Parnassos’ koncerter i Leipzig
Fire koncerter i Leipzig og Dresden
Parnassos.dk koncertrække efteråret 2024
Parnassos.dk byder på et omfattende udenlandsk efterårskoncertprogram i månederne september – november 2024, bestående af i alt 12 koncerter og performances, ligeligt fordelt mellem egne arrangementer og store offentlige koncerter.
De vil blive afholdt i Leipzig i september, Wien i oktober og Kairo i november.
På denne side beskrives vores koncerter i Leipzig i september. Du kan læse videre om rejsens øvrige aktiviteter samt hotelophold via dette link.
For hver af vores kulturrejser forsøger vi at opfylde disse tre kriterier:
- Koncert med symfoniorkester.
- Privatkoncert med en eller flere professionelle musikere.
- Privatkoncert med studerende fra byens konservatorium.
I dette tilfælde ’Felix Mendelssohn Bartholdy Conservatorium der Musik’, den ældste musikalske institution i Tyskland med elever af høj karat.
Studerende har brug for et publikum, så de kan blive den næste generations professionelle musikere.
Gewandhaus-orkesteret 20. september
Vi indleder efterårsrejserne med bravur i den DDR-byggede brutalistiske koncertsal Gewandhaus i Leipzig den 20. september kl. 19.30 med et af verdens fineste filharmoniorkestre Gewandhausorkestret. Aftenens dirigent er Tugan Skohiev.
I programmet stødte vi på denne fine indledning til vores første aften i Leipzig: Det overvældende har til formål at gøre musik og transcendens håndgribelig.
Og overvældet vi bliver – fra første anslag.
Programmet består af
- Olivier Messiaen — Les offrandes oubliées – méditation symphonique
- Sergej Prokofjew — Konzert für Violine und Orchester g-Moll op. 63
- Pause
- Johann Sebastian Bach — Passacaglia c-Moll BWV 582 (in der Registrierung von Marcel Dupré)
- Camille Saint-Saëns — 3. Sinfonie c-Moll op. 78 (“Orgelsinfonie”).
Om orgelsymfonien læser vi: Hun fremstår diva-agtigt, fejrer de spændte forventningsmomenter med stille toner. Men lidt efter lidt udfolder orglet sin fulde klangpragt. Orkestret tilbyder alt, hvad det kan imødegå i form af messingoverflod, torden fra pauker og brøl fra bækkener. Sammen holder de stand imod Dies irae-undertonerne fra begravelsesmessen.
Saint-Saëns dedikerede sin 3. symfoni til Franz Liszt.
Avantgarde i Dresden d. 21. september
Lørdag fformiddag d. 21 september tager vi fra Leipzig til Meissen, hvor vi skal opleve en særudstilling i byens anerkendte porcelænsmuseum. Dernæst følger vi Elben-floden og får os en vinsmagning undervejs af distriktets vine.
Lørdag aften har vi lejet den mageløse kuppel på en af Tysklands særeste bygninger, den nu nedlagte Yenidze-tobaksfabrik i Dresden. (du kan se hvordan bygningens eksteriør ser ud ved at gå til vores samlede overblik over kulturrejsen til Leipzig og Dresden).
Yenidze teatergruppen vil her lave en performance, som kan betragtes som en moderne symbiose af to helt forskellige kunstarter; klassisk ballet og klassisk orientalsk, specifikt indisk, musik. Traditionelle kunstformer, der er farligt tæt på at få etiketten ”gammelt” og “støvet”. Nu ønsker kunstnere i Sachsen at engagere sig kreativt i dette emne og ombryde det på moderne facon.
Vi giver teatergruppen en chance for at blæse os omkuld med dets inspirerende og grænseoverskridende multimedie-show.
Det bliver under alle omstændigheder en gennemført unik oplevelse under helt usædvanlige rammer.
Koncert i Bachs museum, 22. september
Komponisten Hans von Bülow, Franz Liszts svigersøn, er berømt for disse ord, “Bach er det gamle testamente, Beethoven det nye. Resten er blot fodnoter”.
Intet vil være mere passende end at lytte til “det gamle testamente” i Leipzig, byen, hvor Bach arbejdede det meste af sin karriere. Af den grund har vi lejet Die Summer Saal i Bach-museet søndag eftermiddag.
