[aelia_currency_selector_widget widget_type="dropdown|dropdown_flags|buttons" currency_display_mode="show_currency_code|show_currency_name"]
For at forstå Bedřich Smetana (1824 – 1884) og hans kompositioner, er det relevant at kigge på den store politiske begivenhed i begyndelsen af 1800-tallets Europa. Intet skabes ud af et vakuum, heller ikke musik. Århundredet begynder med at Napoleons hære vender op og ned på grænser og politiske strukturer. Da han endelig møder sit Waterloo, er det tid til at de store magter sætter sig ned og fordeler Europa mellem sig.
Det gør de under kongressen i Wien i 1815. Efter sigende en fantastisk fest der varede over flere uger, hvor alle interessegrupper, der havde noget på hjerte, kunne dukke op. Men det var de fire sejrende magter: England, Rusland, Preussien og Habsburg-kejserdømmet der havde noget at skulle have sagt. Fascinerende at læse om hvordan man skaltede og valtede med de forskellige lande og små fyrstendømmer, nærmest som hvis stormagterne havde raflet. Det gik især ud over Polen – og Danmark. Vi holdt på den forkerte hest og mistede Norge. (i 1814).
Politisk blev de fire magter enige om status quo. En lang række småstater i Midteuropa forblev underlagt germansk overherredømme, og man så derved stort på de strømninger der var i Europa for mere frihed og demokrati, samt mere selvstændighed og autonomi for kontinentets mindre lande. Især dem der befandt sig i central og Østeuropa, heriblandt Moldova og Bøhmen.
Europas store konge- og kejserdømmer havde fået deres vilje. For en tid…
Og den tid kom under ’folkets revolution’ eller ’det europæiske forår’ i 1848. Men før vi når frem hertil, lad os da få kigget på fødsel og opvækst af artiklens hovedperson: komponisten Bedřich Smetana.
Smetanas far, František Smetana, var brygger og bestyrede flere bryggerier i Bøhmen. Han forstod sig ligeledes på købmandens kunst, idet han også var frisk på at levere tøj og forsyninger til Napoleons hær.
En lille charmerende detalje: året før Bedřich fødsel i 1824 bliver František hofbrygger til den hovedrige Waldsteinfamilie, som havde sit hovedsæde i Bøhmen.
Fans af Ludwig van Beethoven – og det er vi vist alle – vil kunne genkende navnet, idet grev Ferdinand von Waldstein var Beethovens mæcen, personen som introducerede den unge Ludwig til hans nye klaverlærer, Joseph Haydn. Beethoven kvitterede den økonomiske støtte med at dedikere sin klaversonate nr. 21 til greven og den går i dag under navnet Waldstein-sonaten. Senere i artiklen vil vi se på endnu en ting Smetana havde til fælles med Beethoven.
František var også aktiv i soveværelset. Han fik otte børn sammen med sine to første koner. Og med hans 3. hustru, Barbora, fik han yderligere hele 10 børn, hvoraf nummer tre blev døbt Bedřich Smetana. Ikke alle børnene overlevede barndommen, langt fra. I 1800-tallets Europa ramte sorgen alle forældre til børnerige familier.
František talte tjekkisk, men brugte det sjældent. Det officielle sprog var tysk og det var hvad man talte i kommerciel, officiel og social sammenhæng. Der blev ikke talt tjekkisk i hjemmet så Františeks børn, heriblandt Bedřich, lærte først meget sent i livet at tale deres nationalsprog. (i øvrigt, den første tysk-tjekkiske ordbog blev først udgivet i årene 1834 – 1839)
Det nærmer sig det skabelonagtige: Følgende linjer kan med få variationer bruges på stort set alle vores beskrevne komponister. I det her tilfælde, fader František er også en dygtig amatørviolinist og spiller i en strygekvartet. Han påtager sig opgaven som klaverlærer for sin søn. Og i en alder af blot seks år holder Bedřich sin første halvoffentlige koncert med stor applaus til følge.
I teenageårene bliver Bedřich venner med den tre år ældre Karel Havlíček Borov som sidenhen skulle blive en af Tjekkiets førende poeter med revolutionære tendenser.
Karel flytter til Prag i 1838 og året efter, i en alder af 15 år, følger Bedřich efter. Han optages i byens akademiske grammatikskole med Josef Jungmann som skoledirektør, endnu en ledende figur inden for den tjekkiske nationalbevægelse.
Men Bedřich interesserer sig mindre for grammatik og mere for byens kulturelle tilbud, især hvad byens mange koncertsale har at byde på. Han oplever den Østrig-ungarske komponist Franz Liszt til en koncert og beslutter sig for at blive en ’Mozart i komposition, en Liszt i teknik’.
