Kairo – november 2025
Mono- og polyteisme i Kairo
Egyptens hovedstad, Kairo, er den islamiske kulturs uofficielle centrum. Samtidig er byen også arvtager af det eneste tilbageblevne af antikkens syv vidundere, den uudgrundelige Keops-pyramide.
En by der er sammensat og sammenstykket. Den kan blive dit hjem fra den 1. – 8. november 2025.
Hvis nedenstående har din interesse, eller har spørgsmål hertil, er du velkommen til at ringe på 5273 6316. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 09.00 – 18.00. Lørdage og søndage fra 10.00 – 16.00. Eller skriv til os på overtoner@parnassos.dk.
Rejseplan:
Få et overblik over hvad du skal opleve på din rejse.
Dag-til-dag oversigt
Modsat et fysisk produkt er en rejse først færdig, når rejsen er overstået.
Ændringer vil derfor forekomme og det er også ønskeligt. Fra at vores rejser tilbydes på hjemmesiden til rejsen selv, går der gerne 6 – 9 måneder. Det vil være helt usædvanligt, hvis der ikke i den periode dukker et tilbud op, der vil være en klar forbedring af den samlede rejseoplevelse. Men markante ændringer til nedenstående overblik vil ikke forekomme.
Alle vores rejser hviler på, at vores gæster får lyst til at tage med os på nye eventyr. Det er din garanti for at vi bestræber os, efter bedste evne, for at du får en once in a lifetime experience – hver gang.
Første weekend, en koptisk kirke og speedbåde på Nilen
Vi ankommer lørdag sidst på aftenen på vores hotel. En let supper venter os.
Søndag formiddag tager vi til Maadi syd for Kairo.
Vi besøger byens koptiske kirke, får frokost på deres kirkeskib, sejler på Fellukka, får te og kager i The Yacht Club. En speedbåd tager os tilbage til hotellet. Efter et hvil tager vores bus os til aftenens restaurant.
Dag 3 og 5: Professor Jakob Skovgaard-Petersens dage
Islameksperten og professor Jakob Skovgaard-Petersen tager os til det gamle Kairo om mandagen, fortsætter til Beyt Yakan instituttet. Mandag aften slutter i Makan teatret som serverer en buffet for os.
Onsdag fortsætter vores rejse til Ben Ezra synagogen, den hængende kirke. Efter frokost tager vi til NMEC museet, eller National Museum of Egyptian Civilisation. Her holder Yasmine el Dorghamy fra the American University foredrag for os.
Jakob tager os herefter videre til de dødes by.
Om aftenen spiser vi vores middag på den ikoniske The Royal Automobile Club
Dag 4 og 6: Professor Arto Belekdaniens dage
Om tirsdagen leder egyptologen Arto Belekdanien os ud til ørkenpyramiderne i Dahshur.
Efter frokost i The Palm Club ser vi Saqqara plateauet, hvor Arto vil vise os noget ingen andre kender til. Om aftenen får vi vores middag i Mena House for foden af Keopspyramiden. Torsdag skal vi opleve de tre Giza pyramider i al deres majestæt.
Herefter til det helt nye museum, Grand Egyptian Museum. Om aftenen tager vi i The Cairo Opera House.
Dag 7: en skraldeby og en spøgelsesby
Vores mest surrealistiske dag. Vi kører gennem The garbage city og til den mageløse klippekirke, Garveren St. Simons kirke.
Efter frokost tager vi til The New Administrative Capital med plads til 5 millioner indbyggere, hvoraf ingen endnu er flyttet ind.
Vi slutter vores sidste aften af med en overraskelse.
Inkl. / Ekskl.:
Hvad er inkluderet
- Fire nætter på det 5* Hotel the Ned.
- Kanapéer og velkomstdrinks fredag aften.
- Pub lunch lørdag.
- Operabillet lørdag aften.
- Sunday Roast.
- Signaturmiddag søndag aften.
- Pub lunch mandag.
- Kanapéer og vin i Sigmund Freuds House.
- Kanapéer og drinks til William Hansons event.
- Entré til Highgate Hill, bådfart, alle guidede ture er inkluderet.
- Morgenmad: du kan tilkøbe 4 kuponer á £ 15, der giver dig 4 * £ 26 at spendere i The Ned’s syv restauranter.
- Drikkevarer på restauranter og pubber overlader vi trygt til dig og tjeneren.
Altid inkluderet
Ikke inkluderet
PRIS
Fra 13000 kr.
Depositum*
2500 kr.
