Videre til indhold
  • overtoner@parnassos.dk
[aelia_currency_selector_widget widget_type="dropdown|dropdown_flags|buttons" currency_display_mode="show_currency_code|show_currency_name"]
Facebook
0.00 kr. 0 Kurv
  • Kulturrejser
    • Operahuset La Scala i Milano
    • Total solformørkelse Spanien 2026
    • Tokyo – et studie i japansk dekadence
    • Alexandria og Kairo – oktober 2026
    • Øvre Egypten – Luxor og Aswan
    • Solformørkelse i Egypten 2. august 2027
  • Shop
  • Galleri
  • Om os
  • Artikler
  • Kulturrejser
    • Operahuset La Scala i Milano
    • Total solformørkelse Spanien 2026
    • Tokyo – et studie i japansk dekadence
    • Alexandria og Kairo – oktober 2026
    • Øvre Egypten – Luxor og Aswan
    • Solformørkelse i Egypten 2. august 2027
  • Shop
  • Galleri
  • Om os
  • Artikler
  • Dansk
  • overtoner@parnassos.dk
Facebook
  • Dansk
0.00 kr. 0 Kurv
  • Kulturrejser
    • Operahuset La Scala i Milano
    • Total solformørkelse Spanien 2026
    • Tokyo – et studie i japansk dekadence
    • Alexandria og Kairo – oktober 2026
    • Øvre Egypten – Luxor og Aswan
    • Solformørkelse i Egypten 2. august 2027
  • Shop
  • Galleri
  • Om os
  • Artikler
  • Kulturrejser
    • Operahuset La Scala i Milano
    • Total solformørkelse Spanien 2026
    • Tokyo – et studie i japansk dekadence
    • Alexandria og Kairo – oktober 2026
    • Øvre Egypten – Luxor og Aswan
    • Solformørkelse i Egypten 2. august 2027
  • Shop
  • Galleri
  • Om os
  • Artikler

Øvre Egypten – Luxor og Aswan

Luxor og Aswan - samt Kairo og Abu Simbel

Denne rejse, med fokus på Luxor og Aswan i syd, november 2026, tager os knap 5.000 år tilbage i tid. De faraoniske dynastier strakte sig over 3 årtusinder. Ingen anden civilisation har vist sig at være lige så robust og er en af grundende til vores evige fascination af det gamle Egypten.

Vi ved at mange, der måtte være interesserede i denne rejse, i forvejen har et stort kendskab til faraonernes gøren og laden. Vi må derfor formode at du foretrækker guider, der sidder inde med ekspertviden. 

Vi er fokuserede på at have de bedste formidlere med på vores rejser, og det opfyldes i kraft af vores to guider, som vi præsenterer dig for, nedenfor.

Vores tilbudte rejse til Øvre Egypten i syd, er i direkte forlængelse af vores rejse til Alexandria i Nedre Egypten i nord. Nilens retning bestemmer hvad der er op og ned.

Du kan læse om Alexandria rejsen her, som du også kan tilmelde dig, hvis du vil nyde hele Egyptens geografi og historie på én gang. Vi giver i alt 2.000 kr. rabat, hvis du vælger begge rejser.

Se datoer
rejsebeskrivelse

Rejseplan:

Få et overblik over hvad du skal opleve på din rejse.

Dag-til-dag oversigt

Modsat et fysisk produkt er en rejse først færdig, når rejsen er overstået.

Ændringer vil derfor forekomme og det er også ønskeligt. Fra at vores rejser tilbydes på hjemmesiden til rejsen selv, går der gerne 6 – 9 måneder. Det vil være helt usædvanligt, hvis der ikke i den periode dukker et tilbud op, der vil være en klar forbedring af den samlede rejseoplevelse. Men markante ændringer til nedenstående overblik vil ikke forekomme.

Alle vores rejser hviler på, at vores gæster får lyst til at tage med os på nye eventyr. Det er din garanti for at vi bestræber os, efter bedste evne, på at du får en once in a lifetime experience – hver gang.

