Videre til indhold
  • overtoner@parnassos.dk
[aelia_currency_selector_widget widget_type="dropdown|dropdown_flags|buttons" currency_display_mode="show_currency_code|show_currency_name"]
Facebook
0.00 kr. 0 Kurv
  • Kulturrejser
    • Tokyo
    • Leipzig – Porsche fabrikken
    • Wien
    • Kairo
    • Solformørkelse i Egypten
  • Shop
  • Galleri
  • Om os
  • Artikler
  • Kulturrejser
    • Tokyo
    • Leipzig – Porsche fabrikken
    • Wien
    • Kairo
    • Solformørkelse i Egypten
  • Shop
  • Galleri
  • Om os
  • Artikler
  • Dansk
  • English
  • German
  • overtoner@parnassos.dk
Facebook
  • Dansk
  • English
  • German
0.00 kr. 0 Kurv
  • Kulturrejser
    • Tokyo
    • Leipzig – Porsche fabrikken
    • Wien
    • Kairo
    • Solformørkelse i Egypten
  • Shop
  • Galleri
  • Om os
  • Artikler
  • Kulturrejser
    • Tokyo
    • Leipzig – Porsche fabrikken
    • Wien
    • Kairo
    • Solformørkelse i Egypten
  • Shop
  • Galleri
  • Om os
  • Artikler

En dag på Porsche-fabrikken og en weekend i Leipzig

Kulturrejser En dag på Porsche-fabrikken og en weekend i Leipzig

Leipzig, de store ånders by - samt en Porschefabrik

Leipzig, som også går under det mere hippe navn, HypeZig, er en svært fascinerende by. Her er et nærmest perfekt miks mellem nyt og gammelt. Her finder du verdens største Goth-festival. Her boede Johann Sebastian Bach det meste af sin karriere.

Det største militære slag nogensinde fandt sted lidt uden for byen i år 1813. I 1800-tallet var byen, sammen med Wien, den klassiske musiks centrum.

I 1989 så byen større og større demonstrationer mod DDR-regimet, der førte til dets og murens fald, hvor spiren blev lagt til sammenbruddet af Sovjetunionen.

Her studerede Friedrich Nietzche og Johann Wolfgang von Goethe. 37.000 studerende følger i dag i deres fodspor, som giver byen et ungt og livligt skær.

Vi accelererer videre ind i nutiden og sandsynligvis den primære årsag til, at du har slået op på denne side: Porsche-fabrikken lidt uden for byen, det centrale element i denne rejse, hvor vi skal køre på deres racerbane og få vores middag i deres futuristiske restaurant.

Vi har sammensat et kompakt program over tre dage, som du kan læse videre om.

(Vi har valgt at placere alle praktiske oplysninger om transport til denne del af Tyskland, sidst i artiklen).

Se datoer
rejsebeskrivelse

Rejseplan:

Få et overblik over hvad du skal opleve på din rejse.
Dag-til-dag oversigt

Modsat et fysisk produkt er en rejse først færdig, når rejsen er overstået.

Ændringer vil derfor forekomme og det er også ønskeligt. Fra at vores rejser tilbydes på hjemmesiden til rejsen selv, går der gerne 6 – 9 måneder. Det vil være helt usædvanligt, hvis der ikke i den periode dukker et tilbud op, der vil være en klar forbedring af den samlede rejseoplevelse. Men markante ændringer til nedenstående overblik vil ikke forekomme.

Alle vores rejser hviler på, at vores gæster får lyst til at tage med os på nye eventyr. Det er din garanti for at vi bestræber os, efter bedste evne, for at du får en once in a lifetime experience – hver gang.

