[aelia_currency_selector_widget widget_type="dropdown|dropdown_flags|buttons" currency_display_mode="show_currency_code|show_currency_name"]
Den østrigske komponist, Alban Berg, (1885-1935) hører hjemme i den dur/mol-destruerende “2. Wienerskole” der også talte skolens stifter, Arnold Schoenberg samt Anton Webern der ikke var uden nazistiske sympatier, samt komponisten til den østtyske nationalmelodi, Hanns Eisler, for at nævne de mest indflydelsesrige.
Denne artikel indgår i vores ‘Huset Habsburg – serie‘. Habsburg-kejserriget, med hovedsæde i byen Wien, var i århundreder blandt de mest magtfulde riger i Europa. De Habsburgske kejsere drev en målrettet kunstpolitik, og som følge heraf var Wien centret for klassisk musik frem til 1. verdenskrig.
Så hvad kan en artikel på et par tusind ord fortælle os om Alban Berg og hvor passer han ind i det klassiske musiks firmament?
NB: Nederst i artiklen finder du vores Mnemonic. En huskeregel der som regel gør at vores læsere aldrig glemmer hvornår vores beskrevne komponister levede og virkede.
Alban Berg vokser op i et hjem med klaver, i en familie med solid økonomi og flere ejendomme i Østrig.
Musik er den dag i dag i alle wieneres årer og hans far opmuntrede ham til at komponere. Teenageren Alban tager opfordringen op, trods mangel på undervisning og formel uddannelse. Vi er langt fra komponisterne Wolfgang Amadeus Mozart og Carl Czerny, som kunne spille efter både noder og gehør umiddelbart efter at de kunne kravle og gå.
Han når desuden, i en alder af blot 16 år, at gøre en 15 år ældre stuepige gravid. Alban bliver efterfølgende far i 1902 til datteren Albine.
Uden sammenhæng hermed, bliver Berg også en del af den kulturelle elite i hovedstaden, heriblandt musikerne Alexander von Zemlinsky og Franz Schreker, maleren Gustav Klimt, digteren Peter Altenberg (som beskrives lidt senere i artiklen) samt den berømte arkitekt Adolf Loos.
Dog, personen der får størst betydning for Alban Berg, er komponisten Arnold Schoenberg, som han møder i 1904. Et venskab opstår og Schoenberg er tilpas imponeret over Bergs musikalske talenter til at han accepterer ham som elev.
I 1906 møder Berg sangeren Helene Nahowski og i 1911 bliver de gift.
Skribenten til denne artikel har netop læst sig til at ”deltiologi” er betegnelsen for postkortsamlere, en hobby hvis popularitet kun overgås af mønt- og frimærkesamlere. Fire orkestrale sange på postkort af digteren Peter Altenberg er Alban Bergs første værk for orkester.
Først et par ord om Peter Altenberg, en ægte boheme, hvilket vil sige ingen fast bopæl i længere tid ad gangen og altid på spanden. Han var en meget charmerende herre med venner i alle sociale lag. Hans omgangskreds var sammenfaldende med Alban Bergs og inkluderede Wiens intelligentsia: Karl Kraus, Gustav Mahler, Arthur Schnitzler, Gustav Klimt, og Adolf Loos.
Altenberg fik den idé at skrive digte på postkort – postkort var en ny opfindelse som det østrigske postvæsen var de første i verden til at introducere. Postkortdigtene er svært definerbare og plnt utugtige. Altenberg var en kendt skørtejæger.
Alban Berg satte musik til digtene og uropførelsen fandt sted 31. marts 1913 med Bergs lærer, Arnold Schoenberg, som dirigent. Musik og tekst skabte oprør i det konservative publikum. Der blev råbt at både digteren og komponisten burde sendes på den lukkede. (alle var klar over at Altenberg allerede opholdte sig på byens psykiatriske afdeling).
Gæsterne kom op at slås, og orkestrets medlemmer var ikke for fine til ikke også at kaste sig ud i kampen. En af de bedste succès de la scandale koncerter, da det naturligvis var med til at øge respekten for Alban Bergs værkser.
