Fra Franz Liszt til Lisztomania.

Franz Liszt, (1811 – 1886), østrig-ungarsk komponist fra 1800-tallet, hvis charme og kvindebedårerende og dånende karisma fik et navn: Lisztomania. Han var den første musiker nogensinde der blev decideret rig. Samtidigt var han stærkt katolsk troende – og fik endog, henimod slutningen af sit liv, kirkens velsignelse til at udøve exorcisme. Det kan altid komme en til nytte.

At tage på tourné sammen med Franz Liszt er at besøge hver eneste storby i Europa i det 19. århundrede, at hilse på alle kendte komponister, lige fra Hector Berlioz til Richard Wagner og at sidde til bords med den franske intelligentsia.

Denne artikel indgår i vores Huset Habsburg – serie. Habsburg-kejserriget, med hovedsæde i byen Wien, var i århundreder blandt de mest magtfulde imperier i Europa. Og hvor der er rigdom er der magt. Hvor der er rigdom er der kunst.
De Habsburgske kejsere drev en målrettet kunstpolitik, og som følge heraf, var Wien centret for klassisk musik frem til 1. verdenskrig.

Så hvad kan en artikel på et par tusind ord fortælle om Franz Liszt, og hvor passer han ind i det klassiske musiks firmament?
NB1: Nederst i artiklen finder du vores Mnemonic. En huskeregel der som regel gør at vores læsere aldrig glemmer hvornår vores beskrevne komponister levede og virkede.

NB2: Aller nederst finder du oversigten over Parnassos kommende klassiske koncerter og kulturrejser.

Franz Liszt der inspirerede Bedrich Smetana
Franz Liszt

Franz Liszts far og Beethoven

Franz Liszt’ farfar og far hed Georg Liszt og Adam Liszt henholdsvis. Begge var musikere, begge var ansat i huset Esterhazy, én af periodens rigeste familier i Europa.

Farfar Liszt spillede i prins Esterházys orkester i dennes kolossalt store slot i byen Eisenstadt, på grænsen mellem Østrig og Ungarn. Det var et orkester, der i 30 år blev ledt af selveste Joseph Haydn. (Familien Esterházy havde ikke kun et orkester, de havde også to operahuse – som sig hør og bør).
Og far Liszt fortsatte med at spille som violinist i samme orkester, nu under ledelse af Haydns efterfølger, komponisten Johann Hummel. Her havde han fornøjelsen af at arbejde sammen med flere af den tids største komponister, inklusive en vis herr Ludwig van Beethoven.

En skønne dag synger Franz Liszt, i en alder af seks år, og direkte fra hukommelsen temaet af et musikstykke faderen havde spillet nogle timer tidligere. Og verden havde fået sig endnu et vidunderbarn. Faderen påtager sig undervisningen af sin søn, som på blot to år kaperer hovedværkerne af Bach, Mozart og Beethoven – og Haydn utvivlsomt. 

Og så er det tid til at lade sønnen få sig en professionel uddannelse. Igen og igen ser man at der i det Østrig-ungarske aristokrati fandtes en tradition for at fremme kunst og kunstnere. Flere familier af nobel herkomst, der var tilpas imponeret over den unge Franz’ evner foran klaveret, indsamler penge, så han kan tage til Wien og fortsætte sin uddannelse. 

Det får han under så fremragende komponister og pædagoger som den yngre Carl Czerny og den ældre Antonio Salieri (personen som filmen Amadeus bruger til at forgive Mozart).

Franz Liszt som ung
Franz Liszt som ung

En falsk anekdote

Der er en anekdote der fortæller, at under en koncert i Wien hvor Liszt spiller, går Beethoven efterfølgende op og giver drengen et kram som udtryk for at mesteren er tilpas imponeret over dette vidunderbarns evner. Desværre er anekdoten ikke sand, men Carl Czerny havde selv været elev hos Beethoven. Det er formodentligt hos Czerny at Beethoven oplever og imponeres over Franz Liszts formidable tekniske kunnen. I hvert fald ved vi at Franz Liszt som barn mødte Beethoven. 

