Vi gennemgår de, efter vores vurdering, 52 komponister som har haft størst betydning for den europæiske klassiske musik. Hver komponist får et par tusind ord med på vejen. Og her er vi nået frem til Antonio Vivaldi. 

Fundamentet for al klassisk musik er Johan Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven, som vi til lejligheden har valgt at kalde de absolutte komponister fordi alle og enhver, absolut alle, ved at de tilhører den klassiske musiks sfære.
Bachs musik er fra første halvdel af 1700-tallet, Mozarts anden halvdel af 1700-tallet og Beethovens musik primært på den anden side af år 1800.

Så hvad kan et par tusind ord fortælle os om Antonio Vivaldi og hvor passer han ind i ovenstående tidsregning?

Antonio Vivaldi

Antonio Vivaldi Mnemonic

Antonio Vivaldi blev født i Venedig den 4. marts 1678 og døde 28. juli 1741 i Wien i en alder af 63 år.
Den nemmeste måde at huske årstallene for hans fødsel og død på er ved at ændre pinkoderne for ens Visa kort og Mastercard henholdsvis til Vivaldis årstal. Visakortets pinkode skal nødvendigvis være lig hans fødselsår og derfor: 1678. 

Det vil også sige at Vivaldi rammer næsten i plet indenfor Johan Sebastian Bachs liv der strakte sig fra 1685 til 1750. De to herrer mødtes så vidt vi ved aldrig. Vivaldi var altid på farten og rejste land og rige rundt, mens Bach ikke var meget for at flytte sig fra sin hjemstavn. 

Mnemonic

Antonio Vivaldi, barokken - og et børnehjem

Vivaldi hører derfor hjemme i baroktiden og er et blad i firkløveret der, ud over ham, består af Bach, Friedrich Haendel og Domenico Scarlatti. Der er naturligvis mange flere komponister fra den tid. Men de fire må siges at være de største repræsentanter for barokken og som, 300 år efter, stadig appellerer til os.

Man ser det igen og igen: de største musikere hviler på skuldrene af deres far eller mor, ofte også bedsteforældre. Jeg tror det fænomen bliver kaldt den stille viden eller den stille uddannelse. Børn følger og kopierer deres forældre og spørger endeløst ind til alverdens emner, og når emnet er musik og musikinstrument – og forældrene samtidig er tålmodige – får du med regelmæssige mellemrum vidunderbørn.

Vivaldi ingen undtagelse. Hans far, Giovanni, var først frisør, skiftede metier og endte med at blive professionel violinist. Far og søn spillede herefter sammen overalt i Venedig og levede af publikums bidrag. Senere, da Vivaldi blev teenager og voksen, udvidede de deres repertoire og rejseaktivitet til store dele af Europa.

I en alder af 25 bliver Vivaldi søn udnævnt som præst. Vi er i katolsk domæne.

Børnehjemmet Ospedale della Pietà

Vivaldi forstod at kombinere sine uddannelser: præst, violinist og senere komponist. En interessant detalje:

Han blev den musikalske leder for Ospedale della Pietà, et børnehjem i Venedig. Nødlidende forældre eller enlige mødre med illegitime børn, ofte børn hvis far var af nobel herkomst, havde muligheden for anonymt at  skubbe sit nyfødte barn ind i en åbning i bygningen, der ikke var større end at der kun lige akkurat var plads til et spædbarn. Vi befinder os i en anden tid. Dette børnehjem tog kun imod piger og disse fik en uddannelse i sang og musik.

Vivaldi formåede at løfte institutionen så den blev verdenskendt for kvindesang. Den franske filosof, Jean-Jacques Rousseau, besøgte stedet og skrev herom i sin Les Confessions i 1770 hvor han fortæller hvor ganske betaget han var af korets stemmer.
Men aner at det ikke var det eneste der betagede ham. 
Børnehjemmet var en institution som ikke altid kunne regne med republikkens finansielle støtte, så pigerne, når de nåede den giftemodne alder, kunne erhverves mod et bidrag til hjemmets økonomi. Igen, vi befinder os i en anden tid. 

