Wilhelm Friedemann Bach – ældste søn af J. S. Bach

Wilhelm Friedemann Bachs Spiel Halle.

Wilhelm Friedemann Bach, levede i årene 1710 – 1784. Også kaldet ‘Halle Bach’ idet han arbejde det meste af sin karriere i byen Halle. Han var ældste søn af sin berømte far, Johann Sebastian Bach. Sidstnævnte fik førstnævnte i en alder af 25 år.

J.S. Bach fik 10 børn der overlevede barndommen, hvoraf hele fire sønner endte med at gå i deres fars fodspor. De blev hver især anerkendt i deres samtid. Alle havde musikalske evner der var uovertrufne. De havde også haft den finest tænkelige lærer. Dertil kunne de fremvise et familiestamtræ der talte i alt 50 musikere og komponister. Gener skrevet på noder.

Ud over artiklens hovedperson, er navnene på Johann Sebastian Bachs komponistsønner, Carl Philip Emmanuel Bach, som arbejdede for Frederik den Store. Dertil deres to halvbrødre, Johann Christoph Friedrich Bach og slutteligt Johann Christian Bach. Også kaldet ‘London Bach’.

Alle er rige på fornavne. Den tids skik var at børn havde to gudfædre, hvor barnet arvede gudfædrenes fornavne.
Eksempelvis, gudfaderen til Carl Philipp Emmanuel Bach var komponisten Georg Philipp Telemann.

Og for at være helt sikker på at du farer vild i fornavnene, får du også Wilhelm Friedemann Bachs to gudfædre: Wilhelm Ferdinand von Lyncker og Paul Friedemann Weckbach. Der er gode argumenter for at de, udover at være fader Bachs venner, også var hans elever.

Gudfædrene arbejdede inden for statskundskab og det er nærliggende at tro, at det har været en medvirkende årsag til at Bachs sønner, før de kastede sig ud i livet som musikere, fik sig en universitetsuddannelse inden for jura.

Det var Johann Sebastian Bachs måde at sikre sig på, at hans børn ikke blev behandlet som simpelt tyende, når de skulle tjene hos diverse grever og prinser.

Wilhelm Friedemann Bachs liv i 4 akter

Wilhelm Friedemann Bach blev født i Weimar den 22. november 1710.
I 1717 flytter familien til Köthen og i 1720 sker der det som skete for faderen da han var barn. Wilhelm Friedemann Bachs mor dør.

I 1721 gifter Johann Sebastian sig igen og familien flytter til Leipzig i 1723, hvor faderen får den prestigiøse stilling som kantor, eller leder for byens kirkemusikalske virksomhed.

Fader Bach nævnte, at en af årsagerne til at han reagerede på dette stillingsopslag, var fordi det gav hans børn mulighed for at studere på latinskolen og senere på byens universitet. En uddannelse som faderen som ung havde været forhindret i.

Jobskiftet kostede ham faktisk en måned i brummen i Köthen fordi hertugdømmets prins, som han arbejde for, var rasende over beslutningen. Når man siger ja til en ny arbejdsgiver, siger man jo også implicit nej til ens nuværende. Arbejdsmarkedsreglerne af i dag er på væsentlige punkter anderledes.

Da Wilhelm Friedemann Bach åbner døren til universitets bygninger er det for at studere filosofi, jura og matematik. Selvom Freidemann aldrig benyttede sig af sin uddannelse professionelt, fortsatte han med at studere matematik livet igennem. Og med sin uddannelse som ballast, frekventerede han ubesværet livet igennem de højere sociale lag, heriblandt tidens store filosoffer og litterære personligheder.

Som tidligere nævnt, fader og Friedemann rejste ofte sammen og så sent som i 1747, tre år før Bachs død, tog de på besøg hos Carl Philipp Emanuel Bach der spillede i Frederik den Stores orkester. Sidstnævnte havde personligt inviteret den musikalske gigant. Det blev til en af musikhistoriens store aftener, beskrevet i vores artikler om Johann Sebastian Bach og Carl Philipp Emanuel Bach.

W. F. Bachs C/V

22. nov 1710. Fødsel.
1710 – 1717, Fødsel og barndom i Weimar.
1717 – 1723, Opvækst i byen Köthen.
1723 – 1733, Leipzig. Universitetsuddannelse.
1733 – 1746, Dresden. Første stilling som organist.
1746 – 1764, organist i Halle.
1764 – 1770, Halle. Ingen fast ansættelse.
1770 – 1774, Brunswick, ingen fast ansættelse
1774 – 1784, Berlin, ingen fast ansættelse.
1. juli 1784, dør i Berlin. 73-år gammel.