Lokation
Hotel Flamenco
02 El Gezira El Wosta, Zamalek, Kairo
Arrangør
Parnassos.dk, Overgaden oven Vandet 58A, 2. 1415 København
Telefon
45 52736316
overtoner@parnassos.dk

Rejsedatoer:
Mono- og polyteisme i Kairo
- Start dato:
- Slut dato:
- Pris:
Mono- og polyteisme i Kairo
- Start dato:
- Slut dato:
- Pris:
Rejseinformation:
- Professor Jakob Skovgaard-Petersen
- Maadi
- Al Azhar
- Djævleuddrivelse og healing
- Egyptologen
- Ørken-pyramiderne
- Signatur-middag på Mena House
- Ben Ezra synagogen
- Guide Yasmine
- De dødes by
- Pyramide-plateauet
- Grand Egyptian Museum
- Operahuset
- Koptisk ungdom
- Capital City
- Nile by Night
- En hemmelighed
- Bent
- Egyptisk bomuld
- Faraos hævn
- Tryghed i Kairo
- Slutteligt
- Vores Mission
Professor Jakob Skovgaard-Petersen
Vi er glade og beæret over at islamforskeren og professor på Københavns universitet, Jakob Skovgaard-Petersen, tager med os på rejsen som guide. Så har vi fast grund under fødderne, hvad en af verdens største kulturer angår.
Vi vil have glæde af ham hele ugen, hvor vi sikkert kan få ham til at fortælle om dengang han boede i det gamle Kairo i 1980erne – byens mest eksotiske område – hvor han blev ramt af gulsot, en de mest eksotiske sygdomme, som heldigvis ikke længere hærger byen. Om vores rejse skriver Jakob,
“Cairo er ikke bare en af verdens ældste byer, den har også i adskillige århundreder været en af de største, og det er den stadig i dag. De mange historiske perioder er til stede i byen, ikke bare under den, men i forskellige kvarterer. Derfor kan en vandring i Cairo føles som en tur i en tidsmaskine.
Vores rejse til november er en sådan tur gennem byens mange lag og tegn. Fra de faraoniske til de hellenistiske og kristne og jødiske i byen Fustat. Videre gennem den arabiske erobring og fatimidernes nye by al-Qahira til storhedstiden under mamelukkerne (1250-1517).
Videre igen til den osmanniske by, som Carsten Niebuhr besøgte og Napoleon erobrede, til det elegante fin-de-siècle Cairo med boulevarder, parker og pynt på gesimsen. Fra kolonitidens nationalistiske udtryk til uafhængighedens og socialismens modernisme. Og op til den splittede by vi ser i dag med slum, kaos, forfald og nye rige bydele i ørkenen.
Det tager tid at mestre Cairo. Men vi vil gøre et forsøg og gennemrejse dens mange epoker.”
Som nævnt, Jakob er med os alle dage. Ikke alene er han ekspert i alt mellemøstligt og har et stort netværk i byen, hans arabiske er på et niveau som endog intimiderer udlandsdanskerne i Kairo.
Den 13. november 2023 modtog han årets Bent Melchior pris, som uddeles til personer der fremmer dialogen mellem mennesker med forskellige menneskesyn og verdensopfattelser samt udviser tolerance, åbenhed og nysgerrighed over for andre menneskers ståsteder. Hvis du læser hans takketale, som du kan gøre via dette link, vil du være enig i, at han fuldt ud lever op til disse kriterier.
Church of the Blessed Virgin i Maadi
Maadi - lidt syd for Kairo
Vi ankommer sent lørdag aften til hotellet. Når alle har fået deres værelser serveres der en let supper på hotellets restaurant, som er inkluderet i prisen.
På vores første dag, søndag d. 2. november, tager en bus os lidt syd for Kairo, hvor vi skal besøge den efter vores mening mest interessante koptiske kirke i hovedstaden, “jomfru Mariæ kirken i Maadi”. Her vil kirkens præst, Stafanos, tage imod os. Kirken er interessant fordi den er mere intim – og så har den haft fornem besøg i tidernes morgen. Her finder du kristendommens spæde begyndelse. Bogstaveligt talt. Ifølge Mattæus evangeliet viser en engel sig for Joseph og siger,
“Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« …Og dér blev han, indtil Herodes var død.”
Ifølge overleveringen gemte familien sig en måneds tid i Maadi – et område, hvor der befandt sig en stor jødisk befolkning på det tidspunkt – netop hvor kirken siden er blevet bygget. Ikke nok med det, Stefanos har lovet at åbne op til kirkens allerhelligste. Krypten, hvor traditionen siger at familien gemte sig for Herodes spioner. Der er næppe nogen historiker der ”køber” historien, men for en times tid placerer vi vores skepsis i kirkens garderobe. Hvorfor ikke?
Herefter vil Stefanos fortælle om hvad det vil sige at tilhøre en kristen minoritet i et islamisk samfund.
