Kampen mellem Johann Strauss Jr. og Sr.

Med valsekongerne Johann Strauss Jr (1825-1899) og fader Johann Strauss Sr. (1804-1849) befinder vi os, ved første ørenlyd, inden for den klassiske musiks lette kavaleri. Men bag den indsmigrende ¾ takt gemmer der sig en gryende seksuel revolution og en fader/søn konflikt. To generationer der befinder sig i hver sin lejr under det Østrig-ungarske oprør i 1848. 

Endnu et eksempel på at klassisk musik og dens omkringliggende samfund spejler sig i hinanden. 

Så hvad kan et par tusind ord fortælle os om Johan Strauss Jr. – og i samme åndedrag hans far – og hvor passer de ind i det klassiske musiks firmament?

Denne artikel indgår i vores “huset Habsburg”-serie. Habsburg-kejserriget, med hovedsæde i byen Wien, var i århundreder blandt de mest magtfulde riger i Europa. De Habsburgske kejsere drev en decideret kunstpolitik og som følge heraf var Wien centret for klassisk musik i et halvandet århundrede frem til 1. verdenskrig. 

NB: Nederst i artiklen finder du vores Mnemonic-sektion. Huskeregler der som regel gør at læseren af artiklen aldrig glemmer hvornår vores beskrevne komponister levede og virkede.

Johann Strauss Junior
Johann Strauss Junior

Wien, 28. september 2022

Palais Coburg, Wien
Palais Coburg, rammerne om vores middag onsdag d. 28. september 2022

Før du læser videre… Parnassos inviterer på weekendtur til Wien i slutningen af september. Klik på billedet hvis du vil vide mere om vores arrangement.

Vals: musik let på tå - og så alligevel ikke

I den engelske bogbranche, som denne skribent har arbejdet i, i mange år, bruger man udtrykket ‘guilty pleasure’ for litteratur som måske ikke har den store litterære værdi, men som er svært underholdende.

Tju-bang bøger med helikopterjagt, eller romaner der beskriver det engelske aristokrati og deres dekadente seksuelle eventyr. Du må selv gætte dig til hvilken af de to genrer der appellerer til hvilket køn.

Med de herrer Strauss er vi i ’guilty pleasure’ afdelingen af klassisk musik. Men hvad den del måske mangler i kunstnerisk dybde, modsvares af at der er tale om rasende godt håndværk. Og så bliver man i godt humør af at lytte til en Strauss vals! Den eneste ulempe ved musikken er, at hvis du først får deres melodier ind i hovedet, kan du ikke få dem ud igen.

Følgende gælder for næsten alle vores beskrevne komponister: Strauss Jr. voksede op i en familie af musikere. Men med junior møder vi en variant: Johann Senior ønskede ikke at nogen af hans sønner skulle have en musikalsk karriere. Senior var endog så fast besluttet på at de tre juniorer skulle uddanne sig til noget andet, at da han fandt ud af at Johann junior tog violinlektioner i smug, fik junior klø af senior.

Faderen kunne have sparet sig anstrengelserne, for alle tre sønner, Johann, Josef og Eduard endte med ikke alene at gå musikervejen, men også at blive blandt 1800-tallets mest succesrige musikere, både hvad berømmelse og indtjening angår.

Fader og søn(ner) konflikten udviklede sig også inden for tidens politiske rammer. For at uddybe dette, skal vi tilbage til revolutionen i 1848. Men før vi tager hul på en revolution, da lad os først kigge på tidens ånd i 3/4-takt i Wien i 1800-tallet. 

Johann Strauss Jr. Blaue Donau
Johann Strauss Jr. Blaue Donau

Vals og Vaudeville i Wien

Der er ikke et eneste århundrede, hvis rødder ikke findes i dets forrige århundrede. Det er i udstrakt grad tilfældet med 1900-tallet, hvilket gør 1800-tallet så fascinerende.
1800-tallet skaber den industrielle revolution og store tænkere som Karl Marx, Charles Darwin, Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud (der havde sin praksis i Wien) og naturligvis mange, mange flere. Personer og begivenheder der ændrede menneskets tanker og historiens gang.