Vivaldi var knyttet til institutionen i stærre eller mindre udstrækning i 30 år. De fleste af Vivaldis sakrale værker var helliget dette pigekor og det tilknyttede orkester.

Opera var den tids kostumedrama og meget populær. Vivaldi skrev eller var involveret i knap 100 operaer hvoraf halvdelen har overlevet frem til vores tid. En af hans største successer var Arsilda, regina di Ponto (RV 700) en opera hvor en kvinde forelsker sig i en anden kvinde der er forklædt som mand. Efter megen tovtrækkeri med censorerne lykkedes det endelig at opføre stykket. Publikum elskede den.

Ospedale della Pietà

De fire årstider

”De fire årstider” er indiskutabelt Antonio Vivaldis mest kendte værk og som blev førsteopført i 1725. Det var samtidig en revolution inden for barokmusik og orkester. Ville revolutionen have fundet sted uden Vivaldi? Det ville den jo nok, men hvornår?

Gennembruddet bestod i at bruge instrumenterne til at beskrive naturen, altså et pastoralt værk. Inspirationen hertil skal formodentligt findes i landområderne nær den italienske by Mantua hvor Vivaldi opholdt sig i en periode af sit liv.
I De fire årstider lytter man til gøende hunde, råbende fårepassere, storme, jagt, fulde folk, stille og lidt mystiske nætter samt mange bække små. Og i sidste sats, vinteren, ”ser” vi frosne landskaber og børn der løber på skøjter.

Hvert af årets sæsoner, som varer cirka 10 minutter hver og begynder med foråret, er opbygget i ABA formen: hurtig, langsom, hurtig. Du kan jo lytte koncerten igennem og gætte dig til hvad instrumenterne fortæller. Der er masser af hjælp at hente til efterfølgende at få at vide præcist hvor hvert scenario udspiller sig.

De fire årstider

Karrierens højdepunkt

Antonio Vivaldis karriere toppede i årene 1725 – 1730. Bestillingsværker og invitationer blev sendt til ham fra alle Europas hjørner og fra alle aristokratiske hjem.
Så skulle der skrives en serenade for at fejre den franske Louis V’s giftemål med Marie Leszczyńska, (ud af en lang liste på 99 mulige kandidater, heriblandt vores egen Charlotte Amalie) og senere endnu to kantater for at fejre hvert af det franske kongepars to døtre. Dernæst 12 violinkoncerter til den østrigsk habsburgske kejser Charles VI, efterfulgt af en uropførsel af en opera i Prag. Så kom en invitation fra paven i Rom, og således kunne man blive ved indtil at hans popularitet begyndte at tage af. Her ses et billede af Marie Leszczyńska.

Marie Leszczyńska

De sene år

På trods af hans popularitet og produktivitet sloges Vivaldi – som så mange, mange andre musikere dengang og nu – med finanserne. I sine ældre år lyder hans musik bedaget for en ny generation. De sidste år af hans liv sælger han ud af sine værker, sin ”intellectual property”, for ingen penge.

Han rejser til Wien i 1740 i håb om at få et job hos kejser Charles VI, som han havde mødt før og kommet godt ud af det med. Men hans sorte uheld er, at Charles dør samme år og Vivaldis liv ender i tragisk fattigdom året efter i den habsburgske hovedstad. Hans musik går også i glemmebogen, selv De fire årstider. Vi skal helt frem til begyndelsen af 1900-tallet før den bliver genopført i Europas koncertsale. 

Et sted i dag hvor de fire årstider opføres meget regelmæssigt er i den Wienske domkirke, Stephansdom, selv samme kirke hvor Vivaldis bisættelse fandt sted. Disse ord skrives i Wien og undertegnede har skaffet sig en billet til koncerten i katedralen den kommende fredag. 

En Antonio Vivaldi anekdote

Nærmest ingenting, har jeg kunnet finde. Faktisk slet ingenting indtil nu. Desværre.