I 1843 bliver han optaget i Prags musikskole og hans musiklærer og skolens bestyrer, Josef Proksch, ser store muligheder i ham. Et par år efter introducerer Proksch den unge mand til komponistparret Clara og Robert Schumann samt, højst sandsynligt, komponisten Hector Berlioz, hvis værker gjorde et stort indtryk på Bedřich og stort aftryk på hans første kompositioner.
Som nævnt i indledningen, ulmede demokratibevægelser i Europa i de år og gnisten til det bål bliver antændt i Paris i februar 1948. Oprør, demonstrationer, strejker, krav om demokrati, autonomi og selvstændighed spreder sig med stor hast ud over det meste af kontinentet og når frem til Bøhmen allerede i marts samme år.
Smetana er på barrikaderne sammen med sin ven Karel Havlíček der ledte demokratibevægelsen i Prag. Habsburg-regimet svækkes, men dygtige generaler og hjælp fra den russiske hær, gør at oprøret bliver slået ned. Havlíček bliver sendt i eksil i Italien, mens Smetana går under myndighedernes radar.
Blot for at minde både mig selv og læseren om at dette ikke er en historisk artikel, men der er alligevel endnu en lille ironisk detalje til historien. Den habsburgske kejser Ferdinand abdicerer i 1848 til fordel for sin nevø Franz Joseph I. Herefter slår Ferdinand sig ned i sit slot i Prag. I 1849 starter Smetana en klaverskole som i løbet af kort tid får et internationalt ry. Franz Liszt er ofte gæst til skolens mange koncerter, og der er endnu en prominent gæst, ingen ringere end eks-kejser Ferdinand hvis regime Smetana kæmpede imod!
Indtægterne fra musikskolen giver Smetana finansiel stabilitet og han gifter sig med en anden pianist, Kateřina Kolářová, i 1949. Fire døtre følger herefter på fire år. I 1850, på trods af hans politiske holdninger, accepterer han jobbet som Pragslottets hofpianist. Så indirekte er eks-kejser Ferdinand med til at finansiere den gryende tjekkiske identitet.
Smetana er nu i begyndelsen af 30erne, men hans værker fænger ikke rigtigt i hjemlandet. Og så viste der sig en åbning i Sverige. Smetana flytter til Göteborg i 1856 hvor han åbner en musikskole, som er en øjeblikkelig succes.
Han bliver ansat som dirigent i byen. Hans relation til Göteborg strækker sig frem til 1962 og er en produktiv periode hvad kompositioner angår. Heriblandt det symfoniske digt, Hakon Jarl – der er sidste del af trilogien ’svenske symfoniske digte’ – baseret på vores helt egen Adam Oehlenschlægers digt, Hakon Jarl hin rige.
Oehlenschlæger skrev mere end linjerne til vores ”der er et yndigt land”. Hakon Jarl symfonien opføres regelmæssigt i verdens koncertsale.
Døden banker desværre også på familien Smetanas børneværelser. Af Smetanas fire døtre overlever kun én, Žofie. Hans kone, Kateřina, dør i 1859 af tuberkulose.
Han gifter sig igen året efter med Barbora Ferdinandiová og de tager sammen til Göteborg for en sidste sæson, som slutter med bravur i Stockholm i april 1861. Her holder Smetana en afskedskoncert med Sveriges kongelige familie som æresgæster.
I mellemtiden er de politiske vinde i Prag mildnede og Smetana og familie beslutter sig for at flytte fra den økonomisk trygge situation i Sverige, men også kunstneriske blindgyde, tilbage til Prag. Her beslutter Smetana, i en alder af 40 år, sig for endelig at beherske sit modersmål. Sprog og patriotisme følges ad. Vi ved at han satte tid af hver dag – hver dag – til tjekkisk grammatik og tale.
Som nævnt er Smetana og Franz Liszt gode venner og førstnævnte besøger ofte sidstnævnte i Weimar hvor Liszt har sin bopæl. Et hus der stiller hjem til rådighed for en lang række sociale funktioner for muskkere fra nær og fjern. En bolig der fungerer som en slags LinkedIn for komponister.
Her møder Smetana Liszts stjerneelev og siden komponist, Peter Cornelius, som havde skrevet den komiske opera eller opera buffa, ’Barberen fra Baghdad’ som inspirerer Smetana til at gå operaens vej idet en efter hans mening er særligt velegnet til at skabe den eftertragtede nationale tjekkiske identitet.
Hans første opera, ’Brandenburgerne i Bøhmen’, opført i 1866, har et anti-tysk eller mere præcist, anti-preussisk tema. Det blev en stor publikumssucces.
Herefter udnævnes Smetana som dirigent for byens ’provisoriske teater’, en forløber for Prags nationalteater der åbnede i 1881. Sidstnævnte teater er den dag i dag omdrejningspunktet for al tjekkisk kunstnerisk aktivitet.