Søndag eftermiddag står i Nilens tegn. Vi har fået lov til at låne kirkens skib, der benyttes under menighedens sociale begivenheder. Vi sejler ud på Nilen mens vi får vores frokost, som er inkluderet i rejsens pris.
Den lægger til, hvor fellukaer tager over. Vi fortsætter Nilturen på disse sejlbåde. Vi lægger herefter igen til ved den elegante Maadi Yacht Club, som Parnassos.dk er medlem af. Te, kaffe og kager serveres før vi vender hjem til vores hotel. Via speedbåd!
Søndag aften tager vi med vores bus på restaurant, hvor middagen er inkluderet i prisen. Og for dem der har lyst, bagefter på bar nær vores hotel.
Al Azhar, gamle Kairo, Khan el-Khalili
Jakob Skovgaard-Petersen er vores guide hele mandag. Vi forlader hotellet kl. 9.30, hvor bussen tager os til Bab al-Nasr, en af de resterende tre byporte i Kairo, bygget i år 1087. Et naturligt sted at starte vores vandretur i det gamle Kairo.
Vi går ned til Bab al-Futuh, byport nr. 2, hvor vores første stop er ved den meget smukke al-Hakim moské.
Dernæst besøger vi det historiske rigmandshus Bayt al-Soheimi og Sultan Qalawoun komplekset, fra 1200-tallet, hvorefter vores formiddag er brugt.
Vi får frokost i Khan al-Khalili distriktet, som er på gæsternes regning, med dets utal af små bazar-gader, efterfulgt af 1 ½ times pause til at nyde området på egen hånd, eller sidde på café og opleve menneskemylderet.
Om eftermiddagen går vi til al-Azhar og al-Ghuriyya moskéen, bygget under mamelukkernes regime. Næste stop er Bab Zuweila, den sidste resterende byport, for at slutte ved Egyptens Blå Moské via teltmagernes gade. Når vi er nået frem hertil, vil Jakob have givet os et godt greb om hele den islamiske politiske og kulturelle historie.
Sidst på eftermiddagen når vi frem til det nyrestaurerede hus, Beit Yakan, hvor det danske institut har hjemme. Det bliver til et foredrag af husets ejer, arkitekten Alaa El-Habashi, og vi serverer sandwiches, kaffe og te – inkluderet i prisen – i deres magiske gårdhave.
Herefter, når solen går på hæld er det tid til djævleuddrivelse i El-Sayeda Zainab.
Nubisk ZAR musik i Old Cairo
Djævleuddrivelse og healing i Kairo
I El-Sayeda Zainab distriktet findes der et lille teater, som spiller nubisk musik, eller i fagsprog, ZAR-musik, hvis formål er at uddrive dæmoner. Jeg har overværet flere forestillinger. Og ja, det virker!
Det er en aften der ærligt talt er svær at beskrive, men sangerne og musikerne er sjældent karismatiske.Og her er det kvinderne der fører an. Halvdelen af os skal sidde på gulvet. Så er det også nemmere at levitere.
Vi har lejet hele teatret. Vi tager puder og tæpper med, og efter forestillingen vil stedets ejer, Ahmed el Maghraby, servere en middag for os, som er inkluderet i prisen. Og her bliver der også lejlighed til at møde musikerne og sangerne som, tror vi, du vil blive forelsket i.
Egyptologen fra The Ministry of Antiquity
Hvor Jakob tager sig af den nye kultur, Islam, fra 600-tallet og frem, vil vores egyptolog til rejsen, Arto Belekdanian, tage os under sine vinger to af dagene og fører os tilbage til civilisationens begyndelse. Arto er af egyptisk-armensk oprindelse. Han er dr.phil. i ’Oriental Studies in Egyptology’ og uddannet på Oxford University.
Han er redaktør for National Geographic samt BBC’s ekspertrådgiver for deres program, ’Unearthed’. Jeg kan finde 11 videnskabelige udgivelser i hans navn. Og så er han et yderst behageligt menneske. Går du eksempelvis i stå midt i tydningen af hieroglyfferne, står han klar med at hjælpe dig videre til næste sætning.
Sidst men ikke mindst, arbejder Arto for The Ministry of Antiquity i Kairo, som udsteder tilladelser til at besøge mausoleer, templer og lignende som er lukket for offentligheden. Det vil ikke være i Parnassos.dk’ ånd ikke at udnytte den mulighed til fulde.
Professor og egyptolog, Arto Belekdanian, her fanget ved en reception i den danske ambassadørbolig i Kairo
Ørken-pyramiderne i Dahshur
Du finder alle modemærker i Ginza. Her er det ene stormagasin efter det andet. Og her finder du BIC Camera, hvis du ikke kan få nok af gadget, kan du… få nok ved et besøg i den 12 etagers store bygning lige ved Tokyos hovedbanegård.
