Georg Friedrich Händels hændelige uheld.

Georg Friedrich Händel (23. februar 1685 – 14. april 1759) er blandt senbarokkens største komponister. Det er i samme åndedrag værd at nævne to andre fra den tid: Johann Sebastian Bach og italieneren Domenico Scarlatti. Alle tre blev født i år 1685. En fremragende vintage for klassisk musik.

De to førstnævnte blev desuden født i samme område af Tyskland, i Halle og Eisenach henholdsvis. Begge voksede op i den lutheranske tro. Men hvor Bach ikke bevægede sig uden for et ret snævert geografisk område, (han rejste aldrig uden for Tyskland), var Händel anderledes eventyrlysten. Hvor Bach var et familiemenneske der resulterede i to ægteskaber og 20 børn(!) forblev Händel bachelor livet ud.

Det er en skam at de aldrig mødtes. De havde en række fælles venner, eksempelvis komponisten Georg Philipp Telemann. Bach sendte flere følere ud for at møde sin kollega. Blandt andet sendte han sin ældste søn, Wilhelm Friedemann Bach, til Halle med en invitation. Det blev som sagt aldrig til noget, hvilket har fået nogle til at tro at Händel var sig bevidst om, at han med Bach havde at gøre med én hvis lys skinnede lidt kraftigere.

Nuvel, hvor man i dag måske vil sige at Bach er barokkens guldmedaljetager, med Händel på en tæt 2. plads, er det til gengæld en hel del mere spændende at læse om Händels liv og levned.

Denne artikel vil opsummere Händels liv og karriere, især med fokus på hans tid i London. Så næste gang du skal shoppe i Oxford Street og Covent Garden, vil vi pege på et par pubber i nærheden, hvor Händel fik sig en pint. Samt vise vej til koncertsale, operahuse og palæer hvor Händel fik opført sine mange værker.

Georg Friedrich Händel
Georg Friedrich Händel. Maleri fra 1736 af Thomas Hudson.

Georg Friedrich Händels fødsel - og far

Talent og viljestyrke er hinandens frænder. Især når familien modsætter sig ens ambitioner. Som hos vores Georg Friedrich Händel.

Faderen, som ligeledes hed Georg, blev enkemand i 1682, og giftede sig i en alder af 61 år med den 30 år yngre Dorothea Taust. Deres første barn døbes Georg Friedrich Händel. En moden far, en ung mor.

Hvad Händels barndom angår, er vi på lidt usikker grund. De fleste informationer stammer fra en biografi skrevet af den engelske pastor, John Mainwarring, og udgivet året efter Händels død. For at sige det lige ud, Mainwarring sjuskede.
For eksempel læser vi at Händel i år 1698 tager til Berlin sammen med sin far. Det skal tages med et gran salt, idet faderen døde året før.

Og er det troværdigt at Händel som barn skjulte musikinstrumenter på loftet og øvede sig deroppe så snart familien var gået til ro for natten? Man aner lidt ’spin’ fra Mainwarrings side. Men det er meget sandsynligt at den unge Georg måtte kæmpe for at forfølge sine drømme, idet en karriere som musiker oftest var lig med usikre jobs og lav livsløn. Hvilke forældre ønsker det for deres børn?

Springbrættet for Händels karriere manifesterede sig under nævnte far-søn tur til Berlin. Her møder de grev Johann Adolf I af hertugdømmet Weissenfelt. Greven hører unge Georg spille, og fra da af bliver Adolf mæcen for ham og hans videre musikalske uddannelse. Skæbnens terninger var kastet.

Tilbage i Halle bliver byens organist, Friedrich Zachow, Händels lærer. Og inden længe sætter Zachow ham til en række af de kirkelige opgaver, heriblandt at skrive kirkens salmer. I følge Mainwarring, “from [Zachows] love of company, and a cheerful glass”. Det virker til gengæld troværdigt. 

Georg Friedrich Händel statue på Halle torv
Georg Friedrich Händel statue på Halle torv

Dietrich Buxtehude som Kirsten giftekniv

Vi er på mere sikker informativ grund når vi når frem til Händels teenageår. Vi ved at Händel og den fire år ældre komponist, Telemann, mødes i Halle i år 1701 mens sidstnævnte er på vej til sine studier i universitetsbyen Leipzig. Det blev til et livslangt venskab.

