Johann Christoph Friedrich Bach. Søn af J.S. Bach

På fornavn med Johann Christoph Friedrich Bach.

Fire betydningsfulde komponister fra rokokotiden heriblandt denne artikels hovedperson, Johann Christoph Friedrich Bach (1732 – 1795), havde en ting tilfælles: deres far. Ingen mindre end ‘Alte Bach’ aka Johann Sebastian Bach. Hver og én af sønnerne skabte sig et anseeligt ry i 1700-tallets Europa.

Det er ikke specielt svært at danne sig et overblik over Bach-stamtræet der talte 50 musikere. Men det er exceptionelt kompliceret at følge med i fornavnene, som går igen og igen fra den ene generation til den næste.

Eksempelvis fik Johann Sebastian Bach et barnebarn som hed… Johann Sebastian Bach. Junior flyttede til Italien og endte med at blive en berømt maler. Vi giver et glas vin til en af vores koncerter, til de gæster der kan recitere alle Bach-navnene. Denne skribent har halvt opgivet.

Under alle omstændigheder, vi er her nået frem til sidste artikel i serien om Bachs sønner, som for at opsummere hed:
Wilhelm Fridemann Bach, Bachs ældste søn, også kaldet ’Halle Bach’.
Dernæst Carl Philipp Emanuel Bach, kaldet ’Berlin Bach’ af og til ‘Hamburg Bach’, som arbejdede for Frederik den Store.
Herefter Johann Christian Bach, også kaldet ‘London Bach’, Johann Sebastian Bachs yngste søn.

For at afslutte med denne artikels hovedperson, Johann Christoph Friedrich Bach. De to første komponister var helbrødre. Det var de to næste også. Indbyrdes var de halvbrødre med samme far.

Dertil en afstikker til hovedpersonens søn, Wilhelm Friedrich Ernst Bach, (1759 – 1845), også kaldet ’den sidste Bach’. Personen der afslutter kapitlet for denne formidable familie der, som nævnt, talte over 50 musikere og komponister.

'Dreyblatt', #MeToo-bevægelsens antitese

Vi begynder med hovedpersonens søn, Wilhelm Friedrich. Han blev musikdirektør for sin gudfar, den preussiske konge og musikelsker, Frederik Wilhelm II, der overtog styret fra sin onkel ‘Frederik den store’ i 1786.

Det er interessant at Wilhelm Friedrichs onkel, Georg Philipp Emanuel Bach, tjente under Frederik den Store. Wilhelm Friedrichs lærere var netop Georg Philipp samt onklen i London, Johann Christian, som også havde undervist Mozart da sidstnævnte opholdte sig i London. Wilhelm Friedrich boede i London i årene 1778 – 1784 og altså også da onklen døde nytårsdag 1782.

Wilhelm udtalte engang, ’Ens arvemasse har tendens til at løbe tør for idéer’. Han var sig fuldt bevidst, at han ikke var det største musikalske geni i familien.

Mange af Wilhelm Friedrichs værker gik desværre tabt under 2. verdenskrig, men af dem der har overlevet er der en række interessante værker. En af dem er sågar det første klassiske musikstykke vi er stødt på som ikke har gang på jord i disse #MeToo tider: værket Dreyblatt ↗, eller ’trekant’.

Så vidt vi ved, det eneste instrumentale partitur hvor kønnet for musikerne er nævnt. Det er et sekshændigt klaverstykke med tre pianister foran klaveret Personen i midten skal være en stor mand med store hænder og lange arme, omkranset af to kvinder i petite udgave. Musikstykket er arrangeret sådan, at han skal omfavne kvinderne for at kunne nå sine tangenter. Og det hjælper naturligvis ikke at det er skrevet i F-dur. Du kan her se hvor upassende musikstykket er ↗.

Robert Schumann møder Johann Christoph Friedrich Bachs søn

I 1845 mødte komponisten Robert Schumann den dengang 84 årige Wilhelm (han blev 86) i Leipzig, ved indvielsen af monumentet over hans farfar, J.S. Bach, den største Bach af dem alle. Schumann havde følgende at sige om Wilhelm, ’han er en meget spændstig ældre herre på 84 år, med snehvidt hår og udtryksfulde træk’.