Vores dage i Kairo, 1. - 3. november 2026
Vi lander søndag aften d. 1. november i Kairos lufthavn. Vi byder på en lille anretning på hotellet ved ankomst. Mandag d. 2. november, Jakob Skovgaard-Petersen tager os til det gamle Kairo. Vi får en middag i det islamiske kvarter. Tirsdag d. 3. november, vi besøger Grand Egyptian Museum og Giza-pyramiderne. Om aftenen middag på The Royal Automobile Club, Cairo.
Vores Dage i luxor, 4. - 8. november 2026

Onsdag d. 4. november tager vi tidlig formiddag med Egypt Air til Luxor. Om eftermiddagen besøger vi Luxor Tempel og Karnak Tempel, efterfulgt af et besøg på Winter Palace og middag i nærheden heraf.
Torsdag d. 5. november tager vi til Vestbredden og besøger Kongernes Dal.
Fredag d. 6. november, dronningernes dal og eget tempel for en aften. Efterfulgt af en overraskelse.
Lørdag d. 7. november – dag på egen hånd. Aften, fælles middag. 
Søndag d. 8. november: vi kører med bus fra Luxor til Aswan med stop ved et eller to templer undervejs.

vores dage i aswan, 9. - 12. november 2026

Mandag d. 9. november, Aswan-dæmningen og Philae templet samt besøg og middag på en nubisk ø.
Tirsdag d. 10. november, vi sejler md Fellukka og besøger en række charmerende øer. Vi lægger til ved Old Cataract hotel. Middag følger.
Onsdag d. 11. november. Vi tager til Abu Simpel templerne.
Torsdag d. 12. november. Hjemrejse fra Aswan til København.

Inkl. / Ekskl.:

Hvad er inkluderet
  • Fire nætter på det 5* Hotel the Ned.
  • Kanapéer og velkomstdrinks fredag aften.
  • Pub lunch lørdag.
  • Operabillet lørdag aften.
  • Sunday Roast.
  • Signaturmiddag søndag aften.
  • Pub lunch mandag.
  • Kanapéer og vin i Sigmund Freuds House.
  • Kanapéer og drinks til William Hansons event.
  • Entré til Highgate Hill, bådfart, alle guidede ture er inkluderet.
  • Morgenmad: du kan tilkøbe 4 kuponer á £ 15, der giver dig 4 * £ 26 at spendere i The Ned’s syv restauranter.
  • Drikkevarer på restauranter og pubber overlader vi trygt til dig og tjeneren.
Altid inkluderet
Ikke inkluderet
PRIS

18.000 DKK

Depositum

2.500 DKK

Lokation

Hotel Flamenco
02 El Gezira El Wosta, Zamalek, Kairo

Arrangør

Parnassos.dk, Overgaden oven Vandet 58A, 2. 1415 København

Telefon

45 52736316

E-mail

overtoner@parnassos.dk

Print Friendly, PDF & Email
Parnassos ApS medlem af rejsegarantifonden 3404
Parnassos.dk ApS er medlem af rejsegarantifonden. Den garanterer dine penge, mens vi er garant for dine oplevelser.

Rejsedatoer:

Grand Egyptian Museum
Mono- og polyteisme i Kairo
  • Start dato:
1. november, 2025
  • Slut dato:
8. november, 2025
  • Pris:
13.000 DKK
Bestil rejse
Kairo, Luxor og Aswan – november 2026
  • Start dato:
1. november, 2026
  • Slut dato:
12. november, 2026
  • Pris:
18.000 DKK
Bestil rejse

Rejseinformation:

  • Professor Jakob Skovgaard-Petersen
  • Professor Arto Belekdanien
  • Grand Egyptian Museum
  • Keops pyramiden
  • Islamisk Kairo
  • Turen går til Luxor
  • Østbredden - Luxor
  • Vestbredden - Luxor
  • Eget tempel for en aften
  • The Winter Palace
  • Vi siger ikke hvor
  • Aswan
  • Philae templet
  • Felukka til Aswans øer
  • Middag på Hotel Old Cataract
  • Abu Simbel - samt nubisk middag under stjernehimmelen
  • Hvad får du for dine 18.000 kr?
  • Ved forkælelse

