Arnold Schoenberg. Hverken dissonans eller konsonans
Dodekafoniens grundlægger.
- Erik Bach Christophersen
- november 11, 2020
- Ajourført:
- marts 6, 2023
Den østrigske komponist, Arnold Schoenberg aka Arnold Schöenberg (1874-1951), var ophavsmanden til den dur/mol-destruerende “2. Wienerskole” der også talte hans elever Alban Berg, Anton Webern og Hanns Eisler, for at nævne de mest kendte.
Huset Habsburg, med hovedsæde i byen Wien, var i århundreder blandt de mest magtfulde riger i Europa. Hvor der er magt er der rigdom. Hvor der er rigdom er der kunst.
De Habsburgske kejsere drev en decideret kunstpolitik og som følge heraf var Wien Europas center for klassisk musik. Og vi er i denne Habsburg-artikelserie nået frem til en af dens børn, komponisten Arnold Schoenberg.
NB: Nederst i artiklen finder du vores Mnemonic-sektion. En huskeregel der som regel gør at læseren af artiklen aldrig glemmer hvornår vores beskrevne komponister levede og virkede.
- Elev/discipel af:
Gustav Mahler - Musiklærer til: Alban Berg, Anton Webern, Hanns Eisler.
- Her finder du et samlet overblik over vores artikler om komponisterne fra Wien.
Operahuset i Wien, som vi besøger lørdag 28. oktober 2023
Operahuset i Cairo, som vi besøger mandag 6. november 2023
Opvækst og atonalitet
Arnold Schoenberg er født ind i en jødisk familie og opvokset i Wiens – frem til 2. verdenskrig – jødiske kvarter, Leopoldstadt. I øvrigt ikke langt fra Heiligenstadt i samme by, hvor Beethoven havde sin residens i den sidste del af dennes tilværelse.
Schoenberg er en af de få komponister inden for den klassiske musik, som ikke er vokset op i et hjem bestående af musikere. Bevares, familien, som i øvrigt drev en skotøjsforretning, interesserede sig for musik – alle i Wien var musikelskere – Og drengen Schoenberg fik sig også en klaverlærer.
Desuden, hans fætter, Hans Nachod, var en kendt tenor som ledte ham på rette spor. Men det var først da han mødte Oskar Adler at Arnold Schoenbergs karriere tog fart.
Hr. Adler var musiklærer, desuden også fysiker og – hvad der ville ligge en dæmper på en fysikers karriere i dag, vil jeg tro – astrolog. (han var forfatter til den berømte bog ’Astrologiens testamente’).
Adler opfordrede den unge Arnold til at lære at spille cello og at skrive små kvartetter i sonateform for strygere.
Arnold var fyr og flamme, men han vidste ikke hvad en sonateform var, så han blev nødt til pænt at vente på at hans forældres abonnement på Meyers Grosses Konservations-Lexicon på i alt 46 bind – hvor man fik sendt et bind pr måned – nåede frem til bogstavet S.
Her kunne Schoenberg så læse at sonateformen gemmer sig i 1. sats af et musikstykke, oftest en sonate, og består af tre dele: introduktion af det melodiske materiale, efterfulgt af udviklingen heraf, hvor kontrast og konflikt følger, afsluttende med rekapitulation af musikstykkets tema hvor konflikten løses harmonisk og tematisk. Og så kunne han gå i gang.
Arnold Schoenberg som autodidakt
På sin vis, og som antydet, var Schoenberg selvlærd. Manglen på en formel uddannelse på et konservatorium blev kompenseret af mange undervisningstimer i privat regi. I året 1895 møder han komponisten Alexander von Zemlinsky. Det udvikler sig til et venskab, hvor Zemlinsky underviser ham i alt det gode der er at sige om harmonilære, kontrapunkt, polyfoni og komposition.
I 1897 så verden den første fuldbyrdede komposition fra en moden ung Arnold Schoenberg: Strengekvartetten i D-dur som blev godt modtaget af det ellers kritiske wiener-publikum.
Allerede i 1899 begynder vi at se de første toner af Arnold Schoenbergs outrerede værker. Verklärte Nacht, et programmusikværk, (et musikstykke der bygger på et ikke-musiks tema eller historie, oftest med udgangspunkt i et digt), skrevet for en sekstet.
Wiens konservative publikum var rimeligt forarget, da det brød med alle uskrevne regler. I dag er det måske det mest populære af hans musikstykker.
I 1901 flyttede Schoenberg til Berlin, hvor han blev musikdirektør for Überbrettl, en lille avantgarde institution. Det var ikke særligt indbringende, hverken artistisk eller økonomisk.