Her er også et stort antal museer. Vi besøger en af dem, som vi har valgt skal være lidt af en hemmelighed. Ginza gør sig bedst på egen hånd. Vi splittes op ved oasen Mint Ginza og mødes et par timer senere på en stor og prismæssigt absolut rimelig restaurant, ejet af ølmærket Sapporo. Restauranten, hvor de amerikanske officerer mødtes under Japans besættelse og derfor også et landemærke af historisk betydning.
Signatur-middag på Mena House
Hvad bedre end at slutte tirsdagen af med en middag på Mena house, lige over for Keopspyramiden? Mena House er et hotel, indviet i 1886, hvis mytologi knytter sig til 1900-tallet. Det var her statsoverhoveder, konger og dronninger og alskens kändisser valfartede til, når de var på besøg i Egypten. Winston Churchill, Agatha Christie og Charlie Chaplin, for at nævne nogle få.
Her, december 1977, satte Egypten og Israel sig til bords og begyndte deres fredsforhandlinger som udmøntede sig i Camp David aftalen september året efter.
Her sætter vi os til bords kl. 19.00 med udsigt over verdens første vidunder.
Som regel står pyramiderne hen i mørke, men ikke til vores aften. Plateauets lysmester står klar med sine projektører. Og så bliver menneskehedens mest gådefulde bygningsværk lyst op i en times tid, før fortryllelsen bliver ophævet.
Magien er ikke slut endnu. For vi har også bestilt underholdning. Arkaiske danse er i vente ved vores borde. Middagen er inkluderet i prisen.
Vi nyder vores ”signature” middag på det luksuriøse Mena House med den ældste af verdens syv vidundere som baggrund. Normalt står pyramiderne hen i mørke, men ikke under vores aften.
Ben Ezra synagogen i Kairo
Ben Ezra synagogen i Kairo
Onsdag er det igen Jakobs dag.
Han vil tage os til det gamle Kairo, det islamiske Kairo, til Fustat hvor vi besøger den netop ny-indviede Ben Ezra synagoge, blandt de mest interessante synagoger i verden.
Ifølge overleveringen ligger synagogen præcist samme sted, hvor man fandt spædbarnet Moses i en sivbåd. Bygningen er sandsynligvis fra den præ-islamiske periode. Den har oplevet lidt af hvert siden da. Udover dens særegne historie er det mest interessante ved synagogen Kairo Geniza manuskripterne.
Geniza er et opmagasineringssted for jødernes hellige skrifter, samt skrevne sider hvor Guds navn, JHVH, indgår, idet disse sider ikke måtte brændes eller smides bort. Og Ben Ezra synagogens Geniza havde akkumuleret dokumenter i et enormt omfang.
Man blev først opmærksom på deres historiske værdi i slutningen af 1800-tallet, dokumenter der var op til 850 år gamle.
Herefter kigger vi indenfor “den hængende kirke” i umiddelbar nærhed. Og så er det tid til frokost, som er inkluderet i prisen.
Yasmine El Dorghamy som guide
Efter vores frokost i Fustat distriktet, nær synagogen, tager bussen os til det nye store “National Museum of Egyptian Civlization” (NMEC, udtales Nemec) hvor vi blandt andet finder de faraoniske mumiers seneste hvilested.
Her vil Yasmine El Dorghamy, assistant professor fra det amerikanske universitet i Kairo, tage over for en stund. Vi har fået hende til at holde et foredrag samt guide os gennem galleriet for tekstiler, som er hendes speciale. Tekstiler fra Egyptens tidligste tider frem til i dag. Hun er en fantastisk og karismatisk formidler. Du vil her få 5000 års egyptisk historie via befolkningens påklædning.
Hendes C/V:
Yasmine El Dorghamy is the founder of Rawi Publishing for Egyptian History, Heritage & Art; a bilingual research and publishing platform. Each year, Rawi publishes its namesake flagship periodical, a reference-quality publication in both English and Arabic, on a selected topic from Egyptian history.
Themes of past editions include the History of Modern Egyptian Art, history of the Egyptian cinema industry and of Egyptian cuisine. The most recent publication focused on Egypt’s costume history and traced the changes and trends in Egyptian dress over five millennia. El Dorghamy also teaches Visual Culture at the American University in Cairo (AUC).
De dødes by, et svært fascinerende område af Kairo
Kairos Nekropolis - De dødes by
Efter at være blevet klædt godt på af Yasmine, og med NMEC bag os, tager Jakob Skovgaard igen over og leder os til Ibn Tulun moskéen, den største samt ældste moské i Kairo, bygget i årene 876 – 879.
