Vi gennemgår de, efter vores vurdering, 52 komponister som har haft størst betydning for den europæiske klassiske musik. Hver komponist får et par tusind ord med på vejen. Og her er vi nået frem til Anton Bruckner. 

Fundamentet for al klassisk musik er Johan Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven, som vi til lejligheden har valgt at kalde de absolutte komponister fordi alle, absolut alle, ved at de hører hjemme i den klassiske musiks sfære.
Bachs musik er fra første halvdel af 1700-tallet, Mozarts anden halvdel af 1700-tallet og Beethovens første halvdel af 1800-tallet.

Så hvad kan et par tusind ord fortælle os om Anton Bruckner – så afgjort den særeste af vores 52 komponister – og hvor passer han ind i ovenstående tidsregning?

Anton Bruckner

Anton Bruckner Mnemonic

Anton Bruckner blev født i byen Linz i Østrig den 4. september 1824 og døde 11. oktober 1896 i Wien i en alder af 72 år. Og hvordan kan man bedst huske årstallene for hans fødsel og død? 
Det er en hel del nemmere at lave huskeregler når en komponist fødes og dør inden for samme århundrede som det er tilfældet med Anton Bruckner. Tallet 18 kan genbruges og kan huskes fordi, ja, Anton Bruckner helt frem til sin død jagtede 18-årige piger, endog friede til dem. Klamt, men det er ikke det værste ved ham. Langtfra. Mere herom. 

Tilbage er blot at huske 24 og 96. Lige tal som for sjov skyld kan gøres ulige ved at sætte dem i  rækkefølge: 2, 4, 6, 9 – hvor man så bare til sidst skal huske at rykke 9-tallet en plads tilbage igen: Altså: 2, 4, 9, 6. 
Eller for at gøre det rigtigt nemt: 1, 8, 1, 8, 2, 4, 9, 6. 
1824-1896. Det kan ikke være anderledes. 

 

Mnemonic

Lad os få hans barndom og opvækst overstået

Er der noget spændende ved at skrive om Anton Bruckners opvækst? Ikke rigtigt. Hvad fascinerende er der i at at vide at han er født nær byen Linz og farfar og far var lærere? At han var det ældste barn af et hold på 12?
Men jo, en detalje: Han interesserede sig som barn for kirkeorglet, og brugte 12 timer dagligt på at øve sig i den lokale kirke. Han skrev sit første værk som 11-årig, Pange Lingua, som han redigerede ved slutningen af sit liv.

Som 13 årig dør hans far og familien må forlade lærerboligen. Bruckner sendes til Sankt Florian klosteret, bliver kordreng og fortsætter sine organiststudier her. Faktisk, her bliver han hængende frem til han er i 40erne, hans ungdom brugt på ensomt og obsessivt at studere arkaiske musikværker og beherske orglet til perfektion. (han blev anset for at være blandt de ypperste organister i verden). 

Bruckner var hele livet igennem en stærkt troende katolik, men har måske lært at vende den anden kind til i lidt for stor udstrækning. Han blev godt og grundigt og regelmæssigt ydmyget som teenager uden at gøre oprør. Følgen var, at Bruckner led af store mindreværdskomplekser livet igennem.

Så måske har det alligevel været værd at læse disse linjer. For ud af denne barndom blev der skabt det særeste væsen du har stødt på. Indrømmet, noget af en påstand, men lad os se om den ikke holder. Så besynderlig en person, faktisk, at undertegnede – der skriver disse ord i Wien – har besluttet at ændre sine rejseplaner en smule for at kunne bruge et par dage i Linz begyndende søndag d. 11. oktober. Den dato Bruckner døde…

Anton Bruckners usunde forhold til døden

Nu kommer der et par afsnit der får dig til at skære grimasser.
Der er ikke nogen nem måde at skrive følgende på:
Anton Bruckner kunne godt lide at røre ved lig, skeletter og kranier. Jeg tror ikke at nogen vil sige at det er en sund hobby. 
Da Wienerkomponisterne Franz Schuberts og Ludwig van Beethovens jordiske rester blev gravet op i 1888 for at blive flyttet til Zentralfriedhof kirkegården i Wien, var Bruckner på stedet og fik lov til at røre ved – og kysse – de to komponisters kranier.