Johann Christoph Friedrich Bachs biografi

I forhold til hans tre brødre er Johann Christoph Friedrich Bachs biografi ganske enkelt lidt tyndbenet. Sønnen, selvom han måske er en knap så lysende stjerne på det musikalske firmament, har i det mindste skabt et stykke som i dag, 150 år efter, er politisk ukorrekt.

Johann Christophs komponistbrødre arbejdede for det engelske hof og det preussiske hof henholdsvis, hvorved de befandt sig i de politiske centre i Europa. For Bachs ældste søn, Friedemanns, tilfælde var der tale om et omflakkende liv. Sidstnævnte var faderens øjesten og, ifølge hans brødres udsagn, den største musikalske begavelse af dem alle.

Men man aner her en person der ikke helt kunne måle sig med sin far og opfylde dennes forventninger. Konsekvensen heraf var, at han ikke forvaltede sine talenter fuldt ud. Hans liv er tragisk og ender i fattigdom, hans død sandsynligvis fremskyndet af alkoholisme. Det kan der, og er der blevet skrevet gode romaner om, hvoraf en er blevet filmatiseret ↗.

Helt modsat Johann Christoph Friedrich som levede et lykkeligt, beskedent og ukompliceret liv med sin kone og børn. Godt for ham, men ikke noget materiale en forfatter kan arbejde med.

Et hoforkester for militærstrategen

Johann Christoph Friedrich Bach fik, præcist som sine brødre, sin musikalske uddannelse fra sin far. (Samt en fætter, der naturligvis også hed Johann).
Han begynder, ligeledes som hans brødre, at studere på Leipzig universitet. Men i 1749, få måneder inde i studiet og i en alder af blot 17 år, får ’alte Bach’ en henvendelse fra grev Wilhelm af Schaumburg-Lippe, en af de utallige småstater der i 1700-tallet definerede Tyskland. (Det er næsten bogstaveligt talt rigtigt. Der var helt frem til år 1815 over 300 selvstændige stater, hele tiden i varierende antal og størrelse, i det område som vi i dag definerer som Tyskland).

Grev Wilhelm ønsker at hyre Johann Christoph til sit orkester i byen Bückeburg med 6.000 sjæle. ’Alte Bachs’ helbred skrænter og vi er blot et år fra dennes død. Ingen tvivl om at fader Bach har været godt tilfreds med at kunne sende endnu en søn afsted til en rimelig og økonomisk tryg tilværelse.

Om greven kan fortælles at han er mest kendt for sin militærstrategi, som har været med til at definere den vi i Vesteuropa har i dag, eller tilstræber at have, ’der findes ingen berettigede krige, med mindre det er defensive krige’. Han levede desværre ikke på nogen måde op til sit glimrende slogan, idet han var allieret med, og intenst fascineret af, den preussiske kong Frederik den Store. Sidstnævnte, mere end nogen anden, bar ansvaret for 7-års krigen, der af Winston Churchill blev kaldt den egentlige ’1. verdenskrig’.

Men uanset, en greve eller prins med respekt for sig selv i de dage, skulle have sig et orkester.

Johann Christoph Friedrich Bachs domicil

Johann Christoph siger ja tak til jobbet i Bückeburg. Og her bliver han livet ud, såmænd.
I 1755 gifter han sig med en af hoffets sangerinder, Lucia Elisabeth Münchhausen, hvis opgave var at støtte ham i hans karrieres første skridt.

Han frier, hun siger ja, hvilket charmerende nok også er en stor kilde til glæde for greven. I bryllupsgave forærede han dem et smukt hus med tilhørende have som har overlevet helt frem til vores tid.

Sød musik blev det også til. Det er sandsynligt at en række af Johann Christophs kantater og solopartier blev skrevet med hans unge vivs stemme in mente.

I 1756, hvor de stadig er nygifte, bryder 7-års krigen ud. Året efter indtager de franske tropper byen. Hoffet, inklusive musikerne, må herefter flygte til en landresidens i nærheden af Hamburg.