Derfra gågang til al-Takkiya al-Mawlawiya i Sharia al-Suyufiyya og Sultan Hassan og Al-Rifai moskéerne. Hver repræsenterende interessante historier og baggrunde. Jo mere du spørger ind hertil, jo mere finder vi du ud af, at Jakob er alvidende indenfor sin profession.
Herfra videre til De Dødes by, hvis beboere deler huse med de levende. Det er, skal vi sige, særpræget. Jakob fortæller os om disse betydelige områder af byen og om de muslimske skikke knyttet hertil.
I øvrigt, vi har “lytteudstyr” med på vores ture, så alle kan høre selvom vi af og til løber ind i store menneskemængder.
Parnassos.dk er medlem af den ikoniske The Automobile Club i Kairo. Vi får vores middag, som er inkluderet i prisen, i klubben der befinder sig i Downtown. En helt igennem unik oplevelse.
Pyramide-plateauet i Giza
Torsdagen er igen Artos.
Fotoet viser Giza plateauet med dets tre pyramider, Man bliver aldrig træt af dette vue. Keops pyramiden længst væk og Menkaures tættest på. Dertil pyramiderne til Menkaures tre hustruer. Korrekt. Vi er stadig ikke helt i mål, hvad ligestilling mellem mænd og kvinder angår. Jeg synes nu alligevel at vi er kommet langt de sidste 4500 år.
Arto tager os om formiddagen til alle tre pyramider og dets årtusinderne.
Det bliver vores tredje grupperejse til Kairo. Og hver gang har vi gæster med, som hele deres liv har haft drømmen om at stå foran disse menneskeskabte mastodonter. For dem er det et næsten spirituelt øjeblik.
Menkaure og hans tre hustruer
Ramses II, den perfekte vært for ‘the Grand Egyptian Museum’
Grand Egyptian Museum
The Grand Egyptian Museum, i kort afstand fra de tre Giza-pyramider er et museum, som har været et årti undervejs og sprængt alle budgetter. Det er naturligvis uheldigt, men det er set før.
Indenfor i vestibulen er det svært at få armene ned. Selvom der endnu ikke er fuld adgang til hele museet er det nemt at forudsige, at det bliver årtiets største verdensomspændende kulturelle begivenhed når alle vinger af museet er åbent for publikum.
Ingen kender den eksakte dato for den fulde indvielse. Selv Arto kan kun gisne. Beslutningen er på ministerielt niveau, og formodentligt også på præsidentielt niveau.
Endnu et stort areal, som ingen besøgende endnu har set, vil åbne i juli i år, så museet åbner i etaper.
Den sidste etape sker, når Tut-Ank Amons skatte overføres fra det Egyptiske museum i Kairo. Under fanfare, utvivlsomt.
Hvad vi nu har at kunne gøre godt med, er rigeligt til at Arto kan give os en rundvisning i Det Mellemste Rige. Og når vi når til enden af vores guidet tour, venter der os et enestående vue over Giza plateauet.
Der er en række ret lækre caféer i museet. Her vil vi hver især indtage vores frokost, inden Arto fortsætter fortællingen. Denne frokost står vores gæster selv for.
Operahuset i Kairo
Vi når hjem til vores hotel fra GEM før vi tager hul på torsdag aften, som er helliget en koncert eller opera i operahuset i Kairo. Tilblivelsen til denne bygning kan du læse via dette link. Operahusets program til efteråret 2025 er endnu ikke fastlagt, og er det først i oktober, men vi venter spændt. Det bliver sjovt og helt og aldeles anderledes for jer, der er hjemmevante på de bonede europæiske operagulve.
Undertegnede sad fast i Kairo under Corona-krisen. Fem måneder blev det til. Det var den mærkeligste tid. FDet var det for os alle.
Endelig, i juli måned 2020 genåbnede operahuset, som den første kulturelle institution i Egypten. Der var tale om et udendørs arrangement. Vi var kun få gæster, som lyttede til Peer Gynt suiten. Det var ikke Wienerfilharmonikerne der spillede, alligevel er det noget af det smukkeste jeg har hørt. Kun forstyrret af at et par katte pludselig besluttede sig for, at føre slægten videre i et buskads i nærheden. Ingen situationsfornemmelse.
Til vores aften kommer vi til at sidde indendørs. Hvor det altid vil være lidt upassende at dukke op i eksempelvis en gymnastikdragt til et arrangement, som mange ser som en mulighed for at dress up, så er kravene til påklædning i Egyptens nationale operahus næsten yderligtgående.
Det er påkrævet – påkrævet – at mænd bærer slips. Man bliver bare ikke lukket ind uden. Heldigvis er der en løsning herfor. Du kan frit låne et slips af operahuset selv. Du lægger dit kørekort eller kreditkort som pant. Men mon ikke at du foretrækker at medbringe eget slips? Så er du også sikker på at det matcher skjorte og jakke.
