[aelia_currency_selector_widget widget_type="dropdown|dropdown_flags|buttons" currency_display_mode="show_currency_code|show_currency_name"]
Georg Philipp Telemann er blandt barokkens største komponister. Han var fra samme generation som de to andre store tyske komponister, Georg Friedrich Händel og Johan Sebastian Bach. Desuden var han gudfar til en af Bachs komponistsønner, Carl Philipp Emanuel Bach.
Telemann blev født i 1681, Händel og Bach i 1685. Kompositionsmæssigt var han fuldt på højde med de sidstnævnte. Men hvor Händels og Bachs stjerner i dag lyser klarere end nogen sinde, både i nutidens kirker og nuværende koncertsale, er Telemanns til gengæld blegnet.
Årsagen hertil er i sig selv interessant. Hans tilsyneladende uudtømmelige energi har ironisk nok forhindret hans navn i at få samme eftermæle som sine to ypperlige kollegers.
Han levede til for den tid grænseoverskridende alder af 86. Og han fortsatte med at komponere frem til han var 84. Og hans produktion – det er det rigtige ord at bruge – var af næsten industriel karakter. Han nåede at skrive 6000 værker inden for alle datidens kendte genrer. Heraf har 3600 overlevet til vores dage. (og man er faktisk endnu ikke færdig med at strukturere dette kolossale katalog. Konsekvensen heraf er, at flere af hans værker ikke har været spillet siden barokkens dage).
Når man producerer så megen musik, (Händel havde engang sagt om sin ven, ’Telemann kan skrive en kantate lige så hurtigt som vi andre skriver et brev’) er mistanken naturligvis at Telemann valgte kvantitet over kvalitet. Det var også tankegangen hos flere musikkritikere i 1800-tallet, som anså Telemann for at være væsentligt underlegen de to andre herrers musik.
I dag ved vi, at disse kritikere ikke var helt objektive. For nogle af de værker de roste fra Händel og Bachs hånd har siden vist sig at være skrevet af… Georg Philipp Telemann.
Georg Philipp Telemann blev født i byen Magdeburg der ligger mellem Berlin og Leipzig.
Han var barn af Heinrich og Maria Telemann. Hans far blev født i 1646, og det betyder at fader Heinrich var 8 år gammel da man i Magdeburg gennemførte Otto von Guerickes forsøg med at pumpe luft ud af to sammenhængende kobberhalvkugler. Kugler som otte trækheste på hver side ikke kunne få fra hinanden. Magdeburg har naturligvis et museum ↗ der fortæller alt om dette eksperiment.
Vi befinder os midt i oplysningstiden som påvirkede alle dele af livet, inklusiv åndslivet og barokmusikken der var i sit væsen matematisk, formel – og oplyst.
Telemann er en komponist som for en sjælden gangs skyld ikke er opvokset i en musikerfamilie. Faderen var lutheransk præst ligesom hans morfar. At have fået de kirkelige traditioner ind med modermælken har også påvirket Telemanns liv som komponist, idet langt det meste musik fra de dage blev skrevet netop for kirken.
Som fireårig bliver Georg faderløs, men alligevel får han sig den fornemst tænkelige uddannelse. Han optages på Magdeburgs katedralskole, hvor han får undervisning i latin, retorik, dialektik, og tysk poesi. Han mestrer også fransk. (senere i livet, i en moden alder, kaster han sig ligeledes over italiensk og engelsk. Og så er man godt dækket ind som europæer der lever sit liv i 1600-tallet).
Han finder også tid til at gå på de mindre privatskoler som har musikundervisning som speciale. Det er hvor hans kærlighed er, i konflikt med moderens ønsker, idet musikerhvervet ikke var prestigiøst. Og livslønnen var derefter.
Så hans første kompositioner, da han er i en alder af blot 10 år, skrives i smug med brug af lånte instrumenter.
Men moder Maria er ikke sådan at løbe om hjørner med. Hun finder ud af at sønnen bruger sin tid på at komponere, inklusive hans første opera, Sigismundi. Som konsekvens konfiskerer hun al materialet og sender sønnen, i en alder af 13 år, til en skole i byen Zellerfeld nær Goslar i Harzen.
Hun har åbenbart ikke vidst at skoleinspektøren, Casper Calvör, var musikelsker. Da Calvör opdager hvilket mageløst talent der gemmer sig hos drengen, bliver Telemann nærmest tvunget til hver uge at skrive arier og motetter for den lokale kirkes kor.
År 1697 er det tid til at gå i Andreanum gymnasiet i Hildesheim. Telemann kan allerede begå sig inden for følgende barokinstrumenter: violin, fløjte, citar og cembalo. I Hildesheim tilføjer han de andre af barokkens instrumenter, orgel, tværfløjte, obo, kontrabas og trombone. Han suger alt til sig i de år. Han besøger ofte de nærliggende byer, Hannover og Brunswik, hvor han møder franske og italienske komponister og de musikalske strømninger derfra.