Kejser Maximilian, lillebror til Østrigs kejser Franz Joseph I, blev henrettet i Mexico (lang historie) og da liget nåede frem til Wien var vores Bruckner igen på pletten før begravelsen. Han bad også om lov til at se sin fætters kranie, (men fik dog afslag).

Anton Bruckners usunde forhold til sin mor

Mens vi er i gang, tager vi os lige endnu et makabert afsnit. Anton Bruckner havde kun et foto af sin mor som han placerede på sit flygel.
Her kiggede mor på søn under kompositionerne. Der var blot det, at Bruckner fik taget billedet efter moderens død.

Sin mor som Memento Mori. Hvad skal man sige udover at det ville have været et værdigt studium for Anton Bruckners landsmand, Sigmund Freud, som er citeret for at sige følgende, ’egoet er ikke herre i eget hus’.

Anton Bruckner at the piano

Anton Bruckners usunde forhold til kærlighed

Han havde andre manier såsom at tælle antal mursten og vinduer i bygninger. Jeg kunne opremse flere aparte vaner. Med ovenstående in memento hvem kunne da tænke sig at have ham som svigersøn, som ægtemand eller kæreste? Svaret er: ingen. Han forblev jomfru livet igennem.

Ikke fordi at han ikke interesserede sig for det modsatte køn. Tværtimod. Han skrev lange lister i sine dagbøger over kvinder som han var tiltrukket af, men de var alle teenagerpiger. Han friede løbende til dem. De takkede alle nej.

Han led ofte depressioner, ikke mindst grundet nederlagene udi kærlighed. Måske skulle han have valgt en lidt anden strategi?

Hitlers usunde forhold til Anton Bruckner

Usund og usund – der var jo ofte mening med galskaben i Nazityskland. Hitler ”adopterede” Bruckners musik, ændrede på sidstnævntes biografi så det passede ind i nazisternes ideologi og propaganda.

I 1937 var hele nazi-toppen på besøg i Anton Bruckners hjemstavn, St. Florin, for dels at besøge Bruckners balsamerede lig, der stadig hviler under kirkens orgel, dels for at lytte til den 7. symfoni. Hitler græd og sagde efterfølgende, ”Hvordan kan nogen sige at Østrig ikke er tysk? Findes der noget mere tysk end det gamle rene Østrig?”.  Det kan ikke på nogen måde udelukkes at Hitler var følelsesmæssigt berørt af musikken. Begge var østrigske kunstnere, voksede op på landet, misforståede samt latterliggjort af det finkulturelle miljø i Wien som, i følge Hitler, bestod af en zionistisk elite.

Vores viden om Bruckner understøtter ikke dette narrativ. Så vidt vi ved var Bruckner aldeles apolitisk, han endte med at få anerkendelse – om end sent i sit liv – og slutteligt var han gode venner med flere af jødisk herkomst heriblandt hans elev, Gustav Mahler, som aktivt støttede sin lærers karriere.

Året efter, i 1938, annekterede Hitler Østrig. Og igennem hele “tusindårsriget” var Anton Bruckner sammen med komponisten Richard Wagner nazismens store helte. 

Da tysk radiofoni meddelte Hitlers død den 1. maj 1945 blev Bruckners adagio fra netop den 7. symfoni spillet.
Du kan høre originaloptagelsen her. 

Hitler og Bruckner

Anton Bruckner som enfoldig - og som geni

A pro pos biografi. Forfattere der har beskrevet Anton Bruckners liv har udtrykt at der sjældent er så stor en divergens mellem en persons private liv og hans kunst. Ingen tvivl om at det kulturelle parnas i Wien var temmelig nedladende over for Bruckner, (du skulle læse anmeldelser af hans musik, især af en vis herre, den toneangivende kritiker i wienermiljøet Eduard Hanslick, som var ubønhørlig).
Det hjalp ikke Bruckner at han var temmeligt naiv, fremstod bondsk endog tungnem i Østrig-Ungarns elegante hovedstad.

Han led som tidligere nævnt af mindreværd og gav ofte efter når venner og bekendte foreslog ændringer til hans symfonier. Vi har flere versioner at vælge iblandt. Heldigvis gemte Bruckner altid originalversionen. De viste sig at være langt overlegne de velmenende modifikationer. Og det er naturligvis dem der spilles i koncertsalene i dag.