Og hvad der især skete i 1800-tallet var en komplet transformation af de sociale lag. Aristokratiet der sidder på alt overalt i begyndelsen af det 19. århundrede til overførsel af rigdom og indflydelse til bourgeoisiet, middelklassen og – drypvist – videre ned ad den sociale rangstige i slutningen af samme århundrede.  

Og Strauss-klanens valse er en illustration heraf. Deres popularitet kan ikke overdrives, deres publikum stammede fra alle sociale lag. Og selvom de ikke ligefrem var bannerførere for en seksuel revolution, så var der mangen en ungersvend der gik hjem med røde kinder efter en livlig valseaften i de store dansesale i Wien, grundet centrifugalkraftens indvirkning på pigernes skørter. Samtidig var det første gang at dans i de mondæne lag medførte at der var kropskontakt mellem kønnene. 

Og det betød at Strauss’ populærmusik bandt de forskellige sociale lag sammen, med efterfølgende større social mobilitet.

Den sære konkurrence mellem far og søn(ner) stopper da Strauss Sr. dør i 1849. Juniorerne beslutter sig for at slå faderens orkester sammen med deres eget. Og mere succes følger.

Vals i Wien
En vals i Wien

En mislykket revolution

Østrig-Ungarn kejserrigets undersåtter inkluderede etniske polakker, tjekkere, slovakker, ukrainere, romaer, kroatere, venetianere og serbere.

De moderne nationer du kender, svarer stort set til hvor hver etnicitet hører hjemme i dag. Hvert folk ønskede mere autonomi eller decideret selvstændighed fra Wien. Dertil var Wiens intelligentsia påvirket af de nye liberale strømninger fra Frankrig.
Det konservative Wien svarede igen med mere konservatisme, og krige fulgte. Wien vandt, med hjælp fra den russiske zar interessant nok. 

Modsat Strauss junior stod Sr. på de konservatives lejr (Hvornår er det nogen sinde omvendt?) – og hans måske mest kendte vals er skrevet til ære for Østrig-Ungarns general, Joseph Radetsky, der slog oprørene ned i midten af 1800-tallet.

Strauss Jr. var til gengæld, om ikke direkte på oprørernes side, så afgjort i den liberale lejr. (Han blev engang arresteret for i offentligt forum, at have spillet den franske nationalmelodi ’ la marseillaise’).
Den nye kejser, Franz Joseph I, som blev indsat under revolutionen i 1848 i en alder af 18 år, var – med måde – mere åben over for frihed, lighed og broderskab.

Lidt pragmatisk indstillet har vores gode Strauss Jr. jo nok været, for han skriver herefter valse dedikeret til den nye kejser, heriblandt valsene “Kaiser Franz-Josef Marsch” og “Kaiser Franz Josef Rettungs Jubel-Marsch”. I hvert fald gav det hans karriere et skub i den rigtige retning. 

Eksempelvis, Strauss Jr. søgte den prestigefyldte stilling, KK Hofballmusikdirektor, som var blevet ham nægtet ad flere omgange, grundet sine skærmydsler med autoriterene. Den hentede han endelig hjem i 1863.

Revolution Wien 1848
Revolutionen i Wien 1848

Johann Strauss Jr. i Rusland

Johann Strauss Jr. var ikke kun populær blandt ’lægfolket’, han høstede også mange rosende toner fra den klassiske musiks tunge drenge.

Han var gode og tætte venner med komponisten Johannes Brahms der engang havde sagt at han især holdt af valsen “Wein, Weib und Gesang”.

Komponisten Richard Strauss – de var ikke i familie – sagde, mens denne skrev sin Rosenkavalier valse, ‘hvordan skulle jeg kunne glemme det grinende geni fra Wien’?
Vi tager endnu én, dette citat er fra komponisten Hector Berlioz: ‘Wien uden Strauss er Østrig uden Danube’.

Strauss popularitet nåede langt ud over Østrigs grænser. Han tog på musik tours i Tyskland, Polen – og Rusland. I 1855 accepterede han en invitation fra den Zar-russiske pendant til DSB, Tsarskoye Selo statsbaner, med det formål at afholde en koncert i den store park i Pavlosk , nær Skt. Petersburg. Det var i forbindelse med indvielsen af Ruslands første jernbane, Peterborg – Pavlosk, en strækning på omkring 30 km, der blev indviet i 1855. 