Klavierbüchlein für Wilhelm Friedemann Bach

Parallelt med Wilhelm Friedemanns uddannelsesforløb fik han den fineste tænkelige musikuddannelse. Ikke alene havde han den vestlige civilisations største musikgeni som lærer, geniet havde også pædagogiske evner.

Johann Sebastian udviklede, sammen med sin søn, et musikhæfte begyndende fra 1720, der indledes med 12 små charmerende stykker. Stykkerne bliver progressivt sværere indtil man når frem til ’Das wohltemperierte Klavier’ eller ’veltempererede klaver’, skrevet i 1722. Værket beskrives som klaverets ‘gamle testamente’ (hvor Beethovens 32 klaversonater har fået etiketten ’det nye testamente’).

Enhver professionel pianist – hver evigt eneste af dem – har med sikkerhed gennemgået dette værk på konservatorier og des lignende. Hvilket vil sige at Bachs pædagogik, næsten på klokkeslet nøjagtigt 300 år senere, lever i bedste velgående i blandt os.

I det veltempererede klaver introduceres man til samtlige af de i alt 24 dur og moltonearter, den ’vestlige’ musiks tonearter. Og blandt alle tonearterne mødes man af den ærefrygtindgydende – for ikke at sige det ligeud frygtindgydende – flerstemmige fuga. Ordet stammer fra det latinske ord ’fugure’ eller ’flygte’. Man har fornemmelsen af at melodien flygter, eller springer, fra den ene stemme til den næste.

Hvis du har en pode der står klar til undervisning, kan man gøre værre end at lade ham eller hende arbejde med Bachs pædagogiske materiale. Der er ingen bedre måde at blive introduceret til den europæiske klassiske musik.

Musikhæftet var i Friedemanns besiddelse frem til 1746, hvorefter han af pengesorger solgte det. Og så blev det købt og solgt og købt og solgt indtil det i 1932 endte hos nuværende ejer, Yale University.

I øvrigt, følgende små værker BWV 836 og BWV 837 fra hæftet er sandsynligvis Friedemanns første forsøg udi komposition.

Følg os på Facebook for fornøjelsens skyld

Well Dressed in Dresden

I 1733 er Wilhelm Friedemann Bach til organistkonkurrence i Dresden og får uden besvær sin første stilling som organist i byens Sophienkirche. En kirke der blev svært beskadiget under 2. verdenskrig og som fik nådestødet af førstesekretæren for DDR, Walter Ulbricht. Han udtalte, ‘en socialistisk by har ikke brug for en gotisk kirke’. Så den sprang man i luften i 1962.

var en smuk by på Bachs tid og den blev kaldt ’Nordens Firenze’.
Her boede og arbejdede Friedemann i 13 år. Jobbet var ringe betalt, men det var en overkommelig post, idet han blot skulle spille til messen om søndagen og de religiøse højtider. Ingen roser uden torne, han skulle også spille til den tidlige morgenmesse om mandagen.

Friedemann er flittig som komponist i disse år, selvom hans værker ikke får synderlig opmærksomhed. Til gengæld er det årene hvor han cementerer sin status som ’Tysklands største organist’.

For at kompensere for den dårlige løn gav Friedemann musikundervisning. En af disse elever var i øvrigt Johann Gotlieb Goldberg, hvis navn er vedhæftet det måske fineste klaverstykke nogensinde: ’Goldberg variationerne’, komponeret af Johann Sebastian Bach.
Historien fortæller os, at Bach skrev stykket for den russiske ambassadør Hermann Carl von Keyserlingk som hjælp mod dennes søvnløshed.

Goldberg var i ambassadørens tjeneste og en af opgaverne var altså at spille dette stykke så ambassadøren kunne falde i søvn. Vi er tæt på helligbrøde.

Den afgjort mest interessante i persongalleriet fra Friedemanns tid i Dresden, er violinistvirtuosen og komponisten Johann Georg Pisendel. (1687 – 1755). Han var leder af byens hoforkester. I de år anset for at være det fineste orkester i Europa. Og hans lærer var? Ingen mindre end Antonio Vivaldi.

Wilhelm Friedeman Bachs ophold i Halle

At Friedemann stod med et ben i hver historiske epoke illustreres bedst af hans liv i byen Halle. Barokken, lutheranismen, sågar pietismen, på det ene ben. Rokoko og oplysningstiden på det andet.