Anton Bruckner Rustic Genius

En Anton Bruckner anekdote

Ifølge hans doktor, Dr Richard Heller, ville ingen glemme et møde med Bruckner. Han havde et hoved der nærmede sig romerske eller græske idealer, som var sat oven på en nærmest komisk uproportionerede krop. Han ejede 30 par sælskindsstøvler hvis form var nær-rektangulære. Han gik altid med bukser der var stærkt overdimensioneret, hans jakker ligeså. Stramtsiddende tøj ville heller ikke have klædt ham.

Han gav hver af sine jakker et navn, så hans tro og tålmodige husholderske kunne finde den rette frem efter morgenmaden. Hattene fik også navne. Søndagshatten hed blot ”der hut”.

Og så slubrede han sin suppe. Jeg kunne blive ved lidt endnu, men alt i alt kan man godt forstå at han ikke havde nogen held med sine dates.

Og så har Anton Bruckner en kultlignende status. Ikke blot blandt personer som har kultlignende tendenser, men helt almindelige mennesker som dig og mig.

 

Dem der bliver omvendt oplever ”Donnerschlag” eller tordenskraldsøjeblikket. En af Englands førende anmeldere af virkelig seriøs og sober kvalitet, Tim Service fra avisen The Guardian, havde et sådan øjeblik. Det sker ofte når man lytter til Bruckners 4. symfoni som hr. Service lyttede til for første gang som teenager.

Intet havde forberedt ham, og for at være ærlig, intet kan forberede én. Rammer det, rammer det som et lyn fra en klar himmel. Service gik rundt i en døsig tåge gennem gader og stræder bagefter. Bruckner havde fået sig en ny fan. 

Anton Bruckner Anecdote

Anton Bruckners største værker

Bruckner brød flere af symfoniens konventioner, både hvad struktur angår og – ikke mindst – længden af de rolige og langsomme satser før de når deres klimaks. Man har fornemmelsen af ”coitus interruptus” som en musikanmelder engang skrev.

Der er to symfonier du bør og må lytte til. Når du har lyttet til dem, ved du om du er blevet ramt af Bruckners lynnedslag og opslugt for evigt i Bruckners særegne verden. 

Det er symfoni nummer 4 og 7. Vi har fundet to optagelser der er et par af dine timer værdige.

Nummer 4 med Sergio Celibidache som dirigent. 

Nummer 7 med Herban von Karajan som dirigent. (og med St. Florian kirkens loft som dekoration).

Parnassos skal jo lige i gang. Men vi er ærgerrige på vores (fremtidige) publikums vegne. Og kommende kroners overskud skal gå til at vi en aften kan overvære geniet Bruckner. Den tid den glæde. 

St Florian
Antoon Bruckners 4. symfoni

Komponisterne i Wien

Wien er den klassiske musiks ypperste tempel, hvor datidens største komponister havde deres registreret adresse. 
Parnassos’ udsendte er i Wien i oktober 2020, hvor han er på bytur og hilser på de største musikalske genier der bosatte sig i den østrigske hovedstad. Mere herom i vores nyhedsbrev. 
Her er navnelisten på de store Wienerklassicistiske komponister og link til vores andre artikler.

Franz Joseph Haydn (1732-1809)
Antonio Salieri (1750-1825)
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)
Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Franz Schubert (1797-1828)
Carl Czerny (1791-1857)

Vi er stadig i Wien med nedenstående komponister. Men her har vi bevæget os ind i den romantiske periode og videre frem til den helt og aldeles skrækkelige, uforståelige og frastødende 12-tone musik, den såkaldte 2. Wienerskole. Den vil vi også have på Parnassos’ musikprogram, naturligvis. Hvem ved, måske kan du lide den stilart? 

Wiener-romantikerne

[Anton Bruckner (1824-1896)]
Johannes Brahms (1833-1897)
Johann Strauss Jr (1825 – 1899)
Gustav Mahler (1860 – 1911)

Den 2. Wienerskole
Alban Berg (1885 – 1935) 
Anton Webern (1883 – 1945)
Arnold Schönberg (1874 – 1951)

Antonio Vivaldi (1678 – 1741) – og her en enkelt fra barokken. 

Burgtheater Wien
Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.