Professor Jakob Skovgaard-Petersen som guide

Vores hovedguide for rejsen til Alexandria og Kairo i dagene 24. oktober – 1. november 2026, er islamforsker og professor på Københavns universitet, Jakob Skovgaard-Petersen.
Han vil også være vores guide for én dag i Kairo mandag d. 2. november, før vi rejser tilbage til antikken dagen efter.

Med Jakobs nær-uudtømmelige viden, vil han lede os gennem det islamiske Kairo, dødebyen, downtown Kairo, byens moskéer og koptiske kirker, og undervejs fortælle om landets litterære og musikalske traditioner.

Kairo er den muslimske verdens uofficielle hovedstad, samt den folkerigeste. Når dagen går på hæld, har vi fået et god introduktion til landets sociale og arkitektoniske forhold af i dag samt politiske placering i denne del af verden.

Når nutiden er på plads, skal vi ved mørkets frembrud nyde drinks på en terrasse, der viser os hvordan en moderne ungdom gebærder sig. Forvent et kulturchok.

Derefter bevæger vi os få hundrede meter hen til vores middag, som vi vil nyde på The Royal Automotive Club, Cairo, som Parnassos er medlem af.

Professor Jakob Skovgaard-Petersen er vores guide i Kairo

Arto Belekdanien, her til reeption på den danske ambassade

Professor og egyptolog Arto Belekdanien

Jakob Skovgaard-Petersen er som nævnt vores hovedguide i Alexandria, hvor vores anden guide, Arto Belekdanien er med os i et par af dagene. Her vil han tage sig af den greco-romerske periode, eller sen-faraoniske epoke i byen.

På denne rejse til Luxor og Aswan byttes der rundt. Nu bliver Arto Belekdanien vores hovedguide.
Han er af egyptisk-armensk oprindelse og uddannet på Oxford University. Hans engelsk er klart og formfuldendt.

Arto bruges ofte af den danske ambassade i Kairo. Han var Hendes Majestæt, Dronning Mary af Danmark og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens personlige guide, da de var i Kairo til indvielse af The Grand Egyptian Museum d. 1. november 2025.

Vi ved, at vores dronning var meget begejstret for turen hvor Arto øste af sin enorme viden. Vi ved, at det vil du også blive.

Det skal i samme åndedrag nævnes at undertegnede er med på begge ture. Når vi står foran templerne, foregår det primært på engelsk. Når vi sidder til middag er det udelukkende på dansk.

Grand Egyptian Museum

Det er oplagt at have Arto med os når vi besøger The Grand Egyptian Museum i Kairo, i kort afstand fra de tre Giza-pyramider. Et museum, som har været to årtier undervejs og sprængt alle budgetter. Men nu står museet der, til glæde for hele verden.

Lige fra det øjeblik man træder ind i vestibulen er det svært at få armene ned. Museet er åbnet i etaper, den sidste og så afgjort mest ventede, skete som nævnt 1. november 2025. Få dage efter – den 6. november, besøgte vores seneste rejsegruppe dette enestående kompleks.

Museets hovedattraktion, uden diskussion, er samtlige Tut-ank-Amons skatte, med adskillige objekter som aldrig er blevet vist før for offentligheden. Det er enestående. Slet og ret.

Arto bringer disse skatte til live igen. Når vi når til enden af vores guidet tour, venter der os et formidabelt vue over Gizas pyramideplateau.

Ramses II tager imod

De mægtige pyramider på Giza-platauet

Pyramide plateauet

Fotoet viser Giza plateauet med dets tre pyramider, Man bliver aldrig træt af dette vue. Keops pyramiden længst væk og Menkaures tættest på. Dertil pyramiderne til Menkaures tre hustruer. 