Alle kendte til historien om Mozart og far, der tog på koncertturné i Europa et halvt århundrede tidligere godt og vel. Det er i hvert fald frisk i erindringen hos fader Adam Liszt – samt de penge som Mozart hentede hjem fra rejserne. . 
Så i årene 1823 – 1827 tager far og søn Liszt på deres koncertturné, der bringer dem til Schweiz, England og især Frankrig og det bliver ligeledes en økonomisk succes. I 1827 dør faderen og det sætter punktum for de mange rejser, hvor Liszt bruges som udstillingsobjekt. Tiden er inde til påbegyndelsen af næste del af sit liv.

Franz Liszt som midaldrende
Franz Liszt som midaldrende

Fem år i Paris - og sikken en omgangskreds...

Efter faderens død slår Liszt sig ned i Paris sammen med sin mor. Sit levebrød henter han hjem ved klaverundervisning. Hans klientel reflekterer at han allerede er kendt i byen som en stor performer. En af hans elever er Caroline de Saint-Cricq, datter af landets handelsminister i de år, Pierre de Saint-Cricq. Det bliver til den store kærlighed, indtil faderen sætter en stopper for deres liaison – det er fra en periode hvor musikere ikke rangerede stort højere end tjenestefolk. Liszt får sig en depression af de store. Han bliver fysisk syg og så svagelig at der endog er en avis der står klar med nekrologen. Helt så galt går det ikke, men som konsekvens overvejer Liszt at vie sit liv til den katolske præsteorden. Hans mor får ham på andre tanker. 

Imens opbygger han sig en stor social og kulturel omgangskreds i Paris. Hvad siger du til at have venner og bekendte som disse: komponisten Hector Berlioz, forfatter(inden) George Sand, forfatterne Alfred de Musset og Honoré de Balsac samt maleren Eugène Delacroix? På det professionelle plan får komponisten og violinisten Niccolò Paganini stor effekt på Liszt. Paganini er violinvirtuos og Liszt sætter sig for at matche dennes virtuositet foran flyglet.

Franz Liszt med datter Cosima Wagner
Franz Liszt med datter Cosima Wagner

Liszt/Wagner og forbindelsen til Hitler

Og kærligheden får sig en renæssance i form af den 6 år ældre grevinde, Marie d’Agoult, som han møder til en fest i 1933 hos den jævnaldrende polske komponist Frédéric Chopin. Hun er ganske vist gift, men hun forlader sin mand for at være sammen med den smukke og karismatiske Franz Liszt. De flytter til Schweiz og affæren resulterer i tre børn, Blandine, Daniel og Cosima. Sidstnævnte er værd at bruge nogle ord på senere i artiklen. Eller hvorfor egentligt ikke skrive om det allerede nu?

Cosima blev hele 92 år gammel og levede frem til 1930. Hendes mand nummer to var den 24 år ældre komponist, Richard Wagner (hun overlevede ham i knap et halvt århundrede). Hun var samtidig medstifter og bestyrer af Beyreuth festivalen i Beyreuth nær Nürnberg, hvor man den dag i dag stadig hylder og spiller Wagners værker.

Cosimas svigerdatter, Winifred Wagner – som var engelskfødt – skal heller ikke forbigåes. Hun blev gode venner med en tysk politiker ved navn Adolf Hitler. Mens han sad i fængsel i 1924 for et mislykket kupforsøg, sendte hun ham små pakker med lækkerier så han kunne holde modet oppe, samt papir så han kunne skrive sin bog hvis titel blev Mein Kampf.
Winifred blev direktør for Beyreuth festivalen efter svigermor Cosimas død. Winifred levede frem til 1980 og havde livet ud ikke nogen som helst skrupler over sit venskab med denne politiker, der endte med at få et blakket ry.

Adolf Hitler og Winifred Wagner i Bayreuth
Adolf Hitler og Winifred Wagner i Bayreuth

Franz Liszt - og H. C. Andersen

Opholdet i Schweiz forårsager mere end børn. Liszt påbegynder igen sin karriere som pianist og er faktisk den første der introducerer the recital, hvor der kun er én musiker der optræder på scenen, i dette tilfælde Franz Liszt foran sit flygel. Og det har formodentligt stimuleret massehysteriet hos cirka halvdelen af dennes publikum. De skrigende fans fra den gang lader ikke noget tilbage i forhold til vores egen tid.
Man bad om lov til at kysse Liszts fingre, man sloges om de handsker han smed ud til publikum, og man opsamlede den væske der måtte være tilovers fra hans kaffekopper, vinglas etc og overførte det til små flakoner. 1800-tallets Lisztomania kunne matche 1900-tallets Beatlemania.