Hele to vidunderlige historier venter os i forbindelse med Händels venskab med den ligeledes fire år ældre komponist Johann Mattheson, som han møder i Hamburg. I øvrigt, det er Matthesson, som blev 82 år og levede helt frem til 1767, der betalte for den tyske oversættelse og udgivelse af Mainwarrings biografi.

Händel var fra teenagerårene tiltrukket af den sekulære dramatiske musik, især opera. Han tager derfor til Hamburg i år 1703 – hvor han bliver i tre år – idet byen har et operahus, Oper an Gänsemarkt. Her møder han Mattheson, der synger i operaens kor. Både han og Händel mestrer kirkeorglet og de ved at der snart er et job ledig i den nærliggende by Lübeck, idet den danske komponist og Lübecks hovedorganist, Dietrich Buxtehude, snart skal på pension.

Og så går turen til Lübeck hvor de to ungersvende får tilbudt jobbet, men der er en aber dabei. Den der tager imod stillingen skal også gifte sig med Buxtehudes ældste datter, der var et årti ældre end jobansøgerne. En organisttradition som ikke længere er i brug. Begge afslår. 

Et par år senere får Johann Sebastian Bach også tilbudt jobbet. Også han afslår, hvilket har fået onde tunger til at slutte, at Buxtehudes datter måske manglede den gnist der skulle til for at antænde unge mænd. (Det endte dog lykkeligt, hun blev gift og fik børn med Buxtehudes afløser, Johann Christian Schieferdecker).

Dietrich Buxtehude der underviste Johann Sebastian Bach
Dietrich Buxtehude

Georg Friedrich Händel - duellen på liv og død

Og nu videre til endnu en charmerende beretning fra senbarokkens tid. Selv gode venner kan komme op at skændes. De to unge mænd gik dog noget over gevind hin fredag aften den 5. december 1704. Vi giver ordet til Mattheson:

Den 5. december under opførelsen af min tredje opera, Cleopatra, med Händel der spillede cembalo, var der en misforståelse. Som komponist [til operaen] dirigerede jeg koret samtidig med at jeg spillede rollen som Antonius, der, cirka en halv time før afslutningen begår selvmord.

Det var sædvane at umiddelbart efter selvmordet, skulle jeg igen befinde mig blandt orkestret og dirigere afslutningen, som komponisten til værket indiskutabelt kan gøre bedre end nogen anden. Men denne aften nægtede Händel at overgive sin plads til mig.

Efter afslutningen på operaen, æggede publikum os til en duel som foregik ude
på pladsen foran operahuset, mens byens forbipasserende og de operabesøgende
kiggede på.

Matthesons sværd rammer en af Händels store frakkeknapper, der afbøder slaget og reddede os fra at tage afsked med en af den klassiske musiks store komponister – før han blev en af den klassiske musiks store komponister.

Man skal ikke være for nærtagende. Det hele endte godt. De blev forligt og fortsatte med at være bedste venner. Det ved vi, for da Händels første opera, Almira, blev uropført måneden efter i Hamburg, var det Mattheson som fik hovedrollen.

Johann Mattheson, Georg Friedrich Håandels kollega og ven
Johann Mattheson

Pave Clement XI og kastratsangeren 'Pippo'

I Hamburg møder Händel en person fra den hovedrige italienske de Medici familie, formodentligt Ferdinand de Medici.
Händel bliver af denne inviteret til Italien. Han tager imod tilbuddet og opholder sig der i årene 1706 – 1710.
Hans musikalske evner åbner alle døre både i Firenze, Napoli, Vatikanet og Venedig. (Hvor han sandsynligvis mødte komponisten Antonio Vivaldi, der blev født i 1678, altså 7 år ældre end Händel).

Han bliver venner med alle de store musikere. Han har en duel med Alessandro Scarlatti, denne gang blot foran musikinstrumenterne. Resultatet bliver uafgjort foran cembaloet, men Händel vinder efter Scarlattis eget udsagn slaget foran orglet. En konkurrence uden risiko for død og ulykke. Ingen blev såret, hverken på sjæl eller legeme, og de udviklede ligeledes et varmt venskab.