Men han fanger den store komponist, Richard Strauss´, opmærksomhed. Strauss hjælper ham til at få det prestigiøse Franz Liszt legat, samt et job som lærer på Stein konservatoriet i Berlin.
Tilbage igen i Wien møder Schoenberg komponisten og chefdirigenten Gustav Mahler som bliver en af hans mest vigtige støtter – selvom Mahler aldrig vænnede sig til Schoenbergs kompositioner.
Arnold Schoenberg og sen-romantikken
Alle komponister der var aktive under det vi kalder den sen-romantiske periode i slutningen af det 19. århundrede, var sig bevidste om at rammerne for den romantiske musik var ved at være udfyldt.
Hver komponist er også en slags opdagelsesrejsende inden for den musikalske form. Hvordan kan man udvikle musikken, dens temaer, dens opbygning? Wienerklassicismen nåede sit højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet med Beethoven, og derved udtømte han klassicismens muligheder.
1800-tallets romantiske periode var ved at være udtømt med Mahler i slutningen af århundredet. Men hvad skulle kommer herefter?
Musik kræver udvikling for at undgå banalisering. Af og til fordrer det endog et komplet brud med dens nære fortid.
I Frankrig udskiftedes romantikken med impressionisme og ekspressionisme. Komponisterne Erik Satie, Claude Debussy og Maurice Ravel var bannerførere herfor. Og den russiske komponist Igor Stravinsky introducerede ny-klassicismen.
Og slutteligt, Arnold Schoenberg introducerede også sit bud på et brud med romantikken. Og hans var så afgjort den mest yderligtgående.
Vestens musik siden Johann Sebastian Bach og – skal vi sige, helt frem til vore dages popidoler som Taylor Swift – er bygget op omkring dur og moltonaliteten. For durs vedkommende: 2 hele og en halv tone efterfulgt af 3 hele og en halv tone. (se tilhørende billede). Denne modalitet skal ses som en kamp mellem dissonans og konsonans.
Teutonisk musikteori
Prøv følgende næste gang du sidder foran klaveret. Begynd med den hvide C-tangent lige over klaverets nøglehul. Fortsæt regelmæssigt op ad de hvide tangenter indtil du når B-tangenten lige før den næste C-tangent. Med B-tangenten opnår du komplet dissonans. Hvis du undlader at trykke på C igen, vil du ikke kunne sove. Umuligt. Spændingen er uudholdelig.
(Der er denne lille søde historie fra Mozarts barndom: Fader Mozart kunne af og til finde på, sent om aftenen, at ramme en dissonansharmoni på hjemmets klaver. Kort tid efter ville lille Wolfgang dukke op fra sit soveværelse og udligne dissonansen med en konsonans, hvorefter han kunne gå til ro igen).
Impressionisme og ekspressionisme var til gengæld bygget som heltone musik. Igen, hvis du sidder foran et klaver, da tryk regelmæssigt på alle sorte tangenter. Det er tilnærmelsesvist en heltone-skala. Man får indtrykket af at lytte til kinesisk musik.
Og hvad var det så Schoenberg introducerede? 12-tone musikken.
Tryk på klaverets C-tangent og herefter regelmæssigt på alle efterfølgende tangenter, både sorte som hvide. Når du når frem til B-tangenten, lige før næste C-tangent kan du med ro stoppe her. Du kan sågar stoppe ved en hvilken som helst tangent og stadig få dig en god nats søvn. Der er ingen spænding, ej heller forløsning.
Det er faktisk en så ekstrem musikalsk form at da den så verden, havde verden ikke hørt noget lignende.
12-tonemusikken er en opløsning af menneskets begær, savn, længsel, konflikt og forløsning. Her er hverken øjeblikkelig eller tilbageholdt tilfredsstillelse. En intellektuel øvelse hvor det kødelige er udskiftet med det cerebrale.
- Vi har her skrevet en lille historie om Zentralfriedhof, Europas største kirkegård. Her ligger nogle af de største komponister begravet.
Arnold Schoenberg og J. P. Jacobsen
At beskæftige sig med klassisk musik er en til stadighed berigende oplevelse.
Der er musikken selv naturligvis, og så er der en endeløs krydsreference til alle andre kunstarter, hvor komponisterne lader sig inspirere af digte, romaner, malerkunst, af bibelske emner og moralske dilemmaer, græske myter, børnerim, endog af tidens politiske og sociale forhold samt filosofiske strømninger. Klassisk musik sammenbinder hele den europæiske kultur. Det gør klassisk musik til en evigt fascinerende rejse.
Arnold Schoenberg benyttede sig også af den europæiske kultur og litteratur i sin musik. Og minsandten om en af hans største værker, gurrelieder, ikke er inspireret af vores helt egen forfatter J.P. Jacobsen (1847-1885) og dennes digtsamling, gurresangene.