Vi har en øjenvidneberetning fra én af Liszts koncerter. En vis H. C. Andersen som holdt meget af at tage til koncerter, når han var på rejse rundt i Europa. Vores kære Andersen skriver følgende fra Hamburg dateret den 6. november 1840,

Da Franz Liszt trådte ind, var det som at et elektrisk chok gik gennem salen. De fleste af kvinderne rejste sig, en solskinstråle passerede over hvert et ansigt, som hvis deres øjne så en kær elsket ven.
Jeg sad nær kunstneren, han var en slank ung mand, hvis lange hår var svøbt omkring hans blege ansigt. Han bukkede for sit publikum… Mens han spillede foran klaveret fremstod han som en dæmon der var naglet fast til instrumentet. Så tonerne virkede som om at de kom fra hans blod…. en dæmon som befriede sig fra sin trældom.
Da Liszt var færdig med sit spil, blev blomster smidt til ham fra smukke unge kvinder og fra ældre damer som engang havde været unge og smukke. Hver af dem kastede en buket, sådan som han havde lagt tusinder af buketter af toner i deres hjerter…

Marie d'Agoult
Marie d'Agoult

Hofkapellmeister i Weimar

Ud over hans koncertturnéer begyndte Liszt også at komponere musik. Perioden i Schweiz gav os hans måske mest kendte musikstykker, de ungarske rapsodier.

Man vurderer at Liszt optrådte ved over 1.000 koncerter i en periode på cirka 10 år, hvilket gjorde ham hovedrig. De mange rejser, samt de mange kvindelige fans der kastede sig for hans fødder hvorend han gik sled på ægteskabet. I 1844 går han og Marie d’Argoult fra hinanden. 

Hans koncertrækker fortsætter frem til en koncert-tour i 1847, der inkluderer byen Kiev. Her møder han prinsesse Carolyne Sayn-Wittgenstein.
Udover at de danner par – på trods af at hun også var gift, man aner en tendens –  er hun den person i Liszts liv som vi i dag kan glæde os mest over. Hun opfordrer ham til at stoppe de mange koncerter; han er for længst blevet økonomisk uafhængig; for i stedet at koncentrere sig om at komponere og han følger hendes råd. Fra og med det år ser vi det ene modne musikværk efter det andet.

 

Richard Wagner
Richard Wagner

Hertugdømmet Saxe-Weimar-Eisenach

De slår sig ned i byen Weimar nær byen Erfurt (en del af det tidligere Østtyskland). Weimar er mest kendt for at lægge navn til ’Weimar-republikken’ (1919 – 1933) hvis grundlov blev skrevet her i 1918.

Weimar var på Liszts tid et hertugdømme. Det er svært at sige hvad der afstedkommer hvad, men byer der har kunst i højsædet fremstår altid rigt og attråværdigt.
Blandt dens mest kendte beboere kan, ud over Liszt, nævnes komponisterne Johann Sebastian Bach, Richard Wagner og Richard Strauss. Dertil digterne von Goethe og Friedrich Schiller. Du kunne også have mødt den russiske maler Vassily Kandinsky. Herfra stammer også Bauhaus-bevægelsen. Listen her er på ingen måde udtømmende. 

Liszt bliver byens hofkapellmeister på invitation af storhertuginde Maria Pavlovna af Rusland – gift med hertugdømmets storhertug Charles Frederick (og i øvrigt søster til både zar Alexander I og Nicholas I.

Og her bliver Franz og Carolyne boende i årene 1849 – 1861 hvor Liszt bruger sin stilling som chefdirigent til at introducere de nyeste værker inden for klassisk musik, primært musik af hans svigersøn, Richard Wagner. Han bliver sideløbende hermed bannerfører for ’den nye tyske skole’, der er et brud med klassicismen, på den tid repræsenteret af komponisten Johannes Brahms.

Bauhaus universitetet i Weimar
Bauhaus universitetet i Weimar

Den evige by

Forholdet med grevinden løber ud i sandet, da de ikke kan blive gift grundet hendes tidligere ægteskab.
Desuden, to frygtelige hændelser rammer Liszt i de år. Hans søn Daniel dør i en alder af 20 år i 1859 og hans datter, Blandine, dør i 1862 som 26-årig. Det er tragedier der kan ramme alle forældre, men at beskæftige sig med 1800-tallet er at være sig bevidst om hvor tit døden bankede på døren hos de ofte børnerige familier. 