Men han havde et øgenavn eller kælenavn:
il Prete Rosso, den røde præst. Hans hår var flammende rødt. 

Elskov og Antonio Vivaldi

Ingen. Han var jo katolsk præst og vi har hans ord og et brev på at han ikke faldt for kvinders charme og kødets lyster. Vi stoler på ham.

Men rygter var der nu, og de var centreret omkring hans relation til den unge sangerinde Anna Tessieri Girò, som han muligvis har mødt i Mantua, byen hvor hun blev født og byen hvor de fire årstider blev komponeret. Eller muligvis mødtes de først i børnehjemmet della Pietà som, under Vivaldi, også fungerede som konservatorium for unge kvinder, høj som lav.

Under alle omstændigheder bliver hun hans foretrukne prima donna til hans operaer. Hendes stemme er spinkel, hendes sopranstemme har ikke den store båndvidde, men hun er smuk og forstår sig på skuespilkunsten. Vivaldi kompenserer ved at skrive sange der afstemmes med hendes formåen.
De rejser også tit sammen, så mange har tænkt sit. At de har haft et tæt og varmt forhold er der dog ingen tvivl om. 

Antonio Vivaldis største værker

Quattro Stagioni, De fire årstider

Vivaldi skrev som nævnt adskillige værker for pigerne i konventet – inklusive for Anna naturligvis, da hun var elev i nævnte præmisser. Heriblandt disse fire guddommeligt smukke:  
Kyrie RV587, (Kyrie Eleison: Herre! Hav medlidenhed”)
Dixit RV594, (”min Herre sagde”)
Domine RV593  (Domine Deus: ”Guds ønske”) og sidst men ikke mindst:
Gloria, RV589
Uforståeligt at efter vist nok blot en enkelt opførelse fik noderne lov til at samle støv indtil de blev genopdaget og genopført i 1920erne. 

Stabat Mater
Vivaldis musik var gennemgående smuk hvor den råde tråd er livsglæde og prisen af Herren. Enkelte har en mørkere tone som denne, Stabat Mater (Dolorosa), ”den stående sorgfulde moder”, en henvisning til Jomfru Maria der overværede sin søns korsfæstelse. Første sats blev i øvrigt brugt som lydspor/soundtrack til filmen The Talented Mr Ripley.

Nulla In Mundo Pax Sincera
”Ingen fred uden bitterhed”. Anset for at være Vivaldis smukkeste arie.

 Violinkoncerten, La Tempesta Di Mare 
En koncert hvor vi er vidne til en stormflod.

 

 

Stabat Mater

De Wienerklassiske komponister

Wien var Europas musikalske hovedstad i årtierne omkring 1800. Datidens største komponister havde deres registreret adresse her. De kan samles under betegnelsen ”Wiener-klassicismen” og dækker perioden fra sen-barokken til før-romantikken.

Parnassos’ udsendte er i Wien det meste af oktober 2020, hvor han tager på bytur og hilser på de største musikalske genier der bosatte sig i den østrigske hovedstad. Mere herom i vores nyhedsbrev.
Her er navnelisten på de store Wienerklassicistiske komponister samt link til vores komponistartikler.

Franz Joseph Haydn (1732-1809)
Antonio Salieri (1750-1825)
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)
Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Franz Schubert (1797-1828)
Carl Czerny (1791-1857)

Vi er stadig i Wien med nedenstående komponister. Men nu bevæger vi os ind i den romantiske periode og videre frem til den helt og aldeles skrækkelige, uforståelige og frastødende 12-tone musik.
Den vil Parnassos også have på sit musikprogram, naturligvis. Hvem ved, måske kan du lide den stilart? 
Vi vil skrive om hver af komponisterne i løbet af mit ophold i Wien i oktober 2020. EBC.

Johann Strauss Sr (1804 – 1849)
Johann Strauss Jr (1825 – 1899)
Johannes Brahms (1833-1897)
Gustav Mahler (1860 – 1911)
Albern Berg (1885 – 1935) 
Arnold Schönberg (1874 – 1951)

Burgtheater Wien
Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.