Vi fortsætter turen fra GEM til disse tre pyramider og dets årtusinderne. Det bliver vores femte grupperejse til Kairo. Og hver gang har vi gæster med, som hele deres liv har haft drømmen om at stå foran disse menneskeskabte mastodonter. 

For dem er det et næsten spirituelt øjeblik. Under vores seneste rejse fortalte Arto at da Tut-Ank-Amon levede havde disse mastodonter allerede stået der i 1200 år.

Også dette plateeau har fået en ansigtsløftning. Man har fået en ny entré for pyramiderne, som er langt mere elegant og man slipper – næsten – for de mange sælgere, der før gik rundt og devaluerede oplevelsen. 

Old Cairo, islamisk Cairo, downtown Cairo

Vi har haft cirka 120 gæster med i alt til Kairo. Mange af disse har vist interesse i at tage med på en udvidet tur, der omfatter Alexandria samt denne rejse til Luxor og Aswan.

Vi vil derfor gøre os umage for ikke at lave en tro kopi af hvad vi indtil nu har vist af Kairo. Det er nemt nok, for byen kan tåle måneders ophold uden at løbe tør for exceptionelle oplevelser.

Den rute vi tager under ”Jakobs dag” d. 2. november i Kairo er endnu ikke helt fastlagt, men vi starter ved Bab al-Nasr, en af de resterende tre byporte i Kairo, bygget i år 1087. Vi fortsætter til Bab al-Futuh, byport nr. 2.

Videre igen til Khan al-Khalili distriktet med dets utal af små bazar-gader. Med bus kan vi nå videre til Fustat, det kristne distrikt af Kairo, med et stort kirkekompleks, inklusive ”den hængende kirke” i umiddelbar nærhed. 
Alt efter hvad tiden tillader, vil vi besøge Ibn Tulun, al-Takkiya al-Mawlawiya, Sharia al-Suyufiyya, Sultan Hassan og Al-Rifai moskéerne.

Herfra videre til De Dødes by, hvis beboere deler huse med de levende. 

Islamiske Kairo i skumringen

Felukkaer en masse på Nilen i Luxor med Vestbredden og kongernes dal i baggrunden

Luxor og Aswan - først Luxor

Med Kairo og pyramiderne bag os, tager vi onsdag formiddag d. 4. november indenrigsflyet til Luxor, blot en times tid fra Kairos lufthavn.

Luxor er delt i to, øst- og vestbredden, med Nilen som separator. Østbredden er byens administrative center og det har det været i nogle tusinder år efterhånden.
På østbredden finder vi ligeledes Luxor Tempel, som bliver vores første faraoniske stop.

Jeg vil lade Artos ord tage over: ”Templet, med dette simple navn, som det er kendt under i dag, viser os den indviklede teologi, der er i hjertet af den faraoniske kultur.
Her foregik de mystiske ritualer, der fandt sted under den ekstremt vigtige årlige Opet Festival, hvis udfald hele den skabte verdens skæbne hvilede på.

Kampreliefferne af Ramses II på den monumentale port, viser os de utroligt livlige scener af den religiøse procession under festivalen.
Mens vi bevæger os gennem dette tempel, vil jeg fortælle jer alt om den usædvanligt komplekse symbolik, der er et gennemgående tema”.

Østbredden - Karnak

Efter besøget har du to valgmuligheder: (udover at du naturligvis til enhver tid kan beslutte dig for at springe et arrangement over). Du kan enten tage vores bus til Karnak-templet, eller vælge at gå langs den knap 3 kilometer lange Sfinksallé og processionsstrækning, der forbinder de to tempelkomplekser, flankeret af sfinkser. Arto tager igen over,

”Karnaks primære berømmelse er det store tempel, Amon. Enorme rigdomme strømmede ind i Egypten takket være Amon-faraonernes succesfulde regeringsperioder. En kendsgerning, der afspejles i størrelse, overdådighed og skønhed i Karnaks monumenter.