Som nævnt var Franz Liszt hele sit liv stærkt religiøs og disse begivenheder er årsag til at han støtter sig til katolicismen for at finde trøst. I breve til hans venner skriver han, at han nu vil leve et liv i stilhed og meditation. Han flytter ind i en lille spartansk lejlighed i klosteret Madonna del Rosario lige uden for Rom. Han opnår i 1865 status som abbed hvor han modtager de fire mindre ordener, ostiarius, lector, exorcist og acolyte.

 

  • Følg os på Facebook for fornøjelsens skyld

Æresboligen i Budapest - inklusiv koncertsal

Hans rejseaktivitet er dog ikke slut. I de sidste år af hans liv, fra 1869 til 1886, deler han sin tilværelse op i tre lige store dele, én del går til Rom for at dække sine religiøse behov, én til i Weimar og endelig én i Budapest. De to sidstnævnte byer hvor han primært underviser Europas store musikalske talenter. Kvit og frit. Det skal i samme åndedrag nævnes at Liszt hele sit liv gav store beløb til godgørende formål. 

Han bliver æresborger i Ungarn – der inkluderede en æresbolig i Budapest, der i dag fungerer som museum over Ungarns mest berømte barn. Et museum der er et besøg værd, hvor man kan se at han ikke ville gå ned på musikinstrumenter. Der var knap 10 flygler og orgler i hans hjem. Dertil en meget stor musiksal med plads til 130 personer. Selvom han hele sit liv følte sig som ungarer, kunne han dog ikke sproget. Ingen er fuldkommen. 

Den 19. juli 1886, og med et skræntende helbred, giver Franz Liszt sin sidste koncert i Luxembourg, en snes dage før sin død. Skribenten til denne artikel er blevet mindet om denne koncert snesevis af gange, idet jeg i perioden 2012 – 2015 arbejdede ud fra et kontor i Luxembourg, der ligger lige over for koncertsalen. (I dag hjemsted for det moderne kunstmuseum ’Casino Luxembourg’). 

På bygningen findes en lille mindetavle om koncerten. Liszt rejser herfra videre til Bayreuth for at besøge sin datter (Richard Wagner døde i 1883). Og her udånder Liszt kort tid efter, med lungebetændelse som dødsårsag. Hans gravsted finder du ligeledes i Beyreuth.  

En ægte Franz Liszt anekdote

Vi har fundet frem til denne lille søde historie fra 1897, fortalt af den amerikanske komponist, Silas G. Pratt. Vi tror at Silas var en lun fyr, for det siges at han engang mødte Richard Wagner til en soirée, som gav ham følgende kompliment, ’Silas G. Pratt er USA’s svar på Richard Wagner!’ – en kommentar der jo er en lille smule opblæst – hvortil Silas replicerede, ’og Richard Wagner er Europas svar på Silas G. Pratt!’. Nå, Pratt fortalte,

Følgende begivenhed skete da jeg var på besøg i Weimar i [Franz Liszt] hjem til en af hans uformelle søndagsarrangementer. Blandt gæsterne var der en stor rødkindede engelsk kvinde, hvis stemme afslørede at hun havde drukket for megen portvin. Hun stod nær flyglet hvor Liszt’ foretrukne elev, Max Pinner, spillede. Netop som Pinner var færdig med sit elegante spil – og til forbløffelse for alle – placerede vores rødmossede kvinde et partitur foran ham og bad ham akkompagnere hende.

 

Han kiggede sig hjælpeløst omkring, mens flere sneg sig ud til de tilstødende rum. Hvis vi var overraskede over kvindens dumdristighed foran dette publikum, steg vores forbløffelse da kvinden lagde stemme til en af Händels arier. Hendes ukultiverede og raspende stemme øgede vores medlidenhed med Pinner. Jeg stod i døren til salen under de afsluttende takter, hendes ansigt blev stadigt rødere og endte i et klimaks af et øresønderrivende brøl. I sandhed groteskhedens triumf.