Det var en stor succes og Strauss vendte tilbage hertil hvert år et årti frem. I 1865, stadig i byen Pavlosk, var det Strauss der dirigerede den russiske komponist, Piotr Ilitch Tjajkovskijs første værk, Характерные танцы, eller ”karakteristiske danse” (Noderne hertil er desværre gået tabt).

Dette blev begyndelsen på Tjajkovskijs karriere, en komponist som fik afgørende indflydelse på den russiske klassiske musik.

Johann Strauss Jr. statue i Pavlosk park i Skt. Petersburg
Johann Strauss Jr. statue i Pavlosk park i Skt. Petersburg

Strauss' gravmæle

Johann Strauss Jr. i Amerika

Du kender amerikanerne. Alting skal gøres bigger and better.
Bigger var det i hvert fald. Et stor fredsjubilæum (for at fejre afslutningen på den fransk-preussiske krig der udspillede sig i 1870 – 1871 i Europa) blev afholdt år 1872 i Boston, Massachusetts.

Det var en musikfestival der strakte sig over 18 dage, hvor Johann Strauss Jr. medvirkede og var festivalens største stjerne.
(I øvrigt, Strauss havde sin egen stil som dirigent. I stedet for at svinge en taktstok, dirigerede han mens han selv spillede på violin).
Og med sin violin dirigerede han en ”monster koncert” under festivalen med et orkester på 1000 mand m/k og et kor på hele 20.000 – tyvetusind – sangere (En rekord der ikke er overgået siden) foran et publikum på omkring 100.000.

Fredsjubilæum Boston 1872
Fredsjubilæum Boston 1872

Johann Strauss Jr. og de tre ægteskaber

Johann Strauss Jr’ store kærlighed var russeren Olga Smirnitskaya, der var af aristokratisk herkomst, som han mødte i Pavlosk. Kærligheden var gensidig. Men en datter fra de lag giftede sig bare ikke med en musiker, uanset hvor talentfuld han så end måtte være. Johann var utrøstelig. Vi har omkring 100 kærestebreve der bekræfter dette. 

Johann Strauss Jr. blev gift tre gange. Først med en berømt mezzosopran, Henrietta Treffz i 1862. De var sammen indtil hendes død i 1878. Johann var igen utrøstelig, men fandt dog trøst i Angelika Dittrich, som han giftede sig med seks uger senere. Det var ikke et lykkeligt ægteskab, men vi er i katolsk domæne og det var ikke sådan lige at få ægteskabet opløst.
Dette løste Strauss med at skifte religion og nationalitet, fra katolik til protestant, fra Østrig-Ungarn til Saxe-Coburg-Gotha, en af de forvirrende mange tyske småstater der eksisterede før de alle blev samlet under Otto von Bismarck i 1871.
En ny religion og ny nationalitet medførte også en ny kone: Adele Deutsch.

Johann Strauss Jr. og Smirnitskaya
Johann Strauss Jr. og Olga Smirnitskaya

Mindst én Johann Strauss Jr. anekdote

Hvorfor ikke koble én komponist sammen med en anden komponist i denne anekdote? Som nævnt var Johannes Brahms og Johann Strauss Jr. gode venner. Begge var berømtheder og færdes i Wiens højere sociale lag. Også når der var fest. Her var det kutyme og tradition, når en komponist signerede en bog eller lignende, at han ville tilføje et par takter fra et af sine mest berømte musikstykker. Så da Brahms en aften signerede en kvindes notesblok skrev han også de første takter af ”an die schönen blauen donau”, med tilføjelsen, ”desværre ikke af Johannes Brahms”.

Endnu en kutyme: man gav gerne en hårlok af berømtheden til de mest ivrige (kvindelige) fans. Ligeså med Strauss Jr. da han var i USA. Hans tjener stod for håruddelingen, men håret stammede fra Strauss Newfoundland hund. Man måtte dog snart slutte hermed, for på ingen tid blev hunden fuldstændigt afklippet.