Dag 1: torsdag – Porsche kørsel, Porsche middag og Lichtnacht i Leipzig

Vi lægger ud med rejsens højdepunkt. En bus tager os kl. 15.30 fra vores hotel til Porsche-fabrikken. 
Vi besøger deres fabrik, fortsætter til deres racerbane – uden hastighedsbegrænsning – og slutter med middag i deres futuristiske restaurant. Sen torsdag aften oplever vi Lichtnacht i Leipzig centrum.
Dag 2: fredag – Egen Hop-on-Hop-off bus samt Erich Honeckers 3-retters menu

Vores egen Hop-on-Hop-off bus henter os på vores hotel og tager os på rundtur i denne skjulte perle af en by. Vi besøger verdens største monument, rejst som minde om verdens største militære slag, hvor Napoleon led sit første nederlag.
Dag 3: lørdag – Notenspur og privatkoncert i Johann Sebastian Bach museet

Guidet tur langs verdens eneste ”lydspor”, en 5 km. lang gåtur der viser Leipzigs indflydelse for den klassiske musik. 
Vi har ikke et fast program for lørdag aften.

Hvis der er stemning herfor finder vi en god restaurant og nyder vores sidste aften sammen. Søndag er hjemrejse for de fleste af jer.

Inkl. / Ekskl.:

Hvad er inkluderet
  • Fire nætter på det 5* Hotel the Ned.
  • Kanapéer og velkomstdrinks fredag aften.
  • Pub lunch lørdag.
  • Operabillet lørdag aften.
  • Sunday Roast.
  • Signaturmiddag søndag aften.
  • Pub lunch mandag.
  • Kanapéer og vin i Sigmund Freuds House.
  • Kanapéer og drinks til William Hansons event.
  • Entré til Highgate Hill, bådfart, alle guidede ture er inkluderet.
  • Morgenmad: du kan tilkøbe 4 kuponer á £ 15, der giver dig 4 * £ 26 at spendere i The Ned’s syv restauranter.
  • Drikkevarer på restauranter og pubber overlader vi trygt til dig og tjeneren.
Altid inkluderet
Ikke inkluderet
PRIS

7500 DKK

Depositum

911 DKK

Lokation

4* Hotel Dorint, Stephanstraße 6, 04103 Leipzig

Arrangør

Parnassos.dk, Overgaden oven Vandet 58A, 2. 1415 København

Telefon

45 52736316

E-mail

overtoner@parnassos.dk

Parnassos ApS medlem af rejsegarantifonden 3404
Parnassos.dk ApS er medlem af rejsegarantifonden. Den garanterer dine penge, mens vi er garant for dine oplevelser.
Vi samarbejder med Leipzig kommunes “Leipzig Tourismus und Marketing GmbH”.

Rejsedatoer:

Porsche 911 på Porschefabrikken i Leipzig. Den venter på at se, hvad du kan d. 9. oktober 2025 kl. 16.00 på fabrikkens racerbane.
Leipzig, de store ånders by – samt en Porschefabrik
  • Start dato:
9. oktober, 2025
  • Slut dato:
12. oktober, 2025
  • Pris:
7.500 DKK
Bestil rejse
Porsche 911 på Porschefabrikken i Leipzig. Den venter på at se, hvad du kan d. 9. oktober 2025 kl. 16.00 på fabrikkens racerbane.
Leipzig, de store ånders by – samt en Porschefabrik
  • Start dato:
9. oktober, 2025
  • Slut dato:
12. oktober, 2025
  • Pris:
7.500 DKK
Bestil rejse

Rejseinformation:

  • Carrera-middagen
  • Det vildeste ridt
  • Lichtnacht
  • Egen Hop-on-Hop-off bus
  • Völkerschlacht-denkmal monumentet
  • En solid DDR-middag
  • På sporet af musikken
  • Privatkoncert på Bach Museet
  • Leipzig på egen hånd
  • Hotel Dorint
  • Leipzig Transport
  • Middag aftenen før
  • Hvad får du præcist for dine penge

Carrera-middagen på Porschefabrikken

Som nævnt, tæt på Leipzig findes bilmærket Porsches fabrik. Den skal vi besøge torsdag d. 9. oktober. Dette er en “fixed date”, den eneste dag i efteråret 2025, hvor Porsche kunne tilbyde nedenstående til os. En verden for sig, næsten bogstaveligt talt.

Her er der en restaurant, der tager sig af corporate events for firmaer med en vis pondus. Og som tager sig af de kunder, der henter deres splinternye Porsche direkte fra fabrikken, til hvem man byder på frokost på fabrikkens regning. En smuk gestus.