Händel kommer også på tomandshånd med flere kardinaler og på trods af at han er protestant skriver han flere værker for den katolske kirke. De forsøger naturligvis at omvende ham, men det bliver til et diplomatisk nej, igen at nogen tog anstød heraf.
På foranledning af endnu en hovedrig familie, Rupol, skriver Händel et af sine hovedværker, oratoriet La Resurrezion, skrevet til en fest til ære for pave Clement XI. Men paven havde det stramt med at man havde brugt en kvinde som sopran. Det kunne der heldigvis rådes bod på. Næste aftens opvisning udskiftede man donna Margherita Durastanti med den berømte kastratsanger, ’Pippo’.

Kastratsangere var udbredt i Europa helt frem til slutningen af 1800-tallet. De største af dem var særdeles efterspurgte. (og ja, de skulle kastreres før deres stemme gik i overgang). Mere om disse senere i artiklen.

Antonio Vivaldi
Antonio Vivaldi

Georg Friedrich Händel og George I

Og så er Händel tilbage i Tyskland i 1710, nærmere bestemt Hanover hvor han møder Georg Ludwig af Brunswick-Lüneburg og får tilbudt et arbejde af denne. Og det besegler resten af vores Georg Friedrich Händels liv og skæbne.

Georg Ludwig blev nemlig til kong George I af England, Skotland og Irland. (fra 1714 til sin død i 1727).
Hans forældre var Sophia og Ernest August af Hanover. Sophias mor hed Elizabeth Stuart, der var datter af Anne af Danmark, der igen var datter af Frederik II af Danmark.

De royale huses døtre og sønner giftede sig næsten uden undtagelse med de andre royale huses sønner og døtre, som tit var deres fætre og kusiner, så de var altid farligt tæt på indavl. Men hvad gør man ikke for at blodårene forbliver blå – og samtidig skabe sig nogle politiske alliancer?

Inden for denne exceptionelt komplicerede stamtavle, fandtes den kombination der gjorde at George endte med at blive konge over England. Og det på trods af at han ikke kunne tale engelsk. (Der var adskillige foran ham i tronfølgerækken, men de var alle katolikker, og det gik ikke at have et katolsk overhoved for den anglikanske kirke).

Det var starten på det georgianske dynasti. Og pludselig befinder Händel sig tæt på kongens hof. På trods af at George I og dennes søn og arving George II, ikke kunne udstå hinanden formåede Händel at være på god fod med dem begge.
George II’s mor, der også var faderens kusine, sad i fængsel på livstid i Hanover, grundet hendes affære med en svensk officer. Deres hede kærestebrevskorrespondance blev opdaget. En aften, hvor officeren er på vej til grevindens gemakker, bliver han slået ihjel og smidt i den nærliggende flod. Man fandt desværre aldrig frem til morderen.  

George I af Storbritannien, Georg Friedrich Händels arbejdsgiver
George I af Storbritannien, Georg Friedrich Händels arbejdsgiver

Med Händel som guide i London

Næste gang du har shoppet igennem i den lækreste af Londons stormagasiner, Selfridges, nær Bond Street station, kan du vælge at gå et par hundrede meter ned til No. 25 Brook Street i Mayfair og træde ind i Händels museum – træde ind i 1700-tallet. Her boede Händel fra 1723 til sin død 1757. I alt 34 år. (Han fik britisk statsborgerskab i 1727).

Som nabo, 220 år forskudt, ville han have haft musikeren Jimi Hendrix der boede i opgangen ved siden af, i nummer 23. Man har faktisk slået de to musikere sammen i ét museum, The Händel Hendrix museum. Et museum med stor musikalsk spændvidde. Samt verdens dyreste beliggenhed. Gennemsnitskvadratmeterprisen i Mayfair er på £ 42.000 eller omkring 350.000 kr.

Men Händel er det værd. Her vil du opleve hans liv og hans ultrakorte seng. Han, som så mange andre fra den tid, sov siddende da man mente at det var godt for fordøjelsen.

Det var her at han skrev sit største værk, oratoriet Messiah, der spilles overalt i den kristne verden op til jul og under påsken. Herefter er det tid til at gå nogle få hundrede meter ned til verdens ypperste boghandel, Waterstones, på Piccadilly. Et par butikker til siden, og du står foran Fortnum & Mason

Lige overfor finder du Burlington House. På Händels tid ejet af den hovedrige irsk-engelske aristokrat, den 3. jarl af Burlington. Et enormt palads hvor Händel rent faktisk boede i begyndelsen af hans Londontilværelse. Händel kunne tydeligvis godt lide Mayfair. Det er der ikke noget at sige til.
Og Burlington var god nok, Han blev kaldt ’the Apollo of the Arts’, idet han støttede kunst og kunstnere med betydelige summer.