En meget morsom replik fra skandalekoncerten venter dig i vores anekdote om Alban Berg. Du har nu valget mellem at få øjeblikkelig tilfredsstillelse ved at gå direkte til anekdoten. Eller du kan vælge først at læse om Bergs to store operaer og dermed udsætte tilfredsstillelsen. Sidstnævnte handling styrker vores karakter.
Alban Bergs to operaer, Wozzeck og Lulu, får prominent plads i denne artikel, fordi de har en prominent plads i det 20. århundrede inden for denne kunstgren. Et ekspressionistisk mesterværk, hvor atonaliteten bruges til at fremmane de mørkeste lag af en tortureret sjæl.
Man kan man med rimelighed hævde, at Wozzeck er menneskets første socialrealistiske opera. Den blev førsteopført i 1925. Operaen henter sin inspiration fra forfatteren Georg Büchners ufærdige drama, Woyzeck, der igen bygger sin historie på en faktisk begivenhed. Den blev i øvrigt en stor økonomisk succes for Berg.
Indlejret i operaen finder vi også Alban Bergs egne oplevelser under 1. verdenskrig, hvor hans militærtjeneste bød på rigeligt med ydmygelser og sadisme fra egne rækker. I operaens 2. akt eksempelvis, er der en scene med snorkende soldater – lyde Berg hentede fra egen barak under sin militærtjeneste. Han skrev, ’nattens polyfoniske lyde af vejrtrækning, hive efter vejret, stønne og snorken, er det mest besynderlige kor jeg nogensinde har lyttet til. Som urtidsmusik der frem til overfladen fra sjælens undergrund’.
Vores anti-helt Wozzeck bliver hånet af sin kommandant, fordi han lever i synd med Marie, som han har et barn sammen med. Marie har en affære, eller snarere end flirt, med en major, som en aften i fuldskab ydmyger og dernæst tæver Wozzeck sønder og sammen.
Og Wozzeck tager sin hævn – på Marie. Han slår hende ihjel og går selv druknedøden i møde, da han forgæves leder efter mordvåbnet i søen ved siden af ugerningen. Deres barn er for lille til at forstå at hans mor er død, så han fortsætter med lege videre på sin gyngehest, indtil der er tæppefald for en opera du ikke glemmer lige med det samme.
Mangen en mand er stødt på sin femme fatale. Men hvis du vil opleve én i særklasse, skal du opleve Lulu i Alban Bergs opera af samme navn.
Berg nåede at skrive to ud af tre akter, og disse blev førsteopført i 1937. Berg havde grundigt skitseret 3. akt men hans kone, Helene, som havde rettighederne hertil, ønskede ikke at det skulle bearbejdes.
Først da hun døde i 1979 kunne man gå i gang med at færdigkonstruere 3. akt.
Lulu repræsenterer menneskets kompleksitet i alle dets nuancer: bøddel og offer, pervers og uskyldig, der altid følger sine instinkter, en heltinde som på samme tid råder over sin moralske frihed men også er slave af hendes mange tilbedere – mandlige som kvindelige.
Vi begynder i Wien, hvor Lulu er et gadebarn som tages ind af Dr. Schön, som bliver hendes elsker.
Siden bliver hun gift med ’Apotekeren’. Han dør i et raserianfald da han tager hende og hendes portrætmaler på fersk gerning i erotisk omfavnelse.
Lulu er nu en velhavende ung enke og gifter sig med sin tilbeder, ’Portrætmaleren’. Men han begår snart selvmord da han lærer om hendes brogede fortid. Nu er Lulu enke for anden gang.
Dr. Schön bliver herefter Lulus 3. ægtemand. Schöns søn, Alwa, er også betaget i Lulu. Det opdager faderen og jager sin søn væk. Men Lulu har en revolver som hun retter mod sin mand. Fem skud senere er hun enke for 3. gang. Og så flygter hun med Alwa til Paris.
Her venter der hende endnu flere tilbedere. Flere forviklinger senere sender hende til London, fortabt og tvunget til at trække på gader og stræder. Hendes sidste klient, ingen andre end Jack the Ripper selv, ender Lulus tragiske liv.