Han blev forhindret i at få sig en formel musikuddannelse i sine formative år. Han er derfor i det store og hele autodidakt. Hans talent, energi og gåpåmod har tydeligvis kompenseret herfor.
Men moderen bliver ved! Hun insisterer på at sønnen får sig en jurauddannelse. Så i 1701, nu 20 år gammel, indskrives han på universitet i Leipzig. På vej dertil laver han et holdt i byen, Halle. Her besøger han en meget ung mand på 16 år. Han hedder Georg Friedrich Häendel og det er begyndelsen på et livslangt venskab.
Leipzig blev springbrættet for Telemanns karriere som musiker. Samt en af verdens store komponister. Han gik imod sin mors vilje, men mon ikke hun alligevel ville have været stolt af sin søn?
Dresden og Leipzig er Sachsen i Sydøsttysklands to store byer. Da Georg Philipp Telemann flytter hertil i år 1701 har sidstnævnte by en befolkning på 30.000 sjæle. Leipzig var dengang centret for den tyske bogtrykkeri og forlagsindustri. Det var også en messeby, hvor blandt andet Nordeuropas bogmesse blev afholdt. Disse handelsmesser gav byen et internationalt præg og bidrog til et rigt kulturelt liv. Her fandtes et kommunalt bibliotek, et levende socialt liv, og de brobelagte gader var endog gasbelyst om aftenen og natten.
Og så havde byen et anerkendt universitet, etableret 300 år tidligere i 1409, et universitet som tiltrak lærde fra alle hjørner af Europa. Der er grund til at tro at Telemann faktisk begyndte sine studier efter moderens ønsker, men en tilfældighed drejede hans liv i musikkens retning. Selvom det jo nok var sket alligevel.
Telemanns værelseskammerat finder tilfældigvis en komposition i Telemanns taske. En lang historie kort: kammeraten sørger for at musikstykket bliver spillet den følgende søndag i byens Skt. Thomas kirke. Byens borgmester er tilpas imponeret og beder herefter Telemann om at skrive to kantater månedligt til kirken.
Telemann triller ikke tommelfingre. Året efter opretter han orkestret ’Collegium Musicum’ bestående af omkring 40 musikstuderende som giver offentlige koncerter. (Det er samme orkester som Johann Sebastian Bach bliver leder af et kvart århundrede senere. Du kan læse mere herom i vores artikel om Bach, inklusive hans ’kaffekantate’ skrevet til studenterorkestret og opført i byens mondæne café Zimmermann).
Samme år bliver Telemann også leder af byens opera. I 1704 også direktør i Leipzigs universitetskirke, Neukirchen. Denne musikalske himmelflugt gør kommunens musikdirektør, Johann Kuhnau, jaloux. Livet gøres besværligt, men det var der råd for.
Hvis man har specielle evner og i øvrigt bor i et rige der er splintret op i over 300 hertug- og bispedømmer. (Dette spøjse tyske fænomen er ligeledes beskrevet i vores artikel om Bach). Er der altid en prins derhar brug for et musikalsk talent i sit hof.
Telemann flytter derfor i 1705 fra Leipzig til byen Sorau (i dag Żary i nuværende Polen) hvor han udnævnes som kapelmester for en greve ved navn Erdmann. Her oplever han på nært hold Polens og den moraviske musik. Han skrev herom i sin selvbiografi,
Her stiftede jeg bekendskab med polsk og moravisk musik i sin ægte, barbariske skønhed. I de ordinære kroer i regionen bestod instrumenterne af en violin, der var fastspændt til kroppen, tonerne indstillet en tredjedel højere end normalt – og som kunne ’skrige’ mere end en sædvanlig violin – dertil en polsk sækkepibe, en Bass trombone og en portativ. [et bærbart orgel].
I de finere kroer brugte man ikke en portativ, til gengæld blev de to første [polske violer og sækkepiber] forøget i antal. Jeg havde engang hørt 36 sækkepiber og 8 polske violer spille sammen. Det er umuligt at beskrive de fantastiske musikalske ideer, som musikerne improviserede over for at udfylde tiden, mens danserne hvilede. Enhver, der fulgte meget nøje med, kunne på 8 dage samle sig tilstrækkeligt med musikalsk inspiration til at vare livet ud.
To år senere, i 1707, må han forlade Sorau i hast grundet den invaderende svenske hær, der hærgede Nordeuropa under den store nordiske krig – hvor Danmark under Frederik IV også var involveret.
(Vi har skrevet flere artikler om hvordan østeuropæisk musik gennem århundreder har været en inspiration for ‘seriøse’ komponister og deres værker, heriblandt ungarske Béla Bartók og tjekkiske Bedřich Smetana).
Efter et ophold i Paris i 1708 på 8 måneder bliver han koncertmester i byen Eisenach (1708 – 1712). Byen hvis mest berømte søn, Johann Sebastian Bach, blev født. Byen har også et museum ↗ til ære for barokkens ubestridte mester.