Du finder digtsamlingen, på gammelt dansk, nederst i artiklen, hvor kong Valdemar går i rette med Herren selv. Et dystert og meget smukt digt fra 1869, som er værd at bruge nogle minutter på at læse, skrevet da Jacobsen var blot 21 år gammel.
Schoenberg fænges af den grumme historie med Gurre slot som centrum. Her læser vi om vores kong Valdemars kærlighed til sin elskerinde, Tove, eller Tovelille.
Valdemars kone og dronning, Helvig, er jaloux og får Folkvard, som er Helvegs elsker, til at slå Tovelille ihjel. Noget hyklerisk, må man sige. Valdemar får hævn over Folkvard. Begge mord er temmeligt grusomme. Og Gud får hævn over dem alle.
En kantate i tre satser, om elskov, sorg og Valdemars kald om natten til de døde vasaller, der hviler ved Gurre ruin.
Gurrelieder blev Schoenbergs største succes. Den blev førsteopført i Berlin i 1913.
En lille fun-fact: J. P. Jacobsen var i øvrigt også botaniker. Han oversatte Charles Darwins værker til dansk).
Arnold Schoenberg som pædagog
Næsten alle de store klassiske komponister blev i deres unge dage undervist af den forrige generations store klassiske komponister.
At tradition stivner komposition bliver modbevist af at netop den grundige introduktion til traditionen giver det kvalitative grundlag for at bryde med den. Og en stor komponist kan altid genkendes på at vedkommende går nye veje.
Arnold Schoenberg blev også en vigtig figur inden for undervisning og musikteori. Hans mest kendte elever er Hanns Eisler, Anton Webern og Alban Berg. (At adskille navnene på de to sidstnævnte er lidt af en udfordring for os danskere. Jeg ender altid med at blande dem sammen så de bliver til Anthon Berg).
Senere igen, i årene 1933-1935, underviste han komponisten John Cage, der levede i årene 1912 – 1992 og med Cage bevæger vi os helt frem til vores tid. (med mindre du er teenager, så er det før din tid).
Arnold Schoenberg er den dag i dag blandt de mest relevante musikteoretikere. Hvis du en gang får mod på at gå i dybden med musikteori, må vi da pege på hans værker:
Harmonielehre (‘Theory of Harmony’)
Models for Beginners in Composition.
Structural Functions of Harmony.
Preliminary Exercises in Counterpoint.
Fundamentals of Musical Composition.
fra nazismen til Guds eget land
I 1926 får Schoenberg stillingen som direktør for master classes undervisningen i komposition i Preußische Akademie der Künste. Mere preussisk bliver det ikke. Her virker han frem til 1933. Mens han er på ferie i Frankrig samme år, bliver han advaret af sine venner om ikke at vende tilbage til sin post, grundet nazisternes magtovertagelse.
Han lytter heldigvis til advarslerne og samme år, som så mange andre jøder, emigrerer han til USA. Her bliver han ansat på diverse konservatorier og universiteter. I 1935 lander han et velbetalt job i Californien. Familien finder deres nye hjem på 116 North Rockingham, Brentwood Park i Los Angeles – hvor deres nabo er ingen ringere end Shirley Temple!
Familien Schoenberg påbegynder en tradition: de holder eftermiddagsreceptioner hver søndag for venner og bekendte, hvor der serveres te og den berømte wienske kage Sachertorte.
Jeg tror at du ville have taget imod en invitation, for her ville du have mødt Californiens intelligentsia, inklusive komponisten George Gershwin, (der var Schoenbergs tennis partner) og endog Harpo Marx, en af brødrene fra Marx Brothers.
Disse var også produktive år for Schoenberg hvad komposition angår. I øvrigt, han blev boende i USA livet ud.
Triskaidekafobi og død
Arnold Schoenberg var overtroisk om nogen og led frygteligt af triskaidekaphobia, frygten for tallet 13. (og så af en der opfandt 12-tonemusikken).
De år der kunne divideres med 13 var svært tunge at komme igennem for Schonberg idet han frygtede at møde sin død i et af årstallene divideret med dette skæbnesvangre tal, og han led efterfølgende af depressioner. Året 1939 var særligt slemt. 1939 kom og gik heldigvis uden noget større problem. (hvis vi altså ser bort fra verdensbegivenhederne).
Men i 1950, på Schoenbergs 76. fødselsdag skrev en astrolog til ham, at det ville være et særligt farligt år at være Schoenberg i, idet 76 = 7+6 = 13.
Schoenberg havde aldrig tænkt på den talkonstellation. Han blev frygteligt bange, især da man nåede frem til fredag d. 13 juli 1951. Værre kunne det ikke blive.