Vi kan nyde middagen forestillingen sammen for dem der har lyst. Middagen er ikke inkluderet i prisen.
Operahuset i Gezira, Kairo
Indgangen til Garbage City nær Mokattam bjergene
7000 ton daglig skrald til Garbage City
Al Abageyah i Kairo er kandidat til at være det mest bizarre sted på kloden. Det er virkeligt uden sidestykke. Det oplever vi fredag formiddag, en dag der er helliget surrealisme.
Der bor omkring 140.000 mennesker og de lever af at sortere byens 10-15 millioner menneskers storskrald. Al affald ender her: plastik, flasker, papirer, møbler, madrester, bildæk…
En enorm trafik går ind og ud af byen, hvor der hele tiden hviler en svag duft af forrådnelse. At vandre rundt her giver én fornemmelsen af at befinde sig midt i en Federico Fellini film. Eneste problem: beboerne bryder sig vitterligt ikke om besøg.
Men vi har fået kontakt med en af bydelens administratorer. Det bliver en guidet tour som er lidt ud over det sædvanlige. I distriktet er der også små forretninger, som omdanner skruer, møtrikker, plastik og stoffer til af og til meget originale nipsgenstande. Tag nogle egyptiske pund med hvis du bliver charmeret.
Vi har også fundet den perfekte løsning på hvordan du med egne øjne ikke vil tro på hvad du ser – uden at nogen af beboerne bliver trådt over tæerne. Vi forklarer når vi alle sammen står ved Al-Mokattam gaden tæt op ad bydelen. Og hvis du ikke kan få storskrald nok, får du en halv time alene i området, før vi igen mødes, denne gang på den anden side af affaldsbunkerne.
Vi bevæger os nu ud af Fellinifilmen og direkte over i en anden scene kreeret af endnu en surrealist.
Koptisk ungdom ved klippekirken
Al Abageyah i Kairo er primært en koptisk bydel. Og nu hvor vi igen berører emnet, du vil blive overrasket over hvor mange kirker der er i denne helt igennem islamiske by, faktisk omkring 400. Det tjener til Egyptens ære, at man har givet udstrakt religiøs frihed til denne kristne minoritet, som man mener tæller omkring 10 – 15% af befolkningen.
Bag storskraldsbyen åbenbarer der sig en kirke med plads til 10.000 mennesker. Den er hugget direkte ind i Mokattam-klipperne, der omkredser den østlige del af Kairo. Bevares, der er turister, men ikke mange. Til gengæld er kirken velbesøgt af koptere, ikke mindst af den koptiske ungdom – også uden for gudstjenesterne.
Og her får de unge mennesker lov til at flirte og lov til at finde sig en livsledsager. Så kirken fungerer derfor også som et dating bureau for den koptiske minoritet, som fuldt ud billiges af samfundet.
Vi nyder vores frokost, som er inkluderet i prisen, i kirkeområdets cafeteria før vi skal videre til rejsens mest, ja, mest bizarre indslag.
Klippekirken i Mokattam bag Garbage City
Downtown i Kairos nye hovedstad. Øde og forladt.
Kairos New Administrative Capital City
Kontrasten mellem Garbage City, som vi forlader tidligt fredag eftermiddag, til næste ophold kan næsten ikke blive større.
En times kørsel fra Kairo dukker verdens største spøgelsesby op. Her er ingen turister, af den simple grund at der ikke er nogen mennesker, ingen forretninger, ingen restauranter, blot endeløst mange bygninger og huse der er færdigbyggede og fuldstændigt tomme. Kilometer efter kilometer af livløshed bundet sammen af op til sekssporede motorveje. En enspænders paradis.
Fra Kairos kakofoni til absolut stilhed. Her skal Kairos nye administrative by ligge. En by, der inden årtiets udgang forventes at have et indbyggerantal på 5 – 6 millioner. Nok til hele Danmarks befolkning.
En urban planner vil være med os og fortælle om området, der vil få os til at knibe os i armen.
Vi får herefter serveret afternoon tea og sandwiches, inkluderet i prisen, på det immoderat luksuriøse Hotel Regis, der ligger i centrum af tomheden, før vi vender hjem til rejsens sidste aften.
Nile by Night
Vi skal sejle på Nilen igen. Denne gang fredag aften. Hver by har sin metamorfose i overgangen fra lys til mørke.
Egyptere er festglade mennesker, og skal der være fest, skal det oftest være på Nilen. Vi søsætter en af de ganske charmerende “diskobåde”, hvor alting blinker og drejer rundt. Vi har lejet én af dem, og ja, det er lidt kitsch, men det er også vældig sjovt. Da vi råder over båden, styrer vi også lydstyrken på musikanlægget. Heldigvis.