På det tidspunkt er Bach ligeledes koncertmester i den nærliggende by Weimar og vi har Carl Philipp Emanuel Bach – Bachs søns – ord for at Bach og Telemann ofte mødte hinanden.
I 1712 får Telemanns karriere sig et stort løft. Han udnævnes som musikalsk kommunaldirektør i den imperiale fristad, Frankfurt. Samtidigt bliver han kapelmester for franciskaner-munkenes kirke, Barfüßerkirche, i samme by. (Den blev revet ned i 1789 og erstattet af en ny kirke, Skt. Pauls kirke, der i dag befinder sig i Römerdistriktet i Frankfurts gamle bydel. Kirken var i øvrigt i 1848 vært for det første ‘præ-parlament’ for det tyske rige. I dag er kirken et museum der beskriver Tysklands tilblivelse. Et besøg værd ↗.
Ligesom i Leipzig, ligeså i Frankfurt. Han opretter endnu et studenterorkester ’collegium musicum’ som gav offentlige ikke-kirkelige koncerter. Og den entreprenante komponist starter også sit eget musikforlag. Og for denne artikels skribent, som har arbejdet i den engelske bogbranche det meste af sin karriere, er det absolut fascinerende at beskæftige sig med lige netop dette.
Telemann indfører en slags abonnementsordning og trykker sine publikationer ud fra PoD – print on demand – modellen. For eksempel, der var 185 abonnenter der bestilte 205 eksemplarer af hans Tafelmusik. Nogle år senere, i 1737, er der bestilling på 237 eksemplarer af hans ’Paris kvartetter’ ↗’.
Det er værd at hæfte sig ved, at der med disse nodekataloger fulgte et forord med der nøje beskrev hvordan musikken skulle spilles. Musikhistorisk set en guldgrube. Og en af Telemanns abonnenter? Selveste Johann Sebastian Bach.
Den sidste 2/3 af sin karriere, som strakte sig over 2/3 århundrede, foregår i det tyske riges mest indflydelsesrige musikalske hovedstad: Hamburg. Hans jobbeskrivelse er sammenligneligt med den han havde i Frankfurt. Her skal han skrive værker til byens fem hovedkirker. Og for hvert år han er i byen en ny Kristi Passion, eller Kristi lidelseshistorie, der bliver udført under påskehøjtiden. Det blev til mindst 40 i alt.
Han bliver også leder af byens opera. Den skriver han naturligvis også operaer til. (Interessant nok, operaen var det eneste område inden for de mange musikalske grene som Bach ikke beskæftigede sig med). I forlængelse af hans forlagsvirksomhed, starter Telemann også et musikmagasin, Der getreue Music-Meister, der dog kun holder til to år. Han bliver kantor for byens berømte humanistiske fakultet, Johannum.
Han gentager succesen fra Leipzig og Frankfurt og stifter endnu et ’collegium musicum’ studenterorkester. Dertil, skulle en regent eller en rig købmand ønske sig et værk til en festlig anledning står han selvfølgelig også klar.
Ud over disse aktiviteter fortsætter Telemann med at levere værker til kirkerne i både Leipzig, Eisenach, Frankfurt og Bayreuth, sidstnævnte by som senere skulle blive verdenskendt grundet den årlige Richard Wagner Beyreuth festival ↗. En af de fineste musikfestivaller. En af de sværeste at få billetter til.
Og Telemann glemmer ikke sin gudsøn, Bachs mest berømte søn, den tidligere nævnte komponist Carl Philipp Emanuel Bach. Da karriere og energi er ved at være ved vejs ende, sørger Telemann for at gudsønnen overtager hans mange funktioner i Hamburg.
Telemann blev gift to gange. Først med Amalie Luise Juliane Eberlin som døde kort tid efter at have født deres barn, datteren Maria Wilhelmina Eleonora. Ægteskab nummer to gav Telemann seks sønner og en datter. Ægteskab nummer to gav ham også megen hovedpine og hjertesorg. Maria Catharina Textor, hed hun, var ham utro og forlod ham for en svensk officer.
Ikke nok med det, hun overlod ham også hendes kolossalt store spillegæld(!). Telemanns mange aktiviteter havde gjort ham til en holden mand men gælden, som han var tvungen til at overtage fra sin kone, var på mere end et års indtægt. Han var nær gået personligt konkurs, men venner og kolleger stillede lån til rådighed som reddede ham fra nød og elendighed.
Disse nævnte navne, Amalie, Wilhelmina, Eleonora, Luise, Juliane, Maria, Catharina… ville i dag passe til enhver nyfødt pige. En sjov lille detalje: Én af Telemanns sønner, Hans Telemann, født i 1715, blev indrulleret i den danske hær i 1735.
Det blev til i alt 600 suiter, 40 operaer, 1700 kantater, 15 messer, 22 salmer, mindst 40 passioner for nu at nævne toppen af isbjerget.
Hans mest kendte værker er måske nedenstående tre. En ‘investering’ på en lille times tid, og du vil have en god fornemmelse for Telemanns univers udi musikken.