Hans kone, Gertrud, fortalte at da kl. var 23.40 begyndte hun at ånde lettet op. Det ville snart blive lørdag den 14. Men Arnolds hjerte kunne ikke tåle al den akkumulerede angst. Han udåndede klokken 23.45.
Arnold Schoenberg og kærlighed
Arnold Schoenberg blev gift med Mathilde Zemlinsky der var søster til en af hans lærere, Alexander von Zemlinsky. De fik to børn sammen, en datter og en søn. Ingen drama, ingen skandale? Jo selvfølgelig!
I 1908 forlader Mathilde sin ægtefælle for at kaste sig ud i en flere måneder lang affære med maleren Richard Gerstl. Men hun vendte tilbage til sin ægtefælle – hvorefter Richard begik selvmord.
Det var under Mathildes sidespring at Schoenberg skabte det første værk der ikke var knyttet til nogen tonalitet: Du lehnest wider eine Silberweide.
Mathilde dør i 1923 og året efter gifter Schoenberg sig med Gertrud Kolisch, søsteren til en af hans elever, Rudolf Kolisch.
Det blev til tre børn. Og Gertrud overlevede sin ægtefælle helt frem til 1976.
En Arnold Schoenberg anekdote
En af Tysklands største forfattere er Thomas Mann, (1875 – 1955). Født samme år som Schoenberg i øvrigt. Og en af Manns største romaner er Doktor Faustus.
Hovedpersonen i romanen er komponisten Adrian Leverkühn. Han er berømt og feteret, men hans ambition er at række ud efter decideret storhed. Ergo sælger han sin sjæl til Djævelen, som kvitterer med at skænke komponisten 24 års overmenneskelig kreativitet.
Leverkühn får umiddelbart herefter syfilis med en inkubationstid på 24 år, og han ender sine dage som vanvittig. Men Djævelen holder sin del af aftalen. Leverkühn bliver en af de største stjerner inden for musikkens firmament ved at opfinde…12-tone musikken.
Det siges at Schoenberg var ret pikeret over at hans musikalske invention blev brugt til at fremmane Faust-myten. Desuden, der var et vist sammenfald mellem bogens hovedperson, Leverkühns, og Schoenbergs liv. Det blev til en del brevveksling mellem Mann og Schoenberg.
Arnold Schoenbergs største værker
Schoenbergs senromantik skrevet i den tidlige del af 1900-tallet.
Verklärte Nacht, Op. 4 ↗ (1899),
Pelleas und Melisande, Op. 5 ↗ (1913)
Gurre-Lieder ↗ – påbegyndt i år 1900. Det var Schoenbergs største succes. Ved Wien-premieren i 1913 blev musikstykket kvitteret med publikums stående ovation i mere end et kvarter.
Og i 1908 sker det så! Verden hørte sin første 12-tone musik:
2. strygekvartet Op. 10 med soprano ↗.
3. sats er første musikstykke nogensinde der er skrevet i 12-tone stilen. En reel skilsmisse med dur/mol.
Andre store værker af Arnold Schoenberg:
Das Buch der Hängenden Gärten, Op. 15 ↗ (1908–1909), med Glenn Gould ved klaveret. Ægte 12-tone musik.
Fünf Orchesterstücke, Op. 16 ↗ (1909),
Pierrot Lunaire, Op. 21 ↗ (1912)
Erwartung, Op. 17 ↗ (1909). Fra youtube-klippet fandt jeg denne kommentar fra personen “Douglas”.
“…you could use most of the music here to directly soundtrack a Hitchcock film and it would fit in perfectly. Such great craft, extremely atmospheric”.
Arnold Schoenberg Mnemonic
Fundamentet for al klassisk musik hviler på noderne af Johann Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven. Bachs musik er fra 1. halvdel af 1700-tallet, Mozarts 2. halvdel af 1700-tallet og Beethovens 1. halvdel af 1800-tallet.
Så hvor passer Schoenberg ind i dette billede?
Han blev født 13. september 1874 i Wien og døde 13. juli 1951 i Los Angeles.
Af alle komponister fortjener Arnold Schoenberg sin egen huskeregel. Han gik selv meget op i tal og led som før nævnt frygteligt af triskaidekaphobia – angsten for tallet 13.
Hans liv strakte sig over 3 styks kvarte århundreder, nemlig det sidste kvartårhundrede i 1800-tallet, de to første i 1900-tallet. Fra 1875-1951. Det kan ikke være anderledes.
Gurrelieder af J. P. Jacobsen
Schoenberg havde brug for en oversættelse af nedenstående. Det har vi som danskere ikke, så overvej at bruge nogle minutter på originalteksten fra 1868. Bemærk hvor velskrevet digtet er. Og så af en knægt på blot 21 år. Du kan læse digtet her ↗.