Vi sejler rundt en times tid, men det er også overgangen til næste program. Vi landsættes på den anden side af floden, hvor vi skal opholde os om aftenen. Vi glæder os til at nå frem til denne del af rejsen. Og her har vi valgt at holde tand for tunge.
Lyshav og disko på Nilen
Og hvor tager diskobåden os hen?
Vi holder på en hemmelighed
De pengestærke golfstater har sat et grundigt aftryk på Kairo, og Egypten i det hele taget. At forstå landet betyder at man også skal forstå disse staters indflydelse. For et år siden var jeg i en bygning som var klart saudiarabisk territorium, hvor jeg følte at jeg var sådan lidt på ’tålt ophold’. Til gengæld, stedet var både sært og spektakulært. En kombination der altid vil fange dette rejsebureaus opmærksomhed.
Mit andet besøg gjorde min første fornemmelse til skamme. De var meget imødekommende. Jeg talte med stedets leder, der mødte mig med ordene ‘My name is Sherif, and here I am Sheriff’. Og så grinede han. Den vending, tror jeg, har han brugt før.
Han var åben for mit forslag. Summa summarum er, at vores aften bliver speciel på en særpræget måde. Det sørger Sherif for. Middagen er inkluderet i prisen. Vel overstået tager diskobåden os tilbage til vores hotel.
Dette afslutter vores officielle program. Vores fly står klar til at tage tilbage til København lørdag morgen. En bus tager os naturligvis til lufthavnen.
Bemærk: Du har mulighed for at tilvælge endnu en dag, hvis du har mod på at nyde byen om lørdagen på egen hånd. Den ekstra dag kan tilføjes under købsprocessen.
Min bror, Bent, der boede 30 år i Kairo
Vinteren 1991. Min brors depressioner er blevet værre. Hans læge foreslår ham derfor at flytte til lysere himmelstrøg for at tage brodden af den danske vinter. Han følger lægens råd og slår sig ned i… Kairo!
Her boede han i 30 år, fik sig et nyt liv, ny omgangskreds og fandt Aladdins hule. Næsten. Jeg er i dag af den overbevisning at han spillede de kort han fik på hånden så godt som man med rimelighed kunne forvente.
Vi var sammen i Kairo i februar 2020, kort tid før Coronakrisen og her besluttede vi at vi en dag ville arrangere en guidet grupperejse til hans by.
Bent tog til Athen, hvor han også havde en lejlighed, og jeg blev i Kairo. Et planlagt fire ugers ophold blev for mig til 5 måneder grundet Covid.
I foråret 2022, efter langt tids sygdom, måtte vi desværre tage afsked med Bent, men de planer vi lagde – løseligt – lever videre med denne rejse, som derfor også er lidt af en mindetur. Jeg har overtaget hans hjem i Agouza-distriktet og arvet hans vennekreds som har været mere end behjælpelige med dette arrangement, ikke mindst danske Claes Raben som ligeledes har boet her siden begyndelsen af 90erne.
Jeg vil meget gerne vise jer min brors bydel. Når man kom på besøg hos ham, og ikke kunne finde rundt i de små vinde, skæve og kringelkrogede gyder og gader, skulle man blot spørge om hvor ”den fremmede” bor. Han var vellidt, de passede på ham i hans ”mørke” perioder og han blev ligefrem kvarterets maskot. Nu er jeg “den fremmede”! Gæstfrihed og imødekommenhed har jeg også arvet.
Bent Bach Christophersen,
siddende på hans yndlingscafé, Biota, i det nordlige Zamalek, Kairo. Februar 2020
Egyptisk bomuld
Nu hvor vi er i Egypten, er det også værd at nævne egyptisk bomuld.
Dens renommé når med rette ud til alle verdenshjørner. Eneste hage herved er, at det er en eksportvare. Den bearbejdes ofte i Egypten, hvorefter den finder vej til franske modehuse og dets lignende. Og vi ved hvad det gør ved prismærkatet.
Men the Expats i Egypten som er in the know, ved hvilke forretninger som har fået dispensation og tilladelse til salg af dette attråværdige stof, som materialiserer sig i form af trøjer, skjorter eller jakker i høj skrædderkvalitet. Og til priser langt under hvad du må slippe i Europas designerbutikker.
Tager du med på turen, kan du opgradere din garderobe for få penge – og samtidig støtte lokalsamfundet. De har brug for det.
Faraos hævn, hvilken hævn?
Ingen har lyst til at bruge en uge på et hotelværelse. Men holder man sig til de vaner vi fik under Corona-krisen, med eksempelvis ofte at afspritte hænder, er risikoen meget lav.
Vi bor på Hotel Flamenco, hvis manager er Per Kvist fra Sverige. Vi er blevet gode venner, ikke mindst fordi han har bedt mig om at tage snus med til ham, hver gang jeg drager mod Kairo. Han fortalte mig om hotellets temmelig strikse procedure, i forbindelse med renlighed. Vi er i gode hænder.