Halle blev den centrale del af Friedemanns karriere, et ophold der forløb over 26 år. Her blev han blev gift og fik tre børn sammen med Dorothea Elisabeth Georgi (c.1725–1791), hvoraf kun deres datter Friederica Sophia overlevede barndommen. (sidstnævntes barnebarn ville siden immigrere til Oklahoma, USA).
Friedemanns arbejdsplads var byens Liebfrauenkirche som slap nådigt gennem 2. verdenskrig. Første sten var katolsk og blev lagt i 1530. Midt i byggeperioden blev de til gengæld lutheranske. Martin Luther holdt prædikerne her i årene 1545/46.

Komponisten Georg Friedrich Händel blev døbt i kirken og fik sin undervisning ved et af kirkens to orgler (som stadig er i funktion). Da kirken fik et nyt orgel i 1716 var det Johann Sebastian Bach der afprøvede instrumentet og spillede på det ved indvielsen.
Halle var i de år en protestantisk konservativ bastion. Men der var også en betydelig modbevægelse, som tiltrak Wilhelm Friedemann Bach og som satte ham på konfrontationskurs med kirkens ledelse.

Den bevægelse var personificeret af filosoffen Christian Wolff, som underviste på Halle universitet. Han var stærkt optaget af kinesisk filosofi og sammenlignede Moses og Jesus med Konfucius, til sidstnævntes fordel. Ingen overraskelse at han blev smidt ud af universitetet.

Herefter slog han sig ned i Preussen. Da Preussens kong Frederik William (Frederik den stores far), lærte om Wolffs filosofi, blev han så rasende at han gav Wolff 48 timer til at forlade byen med trussel om at han ellers ville blive hængt. Heldigvis forstod Wolff en fin hentydning.

Progressiv skat efter 7-års krigen

Når vi lytter til klassisk musik kan vi også høre historiens vingesus. Der er ingen bestemt skæringsdato, men frem til et godt stykke ind i det 19. århundrede arbejdede musikere primært for aristokratiet eller havde adelige som mæcener og de blev betragtet som tjenere af, indrømmet, en vis status.

Der var ofte en personlig relation mellem regenter og musikere. Eksempelvis underviste musikere adlens børn, og sågar også de voksne.

Det vil sige at de – bogstaveligt talt – var tæt på store politiske beslutninger i Europa. Desuden kan vi følge de store komponister, fordi der er materiale nok om deres liv. Friedemann ingen undtagelse.

I 1763 sluttede 7-års krigen, af Winston Churchill kaldet den første egentlige ”1. verdenskrig”. Den bestod af to sceneoptrædener. Den ene var krigen mellem England og Frankrig om deres oversøiske kolonier. Den anden et sværdslag mellem Preussen og Østrig-Ungarn, med en række bifigurer såsom Frankrig, Sverige og Rusland.
England vandt sin krig, den anden var en mere mudret affære, men Preussen blev herefter anset for at være en europæisk stormagt. Den store taber var de over 850.000 mænd der forblødte på slagmarken.

Efter krigen forelå et større reparationsarbejde. Man satte skatter og ejendomsskatter op og det gik ud over familien Bach idet Dorethea Elisabeth havde arvet et stort hus.

De måtte sælge huset for at kunne betale skatten. Det er på samme tidspunkt at Friedemann, i 1764 i en alder af 54 år, siger sin stilling op uden at have en ny på hånden. Det var begyndelsen på et ganske ustabilt og omflakkende liv der varede livet ud.

Wilhelm Fridemann Bachs hv-spørgsmål

Fra 1764 og et årti frem, står vi med en række hv-spørgsmål. Hvorfor sagde han sin stilling op i Halle? Hvorfor ansøgte han om et arbejde som organist i Darmstadt i 1763, altså året før, hvilket han fik, for blot at afvise det uden at have et alternativ hertil? Hvad var årsagen til at denne guldbestøvede søn endte sit liv i fattigdom, modsat hans tre andre komponistbrødre? Hans værker er ofte ekstravagant svære. Hvem skrev han for? Hvem var hans publikum?

Vi ved at han og familie slog sig ned i Brunswick i 1770 og boede der frem til 1774 hvorefter de flyttede til Berlin. En musikforsker, hans navn er Peter Wollny, anser det for sandsynligt at hans rejseaktivitet var høj i de år med besøg i Rusland, Dresden og Wien.

I 1774 flytter familien til Göttingen hvor han giver en række koncerter med relativ succes.

Her bor de hos musikteoretikeren, organisten og senere koncertdirektøren Johann Nicolaus Forkel. Manden der skrev den første biografi om Johann Sebastian Bach, der udkom i 1802. En lang række informationer i den biografi stammer fra Friedemann.