I modsætning til mange andre steder er det, du ser i Karnak, ikke resultatet af én eller endda flere konger. Det er resultatet af over to tusind års kongelige projekter og udvidelser! Vi overvældes af dets høje obelisker, tårnhøje pyloner, høje søjler, kolossale statuer og sublime kunst”.

Karnak templet, for enden af den knap 3 km kilometer lange Sphinx Avenue startende fra Luxor tempel.

Memnonkolosserne på vestbredden af Luxor. Vi møder dem i dagslys og i mørket. Uudgrundelige i enhver belysning

Vestbredden - Luxor

Det største ”koncentrat” af det gamle egyptiske rige i hele Egypten finder vi på Luxors Vestbred. Årtusinders byggeri samlet på få snese kvadratkilometer.
Vi har sat to dage af til at nyde kongernes dal, dronningernes dal og nobilitetens gravmonumenter. Arto fortsætter. 

”På Nilens Vestbred byggede konger templerne, hvor deres gravkulter ville blive udført, og hvorigennem de kunne leve videre i efterlivet.

I forlængelse af temaet om velstand, kreativitet og storhed er den kvindelige farao, Hatshepsuts gravtempel, en fryd for øjnene. Menneskeskabte terrasser stiger gradvist op ad den stejle klippevæg med yndefulde søjlegange og blander sig organisk med det naturlige landskab.

Templets vægge er udsmykket med smukke relieffer. En serie viser den handelsekspedition, som Hatshepsut sendte til det mystiske land Punt, hvis placering stadig er usikker. I en anden sekvens fortæller Hatshepsut historien om sin mirakuløse undfangelse og bekendtgør for alle, at hendes styre var guddommeligt bestemt”.

Eget tempel for en aften

Vi fortsætter vores rejse gennem tiden. Vi skal se og høre om Tut-Ank-Amons grav, vi tager videre til Kongernes Dal og slutteligt har vi med venlig tilladelse fra Egyptens Ministry of Antiquity fået unik adgang til Medinet Habu templet, som vi har for os selv om aftenen.

I Artos ord, “Medinet Habu, på Nilens vestbred, er stedet for adskillige monumenter, hvoraf det mest fremtrædende er gravtemplet for en af det gamle Egyptens dygtigste herskere: Ramses III. Forbered dig på at blive forbløffet. Dette er det bedst bevarede tempel fra før den græsk-romerske periode, og de farver, der er bevaret, vil gøre dig målløs.

Her vil du se dets monumentale port, store åbne gårde omgivet af kongelige statuer, fantastiske relieffer, der viser tempelritualer og religiøse festivaler, men også krig. 

Dette tempel blev bygget under den sidste blomstring af det utroligt succesrige Nye Kongerige, på et tidspunkt hvor ikke kun Egypten, men hele Nærøsten og Middelhavet gennemgik en relativt pludselig og katastrofal rækkefølge af begivenheder, som forskere i dag kalder ”bronzealder kollapset”.
Mere herom fredag d. 6 november 2026.

Seti d. 1. templet, også kaldet Abydos templet på vestbredden 

Midt ude i ingenmandsland i Luxor finder vi indgangen til Paradisets have. Her skal vi opholde os fredag aften d. 6. november 2026. 

Vi siger ikke hvor

Under beskrivelsen af rejsen til Alexandria kan du læse et afsnit om undertegnedes bror, Bent, som vi måtte tage afsked med for tre år siden.
Han boede i Egypten i tre årtier, og jeg har sidenhen overtaget hans lejlighed i Kairo og arvet hans omgangskreds, som har været af uvurderlig betydning for at skabe denne type unikke rejser.

En af disse er Claes Raben, fynbo af ophav, der ligeledes bor i Kairo. Han og jeg er i konstant kommunikation og han hjælper til med at pege på de steder, der skal til for at løfte rejsen.