Som den danske ambassades kulturattaché i Egypten, Dorte Vestentoft, sagde, ’byen har rykket sig de sidste par årtier, hvad hygiejne angår’. Hun er i øvrigt alvidende om egyptiske forhold og vil, så meget hun har mulighed for det, være med os på turen.
Flere restauranter i Kairo har opnået international standard – som denne
Samt... kan man føle sig tryg i Kairo?
Og sikkerhed og terrortrussel?
Kan man føle sig tryg i Kairo? Det korte svar er ja. Og vi er i løbende kontakt med den danske ambassade i forbindelse hermed.
En lille detalje: fordi vi er en større gruppe på omkring 40, får vores busselskab i Kairo – ejet af Atlantis rejser i Danmark – bevilget en betjent i civil, der er med os på vores ture, hvilket er fantastisk rart. Det lægger altid en dæmper på de gemytter, der enten er lidt for pågående eller ønsker at sælge alverdens.
Intet er risikofrit i denne verden, men sandsynligheden for at man som person bliver udsat for et terrorangreb er meget lille. Vi nærmer os lynnedslags lille. Vi er heller ikke et oplagt mål, da de fleste af vores ture er uden for alfarvej. Du skal naturligvis føle dig godt tilpas, men vi synes det vil være synd, hvis frygten spærrer for fristelsen.
Så vores opfordring er lige til: Tag med.
Slutteligt
Det er Parnassos’ filosofi at vores rejseprogrammer er så kompakte som mulige. Vi udnytter hver eneste vågne time vi er i Kairo. Tag med på alle ture! Tag med til alle restauranter og klubber!
Hvis du undervejs bliver træt, eller at byens trængsel og alarm simpelthen bliver for meget af det gode – og det vil helt sikkert ske et par gange – sætter vi dig eller jer i en taxa der kører jer direkte til hotellet. Taxaer i Kairo er forbløffende billige, og de er overalt til enhver tid.
Og for at slutte denne rejsebeskrivelse af: Der er intet charmerende ved at ting ikke går efter planen. Men vi bør alle møde Egypten med en vis fleksibilitet. Modsat vores civilisationsture i Europa, især i Tyskland og Østrig, hvor man kan stille sit Schweizer ur efter den germanske punktlighed – kan du forvente en feberredning hér, en plan-b dér, under vores ophold.
Har du spørgsmål til ovenstående rejse, da ring gerne på 5273 6316. Vi har åbent fra kl. 09.00 – 18.00 hverdage. Lørdage og søndage mellem kl. 10.00 -15.00.
Og vores mission er?
Vi ønsker at skabe eksklusive oplevelser – uden at være ekskluderende.
Prismæssigt er vores arrangementer ikke i den billige ende, men de er alligevel tilgængelige for en større del af et rejseelskende publikum.
‘Tricket’ er at være en stor gruppe. Vi taler om cirka 40 personer. At være mange skaber i sig selv dynamik. En stor gruppe giver et større budget, som igen gør at vi kan være mere ambitiøse hvad ægte unikke oplevelser angår, oplevelser der vil være uden for rækkevidde for langt de fleste af os, hvis vi handlede på egen hånd. (og når vi af og til har brug for lidt mindre grupper kan 40 snildt deles op i to).
Vi stiler efter at sprænge rammerne for hvad man normalt forbinder grupperejser med. Hver eneste af rejsernes arrangementer er unikke, exceptionelle og ofte med et anstrøg af det ekstravagante. Det sikrer at vi lever op til vores slogan, ‘once in a lifetime – hver gang’.
Hurtigt overblik
Syv overnatninger med morgenmad på det 4* Hotel Flamenco Cairo. Vi bliver alle opgraderet til værelser med Niludsigt.
Du kan ligeledes vælge at blive opgraderet til det 5* hotel Marriott ligeledes på Zamalek. Dette kan gøres under købsprocessen.
Alle transporter, alle guider, alle koncerter og alle museumsentréer er inkluderet og Giza-pyramiderne. * Dog ikke hvis du ønsker at gå ind i Giza-pyramiderne, billetter der skal købes særskilt.
4* frokost samt Afternoon Tea på St. Regis fredag eftermiddag.
6 * dinner/buffeter inklusiv den store banket på Mena House. Drinks til taler og foredrag.
Hvad er ikke inkluderet:
Fly tur/retur. Vi har reserveret direkte fly fra København med Egypt Air, der kan tilkøbes. Pris 4.300 kr./person.
Vine til vores middage. Visum pt til $25 omkring 200 kr. som man får udstedt i Kairo lufthavn.