I en af de mest vidunderlige romaner, Mesteren og Margarita af Mikael Bulgakov, er det ingen mindre end Strauss Jr. der på invitation af Behemoth dirigerer orkestret til ”Satans store bal”. Djævelen selv kan tydeligvis også godt lide lidt let underholdning i ny og næ. 

Ikke en anekdote som sådan, men blot for at vise hvor talentfulde brødrene Strauss var. Joseph Strauss, lille broderen til Johann Strauss Jr. fik sig en ingeniøruddannelse og designede et hestetrukken gadefejer system, for at holde stien ren i Wien, før han begyndte at arbejde for sin storebror. Han begyndte også at komponere, men døde desværre i en ung alder. Hans kælenavn var ’Pepi’. Hans berømte bror sagde engang, ’Pepi er den mest talentfulde af os, jeg er blot mere populær’. 

Anton Bruckner Anecdote
  • Følg os på Facebook for fornøjelsens skyld

Viel spaß med Johann Strauss Jr. og Sr.

I sønnens navn, 

An der schönen, blauen Donau Op. 314 – her med Daniel Barenboim som dirigent.
Advarsel! Hvis du beslutter dig for at lytte til den, får du ikke melodien ud af hovedet igen. Aldrig. 
Kaiser-Walzer , Op. 437
Kaiser-Jubiläum-Jubelwalzer , Op. 434.
Operette: Die Fledermaus  

I faderens navn,

Radetzky-Marsch  op. 228. Advarsel! Endnu en melodi du aldrig får ud af hovedet igen. 
Alice Polka Op. 238

Nu hvor vi er ved senior… Da dronning Viktoria blev udnævnt som dronning i London i 1838, var Johann Strauss Sr. til stede for at dirigere sin musik, der blev spillet i forbindelse med kroningen.

Joseph Strauss – lillebror til Johann Strauss Jr. 

Dynamiden Waltz , Op. 173

Polka med brødrene Johann Jr. og Joseph Strauss som komponister.
Pizzicato Polka

Johann Strauss senior
Johann Strauss senior

Johann Strauss Jr. Mnemonic

Den bedste måde at huske hvad som helst på er i de tilfælde hvor reglerne er lidt fjollede. Komik, uanset om det er frivilligt eller ufrivilligt morsomt gør at vi er ude af stand til at glemme huskereglen.
De indiskutabelt mest toneangivende klassiske komponister – og de mest kendte – er Johann Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven.

Bachs musik er fra 1. halvdel af 1700-tallet, Mozarts fra 2. halvdel af 1700-tallet og Beethovens 1. halvdel af 1800-tallet.
Disse tal danner et godt fundament for tidsmæssigt at kunne placere alle andre komponister.
Johan Strauss Jr. levede fra 1825-1899. Det er simpelthen så ærgerligt for vores huskeregel at Johann Strauss Sr. blev født i 1804 og ikke år 1800. (som levede fra 1804-1849).

Men lad os nu for en stund lege at senior rent faktisk blev født i år 1800. Da ville det have set sådan ud:
Senior 1800-1849, junior 1825-1899. Vi kunne så have placeret dem således: 1800-1825-1849-1899. Fuldstændigt jævnt fordelt over 1800-tallet. Et kvart århundrede efterfulgt af et kvart århundrede efterfulgt af et halvt århundrede.
Dette er ganske brugbart for vores hukommelse. Når vi tænker på Strauss Sr. og Strauss Jr. skal man blot huske på tallene 1800+4 og resten giver sig selv.

Tilsammen brugte de alle år i 1800-tallet startende med 1804. De var begge valsekonger og vals eller Waltz er altid i ¾ takt. Dette vil også hjælpe en til at huske at vi skal starte med valsetallet 4. Bruger man denne regel og ved en fejl starter århundredet med valsetallet 3, nå ja, Herregud.
Som du kan se, ærligt talt fjollet. Men som sagt, nu glemmer du aldrig hvornår Wiens valsekonger levede.

Mnemonic
Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Denne måneds nyhedsbrev beskæftiger sig med vores champagne-reception i “Rote Salon” hos prinsesse Anita von Hohenberg d. 2. oktober 2022.

Rote Salon Anita von Hohenberg Schloss Artstetten