Om aftenen, efter vi har taget afsked med Medinet Habu templet, kører vi hen til og slutter vores ophold i Luxor af på det mest idylliske sted i Luxor. Vi siger ikke hvor. Vi siger ikke mere.

The Winter Palace

De kære briter var ikke kede af det i 1800-tallet. De havde de facto kontrol over Egypten i årene 1882 – 1952, hvor Khediverne som maronetregering. Du kan læse vores artikel her om det pænt fascinerende Khedive operahus i Kairo.

Briterne skulle have kontrol over Suezkanalen, for at sikre sig trafikken til det indiske subkontinent. Egypten blev herved en mellemstation for rejsende mellem England og Indien og samtidig et populært rejsemål for aristokratiet. For at imødekomme deres behov blev The Winter Palace i Luxor bygget og indviet i 1886.

Vi finder det oplagt at vi enten onsdag d. 4. eller torsdag d. 5. november bevæger os ind i endnu en tidslomme, den britiske kolonitid i The Winter Palace. I forbindelse med hotellet er der en butik, som sælger kopier af gamle fotos fra disse kolonidage, til fixed og meget rimelige priser af omkring 100 kr./billede. Det vil vi pege på som oplagte souvenirs.

Det var i The Winter Palace at arkæologen, Howard Carter, i 1921 forkyndte for den internationale presse, at han havde fundet et intakt gravmæle, et af en vis Tut-Ank-Amon.
Vi får os en sundowner i haven før vi bevæger os til vores restaurant i gåafstand herfra.

Luksus skopuds i Winter Palace, Luxor

Et overflødighedshorn af krydderier – heriblandt unikke nubiske – i en butik Aswans bazargade

Luxor - Aswan, nu Aswan

Lørdag d. 7. november 2026 tager vi med bus langs Nilen på den 240 km lange tur til Aswan. Der er tre betydningsfulde templer undervejs, Esna, Edfu og Kom Ombo. Vi vælger at besøge én, og vi lader Arto stå for hvilken én det bliver.

Vores fokus lægger vi på byen Aswan og omegn. På sin vis minder Luxor og Aswan om hinanden; geografisk i hvert fald; men stemningen for sidsnævnte er betydeligt mere afslappet.

Luxor kan for den individuelle rejsende godt være lidt af en prøve, med grænseoverskridende sælgere.
I Aswan er det anderledes afdæmpet, og alene det, gør det til en fornøjelse at vandre rundt i byen og dets basarer. 

Efter at vi er blevet indregistreret på vores hotel, tager vi et smut til den elegante basargade i nærheden, hvor vi har fundet en vidunderlig lille kryddeributik, med blandt andet nubiske smage. Vi har fået dem til at mikse en lille pakke til hver af os.

Med udsigt over Philae templet

Når vi er i Aswan er vi også i nubisk territorium, et ældgammelt folk og kultur. I bibelen går Nubien under navnet Kush, nævnt over 50 gange i det gamle testamente, hvor der også nævnes at Moses’ hustru var nubier.

Det nubiske rige strakte sig fra d. 1. katarakt nær Aswan til 6. katarakt nær den sudanesiske hovedstad, Khartoum. I dag er det helt umuligt at rejse til Sudan grundet en særdeles blodig borgerkrig. Men når freden kommer, er det oplagt at tage til de nubiske pyramider i Nord-Sudan. Mere herom forhåbentligt om nogle år.

Mellem den 1. Aswandæmning (bygget af briterne i 1902) og den anden dæmning, bygget med hjælp fra Sovjetunionen, findes der en række øer, heriblandt øen Bigeh, der er ejet af en nubisk familie. De har lovet at vise os rundt på øen, med ikke så få mindre tempelruiner. 

Om aftenen serverer de middag for os, hvor vi har en perfekt udsigt over det overmåde smukke Philae tempel, som vi naturligvis også skal besøge.

