplads
Columbia University i 1940erne. Béla Bartóks arbejdsplads

Posthume Béla Barok

Anden verdenskrig er slut og har efterladt Europa udmattet og kulturelt udsultet. En ny generation af musikelever søger efter ny inspiration og Béla Bartók er svaret. Hans musik oplever et eksplosivt løft i interesse, især i Frankrig. 

Der er endnu en årsag til hans pludselige popularitet – og den er rent politisk. Stalin og Sovjetunionen er den 2 verdenskrigs store sejrherre med det halve Europa som bytte, inklusive Ungarn. Béla Bartók havde været en arg modstander af fascismen og nazismen. Og samtidigt havde han hentet sin musikalske inspiration fra de undertrykte. 

En spindoktor, der er sit salt værd, ville vide at bruge Bartók i klassekampens tjeneste. Der var nogle bump på vejen der skulle rettes ud. Eksempelvis havde den ungarske marxistiske filosof Georges Lukacs helt tilbage i 1930erne fordømt Béla Bartóks musik som formalistisk. Værre bliver det ikke når man er i den lejr. (læs om vores kommende CCCP-1 koncert der netop vil behandle dette emne).

Som nævnt, især i Frankrig opstår der en politisk polemik om Béla Bartók og hans musik. Bartók bliver analyseret i den venstreorienterede presse, og dyrkes ligefrem af de – skal vi sige – særdeles røde partier og foreninger. På den anden fløj forholdte man sig til det kunstneriske og æstetiske i Bartóks musik. Det skabte polemik, som skaber interesse, og fra slutningen af 1940erne er Bartók blandt de mest spillede komponister i de parisiske koncertsale.

Stalin dør i 1953. At være formalist er ikke længere en dødssynd og holdningerne fra begge lejre tøs op.. Tilbage har vi Béla Bartók. Et enigma og en af de største komponister fra det 20. århundrede hvis musik er hentet fra Ungarns muld. 

Béla Bartóks brug af det gyldne forhold
Béla Bartóks brug af det gyldne forhold

Béla Bartóks to familier

Béla Bartók blev gift ad to omgange, den første var med Márta Ziegler i 1909. Han var 28, hun var 16. De får en søn året efter, som også bliver døbt Béla.
De bliver skilt i 1923, og samme år gifter han sig med Ditta Pásztory. Han er nu blevet 42 år og hun 19. De får ligeledes året efter en søn, Peter Bartók. 

En passant, Béla Bartók er vores første komponist i denne række af Østrig-Ungarns beskrevne komponister hvor alle børnene overlever deres forældre.

En lille detalje, hans søn Béla kæmpede på aksemagternes side i 2. verdenskrig, mens sønnen Peter, meldte sig som frivillig i den amerikanske hær. Sine sønner på hver sin side af fronten. Heldigvis overlevede de begge.

Béla Bartók med sin søn, Peter
Béla Bartók med sin søn, Peter

Béla Bartóks største værker

Sonate for to klaverer og slagtøj, (26 minutter) skrevet i 1937. Béla Bartóks mest spillede musikstykke.

Grev blåskægs slot, en opera fra 1912 (59 min.). Slottet har syv døre, der hver åbner op til en bestemt del af den mandlige psyke.

Kossuth – (26 min) komponeret i 1903, er Bartóks første symfoni eller poetiske symfoni, (hvor symfonien behandler et emne uden for musikken selv, som eksempelvis et digt eller naturfænomen). Den er skrevet umiddelbart efter at han færdiggjorde sin uddannelse på konservatoriet i Budapest. 

Værket er til minde om Lajos Kossuth, hovedfiguren i det ungarske oprør i 1848-1849 mod det østrigske regime. Du kan læse mere herom i vores artikel om Johann Strauss Jr.

Contrasts – (20 min.) fra 1937. Her finder du den tidligere nævnte ’Verbunkos’ dansemelodi.

Piano koncert Nr. 3 (25 min.), sidste værk fra Bartóks hånd, skrevet i 1945. Skribenten til denne artikel besøgte Béla Bartóks hjem i Budapest i efteråret 2020, i dag omdannet til et museum til ære for komponisten. Blandt klenodierne er nodehæftet til denne komposition, som Bartók skrev på til det sidste. Der manglede kun 17 takter for at gøre stykket helt færdigt, men kompositionen slutter med, på ungarsk, følgende ord: ”jeg kan ikke mere”. Rørende.

Mikrokosmos –  (2 t. 34 min.) er en serie af 153 små musikstykker, fordelt over 6 nodehæfter, skrevet for sin søn, Peter. Klaverøvelser som stiger i sværhedsgrad. Skrevet i perioden 1926 – 1939.

Lajos Kossuth
Lajos Kossuth
  • Følg os på Facebook for fornøjelsens skyld

Béla Bartók Mnemonic

De mest betydningsfulde – og kendte – klassiske komponister er Johan Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven, hvor byen Wien var bopæl for de to sidstnævnte. 
Bach blev født i år 1685 og det årstal betegner vi hos Parnassos.dk som den klassiske musiks før- og efter- vores tidsregning. 
Bachs musik er fra 1. halvdel af 1700-tallet, Mozarts 2. halvdel af 1700-tallet og Beethovens 1. halvdel af 1800-tallet.

Det har været en meget stor udfordring at udvikle en huskeregel for Béla Bartóks fødsel og død.
Se en gang: 1881 – 1945. Hans fødselsår giver ganske vist en række muligheder, for eksempel at 18 og 81 er hinandens spejlbilleder. Men hvad er associationen mellem et spejl og vores komponist? 

Han benyttede sig som beskrevet af det gyldne ratio som alle kender til og som er 1:1,61803398875…. Masser af tal at lege med. Men igen, ingen af dem kan bruges til at minde sig selv om det år, 1945, hvor vi tog afsked med Bartók. Hvis du har en idé der kan bruges til en Béla Bartók huskeregel, da skriv meget gerne til os.

 EBC

Mnemonic

Mens vi venter på vores vaccination

Parnassos.dk udskød sine koncerter i foråret 2020 til efteråret 2020. Og så udskød vi endnu engang på ubestemt tid. Så snart det lysner, sætter vi dato og sted på nedennævnte arrangementer. Vi glæder os!

forslag til artiklen?

Du er velkommen til at skrive til os på overtoner@parnassos.dk vedrørende denne artikel. 

Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.