Georg Friedrich Händels soveværelse i Mayfair, London
Händels soveværelse i Mayfair, London.

Georg Friedrich Händel og storpolitik

Når du går fra Tate Modern museet og vandrer over The Millenium Bridge over Themsen står du over for St. Pauls Cathedral. Her kan du fortælle dine medrejsende at Händel ofte performede her. Han låste sig endog inde om aftenen for at spille på orglet til langt ud på natten. 

Händel fik sig ofte ‘a tipple’ i pubben, the Queen Anne’s Tavern i St Paul’s Churchyard. Desværre eksisterer den ikke længere. I stedet da gå ned til 194 Fleet Street og få dig en pint i den gamle nationalbank der er blevet omdannet til en pub. Fantastisk interiør!

Du kan tage videre til Westminster Abbey hvor Händel er begravet. Herfra kan du gå fra Westminster bridge til Chelsea bridge.
Det var på denne strækning at Georg I sejlede i 1717, mens hans undersåtter så på fra bredden. Händel havde skrevet værket, ”Water Music”, til lejligheden. Orkestret på 50 mand spillede på en af kongens både. Kongen var begejstret og bad om ’encore’ hele to gange.

Water Music går ofte hånd i hånd med et andet Händel musikstykke, Music for the Royal Fireworks, skrevet for George II i 1747 i anledningen af dennes sejlads på Themsen. Musikinstrumenterne er derefter: Basun, horn og trompet.

Händels værker havde ofte en politisk dimension. Og en af dem bliver brugt den dag i dag. Under kroningen af Georg II i 1727 spillede man ‘Zadok the Priest’. Siden da spilles den til hver ny kroning. Og altså også når Storbritannien skal have sig en ny konge. Mens disse ord skrives, er Englands dronning 94 år gammel.

Endnu et ‘politisk’ eksempel vil være ’Utrecht Te Deum and Jubilate’ som fejrede Utrecht fredsaftalen i 1713 der afsluttede den spanske arvefølgekrig.

George II af Storbritannien, ligeledes Georg Friedrich Händels arbejdsgiver
George II af Storbritannien

Boom and Bust i London

Da Händel ankom til London for første gang i 1710 var den Europas største by. Men London havde ikke et operahus. Hvor kikset. Faktisk, efter den store engelske komponist, Henry Purcells, død i 1695 havde Englands musikscene været en tynd kop te.

Der skulle gå yderligere knap 10 år før man stiftede Royal Music of Art, også kaldt the 1st Academy, finansieret af en række engelske aristokrater, for at rette bod herpå. Händel fik ansvaret for at operahuset regelmæssigt opførte primært italienske operaer. Og her var Händel i sit es. Han havde skrevet 4 operaer i Hamburg, én i Firenze samt én Venedig. 

Ud over de importerede italienske operaer, skrev og opførte han selv cirka 38 operaer i London, af varierende økonomisk succes.
Faktisk gik Londons operahus ned tre gange i perioden 1720 – 1737. Man begyndte med operahuset ‘The Queen’s Theatre’. Da det gik ned, forsøgte man sig med ‘The King’s Theatre’. Og endelig forsøgte man sig med ‘The Covent Garden Theatre’.

Lige meget hjalp det. Det hjalp heller ikke at operahuset havde en konkurrent, the Noble Opera, der blev støttet af George I’ søn og hans omgangskreds, for at drille sin far. Denne opera specialiserede sig i ’opera buffa’, den komiske opera, en stilart der havde mere publikumstække. Desuden huggede de mange af Händels musikere og sangere, hvilket naturligvis gjorde livet besværligt for ham.

I 1737 var publikums smag desuden gået fra opera til oratorie, så fra det år fokuserer Händel sig på denne genre. Og netop oratorierne er især blevet Händels varemærke.

Det er dog altid værd at hæfte sig ved, hvad der i operaens verden trods alt virkede for Händel rent finansielt. Ikke mindst hos Parnassos.dk, idet vi naturligvis også gerne vil have at vores koncerter balancerer økonomisk….