Samme dags formiddag tager vi til den store Aswan dæmning med udsigt over Nasser-søen, hvor vi også ser det 75 meter høje sovjetiske monument, formet som en lotus, som et minde om de to landes bromance i 1960erne og 70erne.

Vores middag på en ø ejet af en nubisk familie – her med udsigt over Philae templet.

Vi sætter sejl ud fra Aswan og besøger blandt andet den botaniske have, Pyramisa- og elefantine øerne. Her et vue over Aga Khans mausoleum på vej mod den nubiske landsby.

Ø-hop med Fellukka

Næst dags formiddag, vi er nået frem til mandag d. 9. november, beser vi den ufærdige obelisk og i nærheden har undertegnede fundet det mest spooky sted nogensinde. Hvis Stephen King havde kendt til området, ville det øjeblikkeligt have inspireret ham til at skrive en roman. Vi får os et gys sammen.

Dernæst er det tid til at nyde en halvdagstur på Nilen i de emblematiske sejlbåde, fellukkaerne.

Vi er på ferie, så at tale om stressniveau er ikke rigtigt rammende. Men i samme øjeblik vi sætter sejl, vil du øjeblikkeligt få en roligere puls, i et tempo i kontrast med byens trængsel og alarm., i harmoni med Nilens strøm. 
Vi sejler først mod nobilitetens gravmæler, tæt på den nubiske eco-landsby, hvor vi også kigger forbi. 

Videre til den frodige botaniske have på Kitchener øen, navnet hentet fra Lord Kitchener, der i 1899 fik den idé at bruge øen som sin egen botaniske have. Igen…. de britere.

Der er adskillige øer her, og vi går på land blandt nogle af dem, alle rige på monumenter. Vi slutter af ved Seheig øen med hungersnødsstelen, før vi sejler til….

Middag på Old Cataract

Aswans pendant til Luxors Winter Palace er The Old Cataract, begge er i dag 5* luksushoteller, men sidstnævnte er i en prisklasse for sig.

Vi har fået lov til at lægge til med vores Fellukka ved hotellets mole, for her skal vi nyde aftenens middag.

Javel, det er idel luksus, men det er først og fremmest historie. Hotellet blev indviet i 1899 og i 1902 indlogerede den unge Winston Churchill sig her i forbindelse med åbningen af den første Aswan-dæmning. Churchill må have kunnet lide stedet for her befandt han sig også i perioder af 2. verdenskrig.

Agatha Christie skrev her i løbet af 1937 sin roman, Døden på Nilen, med værelsesudsigt over sit emne. Hendes værelsesnummer var 1201. 

Hotellet stiller en guide til rådighed for os, som vil vise os rundt. Hvis The Churchill Suite ikke er lejet ud, kigger vi indenfor. Det samme gælder for Agatha Christie suiten. 

A pro pos ingenting, min tjener for en aften i Old Cataracts restaurant hed Hr. Hedler.

Vi lægger til med vores Felukka ved Hotel Old Cataract, Aswan. Her et udsnit af hotellets have. 

En af de mest fascinerende templer i Egypten – Abu Simbel

Abu Simbel

Vi er nået frem til vores sidste hele dag sammen. Indrømmet, vores rejser er pænt kompakte. Det kan derfor godt være at nogle af vores gæster er lidt møre og bare har lyst til at opleve byen på egen hånd. Du/I kan bestemme jer herfor helt frem til aftenen før.

Dagen består af en lang køretur gennem ørkenen til, skal jo nævnes, et af rejsen højdepunkter: turen til templet i Abu Simbel, Egyptens sydligste by og blot 20 kilometer fra Sudans grænse.

Abu Simbel er berømt af to omgange. Først selve templerne, bygget af en af de mægtigste faraoner, Ramses ii, med det største tempels facade bestående af fire kolossale statuer, helliget guderne Amun, Ro-Horakhty og Ptah samt Ramses ii selv. Ingen falsk beskedenhed her.