Og som tager sig af os, naturligvis! Vi er beæret over, at Porsche åbner deres porte for anden gang for os. Og før vi sætter os til bords i fornemme omgivelser giver de en rundtur på deres fabrik, hvor vi kan blive draget af deres biler.

Efter vores besøg i produktionsbygningerne – og før middagen – skal vi lige en ting til…

Vores Carrera middag, torsdag d. 9. oktober 2025

Porsche parkeringsplads

Det vildeste ridt

Inkluderet i rejsens pris skal du opleve en times acceleration og g-kræfter på Porsches racerbane. Deres event-afdeling har stillet 10 toptunede sportsbiler til vores rådighed. Du vælger selv om det skal gå stille og roligt med 150 km/timen eller om du skal trykke speederen i bund.

Det koster nprmalt 450 € for fornøjelsen, men siden vi har købt til alle vores 40 gæster, er prisen en anden. (Turen indgår i den samlede pris på 1.000 euro). 
Er turen blot til drengestreger? Med udgangspunkt i vores forrige rejse i september 2024, appellerer og accelererer det til begge køn.

Videoen nedenfor viser hvordan det så ud under et af vores besøg derude.

Vores guidet tour, racerbane tour, middag og velkomstchampagne er inkluderet i rejsens pris, mens de absolut rimeligt prissatte vine er mellem dig og restauranten. Endnu et plus: Deres elevator kan løfte 13 tons, så vi kan alle snildt blive taget op til 3. sal på én gang.

Lichtnacht i Leipzig, d. 9. oktober 2025

Hvert år den 9. oktober om aftenen, sker der en metamorfose af byen. Alle byboerne vandrer rundt med et lys i hånden til minde om de nævnte store demonstrationer der foregik i byen i efteråret 1989.

En fredsdemonstration der formåede at først vakle, dernæst vælte hele DDR-regimet.

Knap 100.000 modige mænd og kvinder, der kastede åget af sig. Det er ganske særpræget. Vi kører direkte fra Porschefabrikken samme aften, ind til byens centrum og oplever stemningen. Det kan ikke helt beskrives.

Lichtnacht installation 9. oktober forrige år.

Vi råder over vores egen Hop-on Hop-off bus fredag formiddag.

Egen Hop-on-Hop-off bus

Leipzig er lidt mindre end København i indbyggerantal, omkring 600.000 sjæle.

Altså en by som har en vis tyngde uden at være uoverskuelig. Der er en ting til: da den nuværende delstat, Sachsen, var en uafhængig stat, før proklamationen af Det Tyske Kejserrige i 1871, var Dresden statens administrative center, Leipzig dets kulturelle ditto. Der er stadig spor heraf. (Dresden har ligeledes en befolkning på omkring en halv million indbyggere).

Der er derfor en meget stor koncentration af kulturelle juveler i Leipzig. Vi skal se en række af både perler og byens mange søer i vores egen Hop-On-Hop-Off bus fredag formiddag. Vi tror, at du vil blive positivt overrasket over, hvor alsidig en by vi har at gøre med.

De af jer der vælger en eller flere dage enten efter rejsens ‘officielle program’, eller før for den sags skyld, kan opsøge de steder der har fanget jeres interesse, eksempelvis tage i museet for fine kunstner, Grassi museet; der nævnes lidt længere nede i artiklen; i den botaniske have, i zoologisk have, sejle i kano eller tage på cykeltur. Og som nævnt, som universitetsby har de unge godt fat i byen.

Völkerschlacht-denkmal monumentet

Vi kommer også forbi dette afbillede monster af et yderligtgående teutonisk monument. Bygningen er 90 meter højt, dens store sal 62 meter højt, plads nok til knap to Rundetårne.

Det er til minde om det til dato største militære slag nogensinde, som skete her i dagene 16. – 19. oktober 1813. Napoleons tropper stod over for de russiske, svenske, preussiske og østrig-ungarske hære. Napoleon led sit første militære nederlag og måtte trække sig. 4 mod 1… det er også lidt tarveligt.