Covent Garden Theatre
Covent Garden Theatre, back in the day.

Händels stensikre økonomiske fif

Der var én ting som det engelske operapublikum fandt aldeles uimodståeligt. Vi er faktisk ude i et freak-show. Brugen af de italienske kastrati-sangere. Händel havde fra sin tid i Italien gode kontakter til dette lands musikere, inklusive kastratsangere. De mest berømte kunne kræve endog meget høje honorarer. Men det var det værd. I de operaer hvor kastraterne sang trak altid fulde huse.

Man må sige at det er en katolsk opfindelse. Og den stammer fra baroktiden. Kvinder måtte ikke synge i kirken, så drenge erstattede den høje sopranstemme. Men kastratsangere, kordrenge som blev kastreret inden puberteten, trumfede disse. Ikke kun hvad marketing angår, men også i kraft af at lyden af drengens stemme forandredes.

Man mener at omkring 4000 kordrenge årligt blev ’uddannet’ i Italien til denne metier, som i dag er blevet udfaset. 

Det er ikke kun det at drengestemmen for evigt er fanget i den voksne mands krop. Men alle de dele af kroppen der skaber resonans: brysthulen, bughulen, næsehulen, lungerne og så videre, fortsætter med at vokse til drengen er voksen. En høj drengestemme kombineret med en volumen, som er større end kvindens, skaber denne – det er faktisk ikke nemt definerbart – nærmest engleagtige lyd. Det er svært fascinerende og fuldstændigt skræmmende uhyggeligt.

Noget af en pris at betale for kunsten. De eneste optagelser vi har af denne type stemme stammer fra 1902. Sunget af den sidste kendte kastrat, Alessandro Moreschi. Også kaldet ‘englestemmen fra Rom’. Her synger han ‘Ave Maria‘.  
Lyt, og bliv skræmt fra vid og sans.

Alessandro Moreschi, Europas sidste kastratsanger
Alessandro Moreschi, Europas sidste kastratsanger

Georg Friedrich Händels største værker

Händel efterlod sig et omfattende musikkatalog. Vi vil her nøjes med at pege på de musikstykker, som er beskrevet i denne artiklen. De er samtidig blandt hans mest populære og berømte.

La Resurrezion’. Vi har fundet et kvarters uddrag ud af den halvanden times oratorie fra 1708 til ære for Paven i Rom. Hans foretrukne kastratsanger er her erstattet med sopranen Sonia Prina. 

Oratoriet ‘Messiah‘. HWV 56.
2.16 timer. Optaget i the King’s College. Men den skal helst høres mens man selv sidder i en stor kirke. 

Water Music. HMV 348.
54 min. Spillet af Akademie für Alte Musik, Berlin. Et fremragende orkester, som vi har peget på i flere af vores artikler om barok-komponisterne. 

Royal Fireworks. Skrevet i 1749. Her med fyrværkeri som baggrund. 

Zadok the Priest.
5.53 minutter. Musikken der spilles til alle kroninger i Storbritannien. Her i en optagelse fra Westminster Abbey da dronning Elizabeth II bev kronet i 1953. Man får lidt gåsehud. 

Utrecht Te Deum and Jubilate. Spillet af the European Union Baroque Orchestra. Dirigenten er Lars Ulrik Mortensen. 

Händel blev begravet med pomp og pragt i Westminster Abbey i 1759.
I år 1784, på 25-årsdagen for hans død, holdt man samme sted en mindekoncert. Til stede var George III, George II’s søn, og George I’s sønnesøn. Ham vi alle kender fordi han lagde navn og titel til filmen ’The Madness og King George’.

Mindekoncerten blev en tradition – vi er jo i England – så naturligvis har London også sin egen Georg Friedrich Händel festival.

Royal Fireworks på Themsen, komponist Georg Friedrich Händel
Royal Fireworks på Themsen

Mens vi venter på vaccinationen

Parnassos.dk udskød sine koncerter og kulturrejser  i foråret 2020 til efteråret 2020. Og så udskød vi endnu engang på ubestemt tid. Så snart det lysner, sætter vi dato og sted på nedennævnte arrangementer. Vi glæder os!

forslag til artiklen?

Du er velkommen til at skrive til os på overtoner@parnassos.dk vedrørende denne artikel. 

Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.