Krigen tærede alvorligt på bystatens finanser, alle må spænde livremmen ind. Men et liv uden luksus behager ikke de to italienske komponister, Giovanni Battista Serini og Angelo Colonna, der er tilknyttet hoffet. (Greven var meget betaget af alt italiensk kunst, heriblandt musik).
Italienerne rejser hjem og det giver Johann Christoph muligheden for at avancere. I 1759 bliver han udnævnt som kapellmeister. Samme år får parret Wilhelm Friedrich Ernst, hvis gudfar er ingen mindre end grev Wilhelm selv.

Christoph og Lucia fik i alt otte børn sammen hvoraf, ud over Wilhelm Friedrich, tre døtre overlevede barndommen. En af døtrene, Anna Philippina Friederike (1755–1804), er værd at nævne, for det er via hende at vi stadig har efterkommere af Bach-familien i blandt os.

Følg os på Facebook for fornøjelsens skyld

En prins på 57 år, en grevinde på 19

Da grev Wilhelm dør i 1777 overtager fætteren, Philip II, småstaten og hoffet, inklusive orkester som på dette tidspunkt er blandt de fineste i Tyskland.
Philip gifter sig i 1780, hvor han er 57 år gammel, med den 19-årige grevinde, Juliana af Hasse-Philippsthal. Han dør 7 år senere, hvorefter hun bliver stedfortræder-regent for deres fælles søn som på det tidspunkt blot er to år gammel.

Følgende hører hjemme i en anden historie, men det skal lige nævnes at hendes de facto regeringstid viste sig at være særdeles konstruktiv. Hun sætter det noget oppustede hof på slankekur. Hun plæderer for større religionsfrihed og lægger vægt på uddannelse af statens undersåtter. Og for mindre skattetryk af bønderne.

Uheldigvis for Christoph fascineres hun også af den nye unge flamboyante løve, Franz Christoph Neubauer, en bøhmisk/tjekkiske komponist, der havde levet af at vandre fra munkekloster til munkekloster, og komponeret for disse mod betaling i kost og logi, indtil han når frem til Bückeburg i år 1794.

Christoph er ikke god til at håndtere hofintriger og anmassende selvtillid, og han køres ud på et sidespor. Forbitrelse følger over at have tjent hoffet under hele hans karriere for blot at se sig skubbet ud af en ungersvend.

Forsmædelsen har muligvis fremskyndet hans død, som han møder den 26. januar 1795.
Hvis blot han havde holdt ud nogle måneder endnu. Den 11. oktober samme år dør hans konkurrent. Her er vi sikre på at dødsårsagen var et udisciplineret forhold til flasken. Christophs kone, Lucia, overlevede ham med syv år. De hviler side om side i Bückeburgs kirkegård, den dag i dag.

Johann Christoph Friedrich Bachs værker

Denne artikel har jo ikke ligefrem promoveret Christophs musik. Men der er vitterligt charmerende værker i blandt.

Hans musikalske perioder kan deles op i tre.
I de unge år var han stærkt påvirket af de italienske komponister knyttet til Bückeburg hoffet. Desuden var det den stil som greven godt kunne lide. Som komponist i de dage indrettede man sig herefter.
Efter italienernes hjemrejse påvirkes han mest af sin halvbror, Emanuels, ’empfindsamer’ eller sensitive musik. En slags proto-romantisk stil som efterfølgende inspirerede både Mozart og Beethoven.

Og slutteligt, påvirkes han af sin helbror, Johann Christian Bach, også kaldet London-Bach, som han besøger i London i 1778 sammen med sin søn.

Her går de til hånde med Christian Bachs sidste opera, La Clemenza di Scipione, samt overværer de berømte Bach-Abel koncerter. Koncertaftener hvor der spilles, udover værker af Bach og Abel selv, musik af de fremstormende komponister der definerer den klassiske epoke: Mozart, Christoph Willibald Gluck og Joseph Haydn.

Sonate i d-dur for piano og ‘violin d’amour’ ↗.
Sidstnævnte instrument fra barokken burde få en renæssance – alene grundet navnet. De frotterede strenge skaber en blød og tillokkende klangfarve. Er det ikke en smuk sonate? Fra hans ‘Empfindsamer’ periode.

Symfoni no. 2 ↗. Fra Johann Christophs ‘italienske’ periode.

Symfoni i d-mol ↗. London-inspireret og tidlig klassisk æra. Måske den for nutidige ører mest interessante af de nævnte eksempler.