En interessant lille detalje. I 1801 besøgte Forkel komponisten Joseph Haydn mens denne arbejdede for grev Esterhazy i Eisenstadt. Mon ikke de har snakket musikteori sammen, mens de vandrede rundt i parken omkring Esterhazys umådeligt store slot?

Et af de mere fascinerende aspekter i Europas musikhistorie er at følge med i det netværk der var blandt musikere. De inspirerede hinanden og gav den akkumulerede viden og erfaring videre til den næste generation. Haydn var musiklærer for både Mozart og Beethoven.

Wilhelm Friedeman Bach i Berlin

For eftertiden er opholdet i Berlin den mest interessante periode af hans liv. Han vil utvivlsomt have været uenig. Han begynder sit liv i Berlin som gæst under komponisten Friedrich Wilhelm Marpurgs tag.
I de år var der en ganske ubehagelig musikteoretisk krig mellem Marpurg og Johann Philipp Kirnberger, prinsesse Anna Amalias musiklærer. Kirnberger var tidligere elev af Johann Sebastian Bach. Og prinsesse Amalia var søster til Frederik den Store.

Marpurg og Kirnberger havde hver deres passioneret holdning til kontrapunkt og fuga. Fjendskab fulgte. Der findes ikke det som mennesker ikke kan blive uvenner over.

Prinsesse Amalia bliver faktisk Friedemanns benefaktor. Det er sandsynligvis tidligere nævnte professor Wolff fra Halle der introducerede ham til det preussiske hof. Men hun trækker støtten tilbage et årstid efter, muligvis grundet fugakrigen mellem Marpurg og Kirnberger hvor Friedemann var på Marpurgs hold.

Han søger job efter job, men får afslag på afslag. For at tjene til føden tager Friedemann mindst én elev: Sara Itzig, Hun var grandtante til komponisten Felix Mendelssohn. Sidstnævnte – sjovt nok – genopdagede og opførte Johann Sebastian Bachs musik i årene omkring 1830, efter den havde ligget i dvale i et halvt århundrede.

Lav indkomst er en ubønhørlig rejse mod fattigdom. Af nød sælger Friedemann ud af sin fars værker (Broderen Carl Philipp Emanuel, til gengæld, var den perfekte kustode for sin del af musikarven). Dette løbende salg har tragisk medført at en række af ’alte Bachs’ værker er gået tabt for eftertiden.

1. juli 1784 dør Johann Sebastian Bachs ældste søn og efterlader sin familie i armod.

Wilhelm Friedemann Bachs største værker

Friedemann Bachs musik har oplevet en renæssance ganget med to. Den ene faktor består i at man i dag ønsker at udvide den klassiske musiks repertoire, så at sige.

Vore dages koncertsale har længe været underlagt det man kalder ’geniets diktatur’, hvor blot en håndfuld komponister har sat sig grådigt på store dele af musikprogrammerne. Her er en liste over de værste syndere: Beethoven, Brahms, Mozart, J.S Bach, Debussy…
Drevet af publikums ønsker, naturligvis. At sammenligne med at vi kun vil spise på trestjernede restauranter. Men, for variationens skyld, er der i dag et ønske om også at ‘spise’ på de et og to stjernede.

Den anden faktor er, at man i Kiev i 1999 genfandt over 5.000 musikmanuskripter der var en del af det preussiske ’Sing-Akademie zu Berlin’. Manuskripter man troede var gået tabt under 2. verdenskrig. Heriblandt ikke så få af Friedemanns værker.

Wilhelm Friedemann Bachs musik befinder sig i vadestedet mellem to musikæstetiske universer, fugaen og ’style galant’. Den tyske pendant gik under navnet ’empfindsamkeit’ eller den sentimentale, præ-romantiske stil.

Musikalsk skizofreni måtte følge for en person som Friedemann. Er man ekspert i den langt mere komplekse fuga, har man næppe lyst til at skrive musik der passede til tidens noget letbenede underholdning. En stil som Johann Sebastian Bach foragtede.

Vi har valgt at pege på disse værker af vores hovedperson, Wilhelm Friedemann Bach:

De ’arkaiske’ værker

Otte fugaer, dedikeret til prinsesse Anna Amalia.

Rokokoværkerne

Koncert for to cembaloer i Es-dur (skrevet i Dresden i 1740).

De profetiske værker

Og endelig disse 12 polonæser som denne skribent er helt pjattet med. Stykker som viser omfanget af Friedemanns originalitet. Og værker hvor man kan skimte 1800-tallets romantik.