Al krig er tragisk. En halv million mand stod over for hinanden i disse oktoberdage. 90.000 af dem mistede livet og blev begravet i området.

Et morbidt fact: Da naturen havde gjort sit, gravede Leipzig-beboerne kranierne op og solgte dem som memorabilia i byens turistbutikker. Det er man siden gået bort fra.

The Battle of the Nations monumentet nær Leipzig

Tre-retters menu i en Østtysk tidslomme

Erich Honeckers 3-retters menu

Når vi når frem til fredag aften d. 10. oktober, venter der os en østtysk tidslomme.

I Leipzig er der rig mulighed for at slå middag og kultur sammen. Vi besøger en restaurant i udkanten af byen, som har været tro mod det kommunistiske køkken. Menuen er hentet fra årtierne før 1989 med en god og kraftig smag af klassekamp.

Vi har hele ”stuen” for os selv – og til vores aften er maden ikke rationeret. Denne restaurant besøgte vi også i september 2024. Tung mad, god øl, højt humør.

På sporet af musikken

Vi er nået frem til lørdag d. 11. oktober 2025.

Fotoet viser Grassi-museet, der har en af verdens største samlinger af periode-instrumenter, såsom lut, viola d’amore og clavichord, som fra det tidlige 1800-tal ikke længere kunne bruges i det moderne symfoniorkester og derfor visnede hen. Du har i løbet af ugen mulighed for at gå på genopdagelse blandt disse glemte instrumenter, hvis lyde har fortonet sig, lyde som vores tip-tip-oldeforældre jævnligt lyttede til.

Dog, det du skal lægge mest mærke til på billedet er det sølvfarvede design. Det er logoet for verdens eneste musikrute, Die Notenspur, som er indlejret overalt på den 5 kilometer lange sti, hvor man møder omkring 20 forskellige musikhistoriske poster. For dem der har lyst tager vi et par af kilometerne. Ikke alene lærer vi om byens betydning for klassisk musik, vi lærer også byen af i dag at kende.

Som nævnt i dag-til-dag programmet er lørdag aften ”åben”. Hvis der er stemning herfor, og det er der jo nok, har vi kig på en restaurant, som vil være en fin afslutning på vores weekend sammen. Mere herom når vi kommer lidt tættere på rejsen selv.

Grassimuseet

Johann Sebastian Bach museet over for St. Thomas kirke

Johann Sebastian Bach museet over for St. Thomas kirke

Kl. 15.30 lørdag, tager vi til det allerhelligste i Leipzig, Bach museet, lige over for kirken hvor Johann Sebastian Bach arbejdede i et kvart århundrede. 

Museet ligger hvor familien Bose boede. Bose var naboer og nære venner til Bach samt gudforældre til en af Bachs og hans kone, Anna-Magdalenas, børn.

Vi får en guidet tour på engelsk og bagefter har vi adgang til deres koncertsal, Summer Saal, hvor vi i samarbejde med museet har arrangeret rejsens privatkoncert med fokus på Bachs musik.

Leipzig på egen hånd

Udover vores Hop-on-Hop-off tur i byen, vil du måske også besøge Runde Ecke, Stasihovedkvarteret i byen, som demonstranterne undgik at vandre forbi i 1989, fordi man regnede med at sandsynligheden for at der blev skudt mod menneskemængderne var størst her. Eller Mendelsohn Haus, på samme gade som vores hotel. Eller gå på opdagelse i byens arkitektur, stærkt præget af dets østtyske fortid, som eksempelvis statsarkivet afbilledet ovenfor.

Eller kigge indenfor i Gewandhaus koncertsalen der rejser sig i majestætisk østtysk brutalisme på hovedpladsen i byen. Den er kendt for sin fremragende akustik.

Gewandhaus bygningen er fugl Fønix i tredje led. Den første bygning blev brugt som koncertsal i 1811, hvor premieren på Beethovens 5. symfoni fandt sted. Felix Mendelsohn var drivkraften bag denne koncert, og var også personen som genopdagede Johann Sebastian Bach, der var gået i glemmebogen i knap et århundrede.

