Sponsorstøtte – når vi alle går i Maecenas fodspor

Vi er alle børn af Maecenas.

Sponsorstøtte, legatstøtte… Vi forbinder det med fonde, store organisationer, stat og kommune – som hver især har et budget for udbredelsen af kunst i Danmark.

Disse organisationer går i Gaius Maecenas fodspor, en person som var spindoktor og de facto kulturminister for Romerrigets kejser Augustus, i de sidste årtier før vores tidsregning.
Maecenas var hovedrig. Dels i kraft af arv, dels af at være tæt på rigets kejser. Der er love imod sådan noget i dag.

Maecenas er i dag kendt for at have støttet imperiets store kulturpersonligheder. Heriblandt digterne Horace og Virgil. Og de kvitterede ved at skrive skamrosende digte til deres finansielle protektor.

Men man behøver ikke at have Maecenas’ formue for at være mæcener. Det, vil vi hævde, er man lige så snart vi køber en billet til en kulturel begivenhed.

Sponsorstøtte gives i forventning om at det udmønter sig i en eller anden form for et kulturelt løft for samfundet.
Og akkurat som fonde vil have dokumentation for hvad deres penge skal bruges til, kan du med rette spørge, ’hvad bliver mit personlige kulturelle afkast ved køb af en koncertbillet hos Parnassos’? Svaret herpå fordrer en lille tur til Moskva.

Den russiske koncertpianist, Victor Yampolsky

Denne artikels skribent har en god bekendt, den russiske koncertpianist Victor Yampolsky, som ofte i forbindelse med sine koncertturnéer giver master classes for særligt lovende elever fra konservatorierne i de byer han besøger.

Efter en koncertaften, med ham som pianist, i Skrjabinmuseets koncertsal, (som du finder på Bol’shoy Nikolopeskovskiy Pereulok, 11, i Arbat i Moskva) tog vi og aftenens andre musikere på en af Arbat-distriktets mange restauranter. Her fortalte han at han ofte, primært når han var i Asien, ville møde elever som var teknisk brillante, ’men de vidste ikke hvad de spillede´.

I de tilfælde var det Yampolskys opgave at løfte hver enkelt elevs kunstneriske udførsel. At sammenligne med skøjtedansere der ikke kun måles på teknisk kunnen, men også kunstneriske udtryk.

Hvis eleverne spillede eksempelvis et et værk af komponisten Robert Schumann fra den romantiske periode, foreslog han dem at de skulle læse tyske digtere fra 1700 og 1800-tallet, eksempelvis Goethe og Schiller.

De skulle sætte sig ind i periodens kulturelle, sociale og politiske forhold, læse en biografi om komponisten samt komponistens korrespondance, for at vide mere om hvad der inspirerede kunstneren.

Og herved får publikum en større oplevelse. Vi forventer til en koncert, at en pianist rammer de rigtige tangenter. Men det kan en maskine også. Derfor, den fornemmeste opgave for en musiker er, at vække disse andre århundreder til live igen. Og det kan vedkommende kun, hvis han eller hun har sat sig ind i den epoke som musikken blev skrevet i. Og så bliver stykket til kunst.

Det er den tankegang Parnassos har taget til sig...

Og som vi vil arbejde videre med. Vi tror, at vores koncerter vil blive til en lidt større oplevelse, hvis man ligesom kunstneren kender til periodens store begivenheder og hvad der drev de enkelte komponister. Man får ganske enkelt et mere personligt forhold til musikstykkerne. Og bliver bedre til at værdsætte musikerens kunstneriske udførsel.

Der er også en anden vinkel ved Parnassos’ koncertaftener. Forestil dig at du er blevet inviteret til fin middag og det eneste der bliver serveret er lækre desserter. Du vil blive mæt. Alligevel, det vil være en lidt sær oplevelse, samt fornemmelse, kun at have indtaget søde men også tomme kalorier.

Klassisk musik forbindes ofte med det magiske, det guddommelige, det fortryllende, det overjordiske. Korrekt, der er passager der er så smukke at man næsten ikke ved hvad man skal gøre af sig selv.

Men ikke alt i den klassisk musiks sfære er velklingende harmoni og smager sødt. Der er også nodelinjer, der fremmaner dysterheden selv. Skabt i en tid hvor man frygtede manden med leen ved det mindste ildebefindende. Ved den mindste feber. Sågar musik der blev udsat for ideologiske overgreb, som vi vil iscenesætte til vores CCCP-koncerter.

Så til vores koncerter inviterer vi både til hovedret og dessert. Vi tror at det vil skabe en større og mere magisk oplevelse.

Følg os på Facebook for fornøjelsens skyld

Klassisk musik som middel mod historieløshed

Intet udspiller sig i et vakuum, heller ikke klassisk musik. At indleve os i 1800-tallet eller tidligere, er derfor også at øge vores historiebevidsthed.

Indrømmet, hvis du ikke er vant til at gå til klassisk koncert vil du opleve at døren indtil klassisk musik ikke åbnes øjeblikkeligt og på vid gab. Ikke noget problem. Hver koncert vil skubbe til døren. Lidt efter lidt fanger man værkets temaer og hvordan komponisten bearbejder dem.

Ikke ulig en roman, eller krimi ligefrem, hvor forfatteren introducerer sit persongalleri, efterfulgt af udviklingen af karaktererne, der ofte ender i en konflikt af en slags, hvor man med spænding venter på værkets klimaks. Og slutteligt en coda, hvor de løse tråde samles på tilfredsstillende vis.

’Sponsorstøtte’ og køb af billet

I forbindelse med Parnassos’ kommende koncerter er vi ikke være blege for at søge om sponsorstøtte, legatstøtte, fondsstøtte. Al mulig støtte.
Men allerhelst vil vi have dig som ’mæcen’. Og det bliver du som tidligere nævnt i samme øjeblik du køber en billet til en af vores koncerter.

Der er noget gæster kan, som legatstøtte ikke formår: En tom koncertsal er en livløs affære. Fyldte stolesæder er mere end noget andet det der holder vores kulturarv i live. Og vores musikere i live. De trænger til vores tilstedeværelse – og honorarer – efter forrige års genvordigheder.

Tilbage står at din billet skal udløse en stor oplevelse. Det er Parnassos’ opgave.
Den opgave tager vi alvorligt.