Statuen af Bach, som afbilledet ovenfor, kigger over på museet. Bag statuen ser du St. Thomas kirken, hvor Bach havde sin gang i over et kvart århundrede, fra år 1723 til sin død i 1750.
En kvartet fra Leipzigs konservatorium vil spille for os. Programmet er endnu ikke fastlagt, men det vil naturligvis være med vægt på Bachs værker.
Vi har fundet frem til følgende andre citater om den klassiske musiks patriark.
Han er harmoniens udødelige gud
– Ludwig van Beethoven
“Musik skylder lige så meget til Bach som religion til dets skaber”
– Robert Schumann
“Bach er begyndelsen og enden på al musik”
– Max Reger
Med H.C. Andersen i Inselstraße 18
Den 22. juli 1844, om aftenen, satte H.C. Andersen sig til rette på en stol i komponistparret Clara og Robert Schumanns hjems lille koncertsal. Det var en mandag for øvrigt. Her spillede Clara sin mands komposition, Die Fünf Lieder, Op. 40, der var komponeret over Andersens digt, Martsviolerne,
Vi har lejet Schumann Haus tirsdag aften d. 24. september, og skal sidde i nøjagtigt samme lokale, som vores berømte landsmand befandt sig i, for 180 år og to måneder siden.
Nedenfor finder du vores musikprogram, med en varighed på omkring en time. Vi er dernæst inviteret til reception hvor Schumann Haus direktør, Gregor Novak, vil holde en tale i museets lokaler.
Edvard Grieg (1843-1907) | Hans Christian Andersen (1805-1875)
Hjertets Melodier Op. 5
- To brune Øjne
- Jeg elsker Dig
Clara Schumann (1819-1896) | Friedrich Rückert (1788-1866)
Liebesfrühling Op. 12
Robert Schumann (1810-1856)
Myrthen Op. 25
Hilda Sehested (1858-1936)
Sonate A-Dur
Robert Schumann (1810-1856) | Hans Christian Andersen (1805-1875)
Fünf Lieder, Op. 40
- Märzveilchen
- Muttertraum
- Der Soldat
- Der Spielmann
Robert Schumann (1810-1856)
Papillons Op. 2
En særlig tak til Lara Galow fra Schumann Haus, for at have arrangeret denne aften som vi tror fuldt ud vil leve op til vores slogan.
Det bliver afslutningen på vores musikprogram i Sachsen, men ikke på festivitas. Vi tager ud i Leipzig by bagefter.
Alle dage og aftener i Leipzig
Og vores mission er?
Vi ønsker at skabe eksklusive oplevelser – uden at være ekskluderende.
Vores rejser er ikke i den billige ende, men de er alligevel tilgængelige for en større del af et rejseelskende publikum.
Vi rejser i en pæn stor gruppe. Vi taler om cirka 40 personer. At være mange skaber i sig selv dynamik, ikke mindst under vores egne arrangerede koncerter. Et større antal gæster giver også et større budget, som igen gør at vi kan finansiere ægte unikke oplevelser, hvilket vil være uden for rækkevidde for langt de fleste af os, hvis vi handlede på egen hånd. Du er velkommen til at læse om vores andre rejser via dette link.
Hvad får du helt præcist for dine 12.200 kr. ?
Her er en specifikation over det samlede program.
Bemærk:
Beløbet dækker kun ophold og oplevelser i Leipzig og inkluderer ikke flyrejsen.
Det er for at give dig størst mulig fleksibilitet, såsom hvornår du flyver på dagen og hvorfra. Måske ønsker du også at forlænge opholdet.
Hvis rejsen bliver aflyst – uanset årsagen hertil – kompenserer vi din flybillet. Uden et kny.
(Gælder dog ikke Business Class flybilletter).
Dato
- 20 - 25 sep 2024
Pris
- 12200 dkr.
Mere info
Lokation
- Hotel Dorint
- Stephanstraße 6, 04103 Leipzig, Tyskland
Arrangør
-
Parnassos.dk, Overgaden oven Vandet 58A, 2. 1415 Copenhagen Denmark