Berg mødte sin helt egen femme fatale i 1925, hvor han var i Prag for at se sin Wozzeck opført ved en musikfestival. Musikelsker og forretningsmand, Herbert Fuchs-Robettin, inviterer komponisten til at bo hos ham og hans kone, Hanna.
Det er forelskelse ved første øjekast mellem hende og Berg og de kaster sig ud i erotikkens hede favntag. Så vidt vi ved med fynd og klem. To måneder senere skrev han til hende, ”Det hele begyndte med dine øjne. Dine øjne! Dit blik – hvem kan finde ord for det? Den digter er endnu ikke født. Kan musik overhovedet udtrykke det”?
Berg forsøgte at finde ord og musik for det i sin Lyric Suite. ”Et lille monument til en stor kærlighed”.
Begges initialer går igen og igen i stykket: Hanna Fuchs / Alban Berg. Den vestlige musik har 7 bogstaver til rådighed, C, D, E, F, G, A, B (på tysk: H).
Musikstykket begynder i F, (Fuchs) og slutter i H (Hanna). Og mellem nodelinjerne danser A og B (Alban Berg) og F og H. Hvad erotisk begær kan drive komponister til.
Og ingen fattede mistanke. Deres hede affære blev først opdaget da en musikforsker fandt Bergs noder samt kommentarer i margenen heraf hos Hannas datter – i 1970erne.
Vi vender tilbage til skandalekoncerten fra 31. marts 1913, der blev afholdt i Musikverein ↗ koncertbygningen (som til forveksling ligner Wiener Staatsoper ↗ et par gader længere nede ad vejen).
Programmet bestod udelukkende af musikstykker komponeret af 2. wienerskole-komponisterne (bortset fra et stykke af Gustav Mahler, som man ikke nåede frem til at spille).
Da Alban Bergs, Fire orkestrale sange, tonede frem, havde publikum fået nok af den eksperimentale atonale kattejammer. Det udviklede sig til håndgemæng og det fik sig et retsligt efterspil, da en af koncertgængerne anmeldte koncertarrangøren, Erhard Buschbeck, for at have stukket ham en lussing.
Ved retssagen blev komponisten Oscar Straus – indkaldt som vidne (der ganske vist komponerede valse, men alligevel ikke i familie med valsekongefamilien Strauss). Her kunne Straus – med et s – bekræfte koncertgængerens udlægning, med den tilføjelse at lussingen efter hans vurdering havde skabt den eneste harmoniske lyd under hele koncerten.
Her finder du værdige links til de omtalte tre værker:
Wozzeck ↗ – opera (1924)
Lulu ↗ – opera (1935)
Lyric Suite ↗ – (1926)
Derudover vil vi gerne pege på hans: Violinkoncert ↗ – til minde om en engel. Samt hans klaversonate nummer 1 (hans eneste) og samtidig hans første “modne” komposition. En imponerende debut. For øvrigt det eneste værk som Berg gav et opus nummer.
Klaversonate nr. 1 ↗ (Op. 1) – her spillet af Glenn Gould.
Vores artikler om komponisterne fra den 2. Wienerskole, cirka 1900 – 1960.
De mest betydningsfulde – og kendte – klassiske komponister er Johann Sebastian Bach, dernæst Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven, hvor byen Wien var bopæl for de to sidstnævnte.
Bach blev født i år 1685 og det årstal betegner vi som den klassiske musiks før- og efter- tidsregning. Bachs musik er fra 1. halvdel af 1700-tallet, Mozarts 2. halvdel af 1700-tallet og Beethovens 1. halvdel af 1800-tallet.
Alban Berg blev født i Wien den 9. februar 1885 – nøjagtigt 200 år efter Johan Sebastian Bachs fødselsår i år 1685 og døde juledag 24. december 1935, ligeledes i Wien. Han blev altså 50 år gammel.
Lad os derfor, for huskereglens skyld, fokusere på at der mellem Bach og Bergs fødsler var nøjagtigt 200 år.