Leipzig under Die Deutsches Demokratische Republik

Hotel Dorint, Stephanstraße 6, 04103 Leipzig, Tyskland

Dorint, vores hotel i Leipzig

Vi vælger samme hotel som forrige gang. Hotel Dorint er et godt, hyggeligt og bekvemmeligt hotel tæt på centrum og med Felix Mendelsohn museet som nabo. 

Der venter os alle en flaske vin på vores værelser.

Vi håber du er blevet fristet over evne af ovenstående program. Vi lover en ekstraordinær rejse, som du sent vil glemme. 

Skulle du have spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er du altid velkommen til at ringe på 5273 6316. 

Og nu til det praktiske.

Leipzig: En time med fly, to timer med tog

Vores rejser inkluderer ikke fly. Det er for at give dig størst mulig fleksibilitet, såsom hvornår du vil tage af sted på dagen og hvorfra, samt mulighed for at forlænge opholdet. Måske ønsker du at flyve til Berlin og hjem via Prag. 

Flere af vores deltagere i efteråret 2024 valgte at køre i bil. I så fald stiller vi en gratis parkeringsplads til rådighed under opholdet i hotellets parkeringskælder. Mulighederne er mange. Valgene er dine.

Der er ikke desværre ingen direkte togforbindelse til Leipzig fra Berlins nye lufthavn. Du skal via Berlins hovedbanegård. Forvent en togrejse på cirka 2 timer til du når frem til vores hotel i Leipzig.

Københavns lufthavn, begyndelsespunktet for de fleste af vores gæster

Elegance i Leipzig – med udsigt over St. Thomas Kirche. Bachs arbejdsplads i mere end et kvart århundrede.

Middag aftenen før, den 8. oktober 2025

Hvis du ønsker at ankomme dagen forinden, kan vi tage til følgende meget charmerende restaurant i byen.

Leipzig Bayerischer Bahnhof er Tysklands første indviede banegård, der åbnede i 1842, på et tidspunkt hvor komponistparret Schumann boede i byen. De var gode venner med H. C. Andersen, der besøgte dem i 1844… under hans togrejse!

Denne Bahnhof er siden da blevet nedlagt og omdannet til en restaurant med eget bryggeri, hvor vi får serveret en ganske særlig egnsret. Denne middag indgår ikke i rejsens pris.

Vi slutter aftenen af på en meget elegant bar med udsigt over St. Thomas kirken, hvor J. S. Bach arbejdede i årene 1723 frem til sin død i 1750.

Hvis du ønsker at bestille rejsen kan du klikke direkte videre på dette link. 

Hvad får du helt præcist for dine 7.500 kr. ? (1.000 eur).

  • Tre nætter på det 4* hotel Dorint inkl. morgenmad. 

  • Enkeltværelse kan tilkøbes. (2.000 kr).

  • 2 middage, inklusiv gallamiddagen på Porschefabrikken.

  • Egen Hop-on-Hop-Off bus og entré til vores Bach koncert.

  • Guidet tour på Der Leipziger Notenspur. Dansk guide. 

  • En times kørsel i egen Porsche. Du får to biler at lege med.

Oversigt over, hvad du får for dine penge

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi udsender vores nyhedsbrev én gang månedligt, med seneste tilbud og nyheder.

Information

  • Overgaden oven Vandet 58A, 2. "Søfartsmuseet" 1415 Kbhvn K.
  • overtoner@parnassos.dk
  • CVR nr. 41163178
  • Rejsebestemmelser
  • Når du køber en rejse hos Parnassos.dk
  • Min konto
  • Kurv
  • Kasse
  • Overgaden oven Vandet 58A, 2.
  • "Søfartsmuseet" 1415 Kbhvn K.
  • overtoner@parnassos.dk
  • CVR nr. 41163178
  • Handelsbetingelser
  • Rejsebestemmelser
  • Når du køber en rejse hos Parnassos.dk
  • Min konto
  • Kurv
  • Kasse
Visa
Mastercard
MobilePay
Facebook