Pinner forlod herefter flygelet i væmmelse mens [Liszt], med et glimt i øjet, begyndte at klappe som var der tale om en god vittighed. Alle forstod straks meningen bag og alle, inklusive dem der midlertidigt havde forladt salen, kom tilbage for at medvirke i hvad der endte med at blive en hysterisk morsom applaus. 

Silas G. Pratt
Silas G. Pratt

Vores Play Liszt

Ud fra Franz Liszt’ betydelige musikproduktion på knap 800 værker, har vi valgt fem klaverstykker.

Sonate i b-mol

Hans mest formfuldendte musikstykke og i øvrigt hans eneste sonate. Her har vi fundet et link til en koncert fra 1966 med en af de aller, aller, allerstørste koncertpianister, Sviatoslav Richter fra Rusland. Jeg tror de to herrer ville have kunnet lide hinanden.

La Campanella

Som før nævnt var Liszt svært imponeret over Niccolò Paganinis formidable talent og virtuositet foran violinen. La Campanella er et musikstykke komponeret af selvsamme. Liszt satte sig for at blive Paganinis pianistiske svar. Her kan du opleve hans transposition/inspiration af Paganinis musikstykke, spillet af Alice Sara Ott fra Japan, en af de mest efterspurgte pianister i dag.
Læg mærke til at fingrene bevæger hurtigere hen over tangenterne end at dine øjne kan følge med.

Valley du Obermann

Valley du Obermann er en del af Liszts ‘années de Pélerinage’ eller pilgrimsårene.
Endnu et klaverstykker hvor øjnene ikke kan følge med fingrene…. Her spillet af den russiske koncertpianist, Evgeny Kissin.

Totentanz – danse macabre

Komposition for klaver og orkester. Her spillet af den russiske klavervirtuos, Boris Berezovsky. Læg mærke til at du heller ikke her kan følge med fingrenes flugt over flyglet. 

Ungarsk rapsodi nr. 2

Franz Liszt, inspireret af ungarsk folkemusik og dans, skabte i alt 19 små ungarske mesterværker. Den mest berømte af disse er nummer 2. (selvom undertegnede er mest til nummer 6). 

Her spillet af den ukrainiske Valentina Lissitsa. Nu spørger du sikkert om du mon denne gang kan følge med fingrene. Svaret er, nej det kan du ikke. Eller måske… hvis du nøjes med at fokusere på en hånd ad gangen. 

Dance macabre
Dance macabre

Mnemonic - når året begynder på en fredag

De mest betydningsfulde – og kendte – klassiske komponister er Johan Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven, hvor byen Wien var bopæl for de to sidstnævnte. 
Bach blev født i år 1685 og det årstal betegner vi hos Parnassos.dk som den klassiske musiks før- og efter- vores tidsregning. 
Bachs musik er fra 1. halvdel af 1700-tallet, Mozarts 2. halvdel af 1700-tallet og Beethovens 1. halvdel af 1800-tallet.

Franz Liszt’ liv fordelte sig over perioden tirsdag den 22. oktober 1811 – lørdag d. 31. juli 1886.  Han blev altså 74 år gammel. Her har vi taget ugedagene med, dels fordi tirsdag er den 2. dag i ugen og derved understøtter datoen 22. (man dividerer efterfølgende 22 med netop 2 = 11, hvorved man får hans fødselsdag: 1811), dels fordi første dag i 1886 faldt på en fredag som for italienere betyder at vi går ind i et skæbnesvangert år. Franz Liszt var ikke kun troende, men også overtroisk på italiensk manér, så han frygtede 1886 mere end noget andet år, især fredagene. Nu døde han ganske vidst på en lørdag, men alligevel. Så for at vide hvilket år Liszt udåndede, skal man blot huske at 1886 begyndte på en fredag.
Franz Liszt: 1811 – 1886. Det kan ikke være anderledes. 

(Du kan ligeledes læse vores artikel om endnu en komponist, Arnold Schoenberg, hvis overtroiske frygt for tallet 13 tog livet af ham. Sådan kan det gå).

Mnemonic

Mens vi venter på vores vaccination

Parnassos.dk udskød sine koncerter i foråret 2020 til efteråret 2020. Og så udskød vi endnu engang på ubestemt tid. Så snart det lysner, sætter vi dato og sted på nedennævnte arrangementer. Vi glæder os!

forslag til artiklen?

Du er velkommen til at skrive til os på overtoner@parnassos.dk vedrørende denne artikel. 

Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.