Udover ’Brandenburgerne i Bøhmen’ havde landet ingen anden opera at byde på.
Smetana måtte derfor opføre andre landes operaer, samtidig med at han fordoblede det tjekkiske repertoire med endnu en opera, som blev hans mest kendte, elskede og stadigt opførte og som gav ham hans internationale gennembrud: ’den solgte brud’.
Flere operaer følger, heriblandt ’Dalibor’ som var ganske kontroversiel og delte Prags parnas i to lejre. Bedrich Smetanas musik var påvirket af både Liszt og komponisterne Richard Wagner og Berlioz som var hovedsøjlerne i den nye musikalske retning, ’den nye tyske skole’ (selvom Berlioz var fransk). Denne skole repræsenterede den tids musikalske avantgarde i Europa. Denne påvirkning i nationaloperaerne var for meget af det gode for den konservative lejr.
Meget kort fortalt var det selve operaens sjæl der stod på spil: skulle det være den italienske stil, hvor de syngende stemmer hierarkisk står over instrumenterne, eller skulle man omvendt læne sig op ad Wagners operaer, hvor orkestret er den ledende figur og sangerne en knap så fremtrædende placering? Det kunne man godt komme op at slås over.
Bag de musikalsk ideologiske sværdslag gemte der sig, sådan som det så ofte gælder for os mennesker, også personlig animositet, nid og kiv, hvor eksempelvis lederen af byens sangskole følte sig forbigået af Smetana fordi sidstnævnte primært brugte udenlandske sangere til sine operaer.
Det kom til et sammenstød i 1872, da de konservative kræfter med underskriftsindsamling i hånd krævede Smetanas afsættelse. En modreaktion reddede Smetana idet byens kendteste musikere, heriblandt en vis Antonín Dvořák, fremsatte et ultimatum der krævede at Smetana skulle fortsætte på sin post.
Og således blev det. Smetana skabte nye operaer og bragte værker af nye lovende tjekkiske komponister til scenen. Smetana skrev i 1872 operaen Libuše, med det formål at den skulle ligge i skuffen indtil åbningen af nationalteatret (som altså først skete knap 10 år senere).
I 1874 skranter Smetanas helbred. Han mister først hørelsen på højre øre, efterfulgt få måneder efter af tab af hørelse på sit venstre. Han havde lidt den samme kranke skæbne som Beethoven.
Da året er omme er han total døv. Man er ret sikker på, at Smetana var blevet smittet af syfilis hvilket han døde af et årti senere.
Og ganske som hos Beethoven (som ikke døde af syfilis!) medfører det dårlige helbred først en depression efterfulgt af en voldsom aktivitet. I 1876 flytter han og familien til en mindre by, Jabkenice, som ligger omkring 60 km uden for Prag. Her komponerede han seks symfoniske stykker, heriblandt hans mest berømte, Má Vlast, mit fædreland.
Hvert år fra den 12. maj, som falder på Smetanas dødsdag, holder man den tre uger lange forårsfestival i Prag til ære for Smetana. Her indleder man koncertrækken med netop Má Vlast.
Der er tale om et meget omfattende koncertprogram. Hvis du er i byen i maj er det en oplevelse værd.
Du kan læse mere herom her.
Smetana lever længe nok til at opleve indvielsen af nationalteatret i 1881, som fejres med premieren på den opera der lå i hans skuffe fra 1872, Libuše. Hyldesten vil ingen ende tage, og publikum kræver den alderssvækkede Smetana på scenen ad flere omgange.
De sidste par år af hans liv lider han af hallucinationer, depressioner, søvnløshed, tab af stemmen. Han frygter at han er ved at blive sindssyg. Frygten bliver til realitet. Og komponisten Bedřich Smetana ender sine dage på et sindssygehospital og dør den 12. maj 1884.
Hvad dans angår, har Ungarn sine rapsodier som inspirerede især Franz Liszt og Johannes Brahms. Polen har polonæser og mazurkaer som speciale og som Frédéric Chopin satte toner til. Bøhmen har Polkadansen som sin egen. I nationalidentitetens navn påtog Smetana sig at skrive en lang række melodier der brugte sig af polkaens 2/4 takt og præcise rytme, den hurtige hastighed og livlighed. Vi har fundet nogle stykker her.
Louisas polka – til minde om en teenageraffære han havde med sin kusine, Louisa. En melodi der fænger!
Minder om Bøhmen – Op. 13. Mere polka!
Den svenske trilogi: Richard III, Wallensteins lejr og Hakon Jarl.
Smetana skrev også to større klaverværker: Macbeth og heksene, samt klaveretuder i stil med Chopin og Liszt.
Má vlast, seks symfoniske stykker. Hans mest kendte.
Og slutteligt hans mest berømte opera, ’den solgte brud’. (hvor første akt er en meget livlig polka).