Templerne blev i 1960erne løftet – sten for sten – til dette højere leje for at undgå at de ville ligge under vand efter færdiggørelsen af den store Aswan-dæmning. En enorm ingeniørbedrift. Templerne er rettelig på UNESCOs World Heritage Site.

Tilbage i Aswan får vi vores middag. Næste dag, torsdag d. 12. november 2026, tidligt morgen, flyver vi fra Aswan tilbage til Kairo og umiddelbart videre til København. 

Hvad får du for dine 18.000 kr.?

 

  • Hvad er inkluderet:
  • 11 overnatninger med morgenmad på gode 4* hoteller i Kairo, Luxor og Aswan.
  • Al transport – inklusiv indenrigsfly Kairo/Luxor og Aswan.
  • Alle lokale guider, adgang til Giza-pyramiderne*, alle museum og tempel-entréer inkl. GEM er inkluderet. Drinks til egne arrangementer.
    (* Dog ikke hvis du ønsker at gå ind i Keops-pyramiden selv, billetter hertil skal købes særskilt). 
  • 11 * middage/buffeter. Altså samtlige middage under vores rejse.
  • Fri bar om aftenen.

    Hvad er ikke inkluderet:
  • Fly tur/retur København – Kairo. Vi har reserveret direkte fly fra København med Egypt Air, der kan tilkøbes. Pris 4.600 kr./person.
  • Frokosterne. Vi finder altid restauranter med yderst rimelige priser for denne del af rejsen. 
  • Vine/øl til vores middage. 
  • Visum, i øjeblikket $25, knap 200 kr. som man får udstedt i Kairo lufthavn. 
  • Dertil vil vi bede om € 40 til bakshish eller drikkepenge, idet det er en udgift vi ikke kan trække fra i vores regnskab.
  • Fristet? Du kan bestille rejsen via dette link.

Fuld valuta for pengene

Sir Winston Churchills Suite i Old Cataract Hotel i Aswan. Pris pr nat cirka 72.000 kr.

Og hvis du vil forkæle dig selv maks?

Alle vores rejser er opbygget omkring et fælles program, som ovenstående.
Derudover tilbyder vi fleksibilitet, så det imødekommer vores gæsters ønsker mest muligt.
Det gælder eksempelvis for flyrejsen selv, turen mellem København og Kairo.

Her er hvad vi også tilbyder:
Kairo – Luxor – Aswan fra d. 1. – 11. november er en forlængelse af rejsen, Alexandria-Kairo, 24. oktober – 1. november.

Du er velkommen til at melde dig til begge rejser, da de supplerer hinanden godt. Vi giver 2.000 kr. i rabat ved samlet bestilling.

Du kan også vælge ekstra dage for turen. Måske ønsker du at koble dig på 1. hold for en dag eller to? Ligeledes ønsker du måske også at fortsætte rejsen efter d. 11. november.

Ønsker du at opgradere dit ophold til Marriott, Winter Palace og/eller Old Cataract hotellerne, mens vi er i Kairo, Luxor og Aswan henholdsvis, da sig til. 

Vi kan også bestille Sir Winston Churchills suite på Old Cataract til 72.000 kroner/nat, skulle det have interesse. Hvis flere vælger suiten, trækker vi blot lod om hvem der får brugsretten 😊

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi udsender vores nyhedsbrev én gang månedligt, med seneste tilbud og nyheder.

Information

  • Overgaden oven Vandet 58A, 2. "Søfartsmuseet" 1415 Kbhvn K.
  • overtoner@parnassos.dk
  • CVR nr. 41163178
  • Rejsebestemmelser
  • Når du køber en rejse hos Parnassos.dk
  • Min konto
  • Kurv
  • Kasse
  • Overgaden oven Vandet 58A, 2.
  • "Søfartsmuseet" 1415 Kbhvn K.
  • overtoner@parnassos.dk
  • CVR nr. 41163178
  • Rejsebestemmelser
  • Når du køber en rejse hos Parnassos.dk
  • Kurv
  • Kasse
Visa
Mastercard
MobilePay
Facebook