Kairo – november 2024
Mono- og polyteisme i Kairo
NB! DENNE REJSE ER UDSOLGT.
Egyptens hovedstad, Kairo, er den islamiske kulturs uofficielle centrum. Samtidig er byen også arvtager af det eneste tilbageblevne af antikkens syv vidundere, den uudgrundelige Keops-pyramide.
En by der er sammensat og sammenstykket. Den kan blive dit hjem fra den 9. – 16. november 2024.
Hvis du bliver fristet over evne af nedenstående, eller har spørgsmål hertil, da ring gerne på 5273 6316. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 09.00 – 18.00. Lørdage og søndage fra 10.00 – 16.00. Eller skriv til os på overtoner@parnassos.dk.
Parnassos.dk ApS er medlem af rejsegarantifonden. Den garanterer dine penge, mens vi er garant for dine oplevelser.
Professor Jakob Skovgaard-Petersen
Vi er meget beæret over at islamforskeren og professor på Københavns universitet, Jakob Skovgaard-Petersen, tager med os på rejsen som guide. Så har vi fast grund under fødderne, hvad en af verdens største kulturer angår.
Vi vil have glæde af ham hele ugen, hvor vi utvivlsomt kan få ham til at fortælle om dengang han boede i det gamle Kairo i 1980erne – byens mest eksotiske område – hvor han blev ramt af gulsot, en de mest eksotiske sygdomme, som heldigvis ikke længere hærger byen. Om vores rejse skriver Jakob,
Cairo er ikke bare en af verdens ældste byer, den har også i adskillige århundreder været en af de største, og det er den stadig i dag. De mange historiske perioder er til stede i byen, ikke bare under den, men i forskellige kvarterer. Derfor kan en vandring i Cairo føles som en tur i en tidsmaskine.
Vores rejse til november er en sådan tur gennem byens mange lag og tegn. Fra de faraoniske til de hellenistiske og kristne og jødiske i byen Fustat. Videre gennem den arabiske erobring og fatimidernes nye by al-Qahira til storhedstiden under mamelukkerne (1250-1517).Videre igen til den osmanniske by, som Carsten Niebuhr besøgte og Napoleon erobrede, til det elegante fin-de-siècle Cairo med boulevarder, parker og pynt på gesimsen. Fra kolonitidens nationalistiske udtryk til uafhængighedens og socialismens modernisme. Og op til den splittede by vi ser i dag med slum, kaos, forfald og nye rige bydele i ørkenen.
Det tager tid at mestre Cairo. Men vi vil gøre et forsøg og gennemrejse dens mange epoker.
Som nævnt, Jakob er med os alle dage. Ikke alene er han ekspert i alt mellemøstligt og har et stort netværk i byen, hans arabiske er på et niveau som endog intimiderer udlandsdanskerne i Kairo.
Den 13. november 2023 modtog han årets Bent Melchior pris, som uddeles til personer der fremmer dialogen mellem mennesker med forskellige menneskesyn og verdensopfattelser samt udviser tolerance, åbenhed og nysgerrighed over for andre menneskers ståsteder. Hvis du læser hans takketale, som du kan gøre via dette link, vil du være enig i, at han fuldt ud lever op til disse kriterier.
Ben Ezra synagogen i Kairo
Og hvor vil Jakob tage os hen?
Jo, han vil tage os til det gamle Kairo, det islamiske Kairo, til Fustat hvor vi tager til den netop ny-indviede Ben Ezra synagoge.
Ben Ezra er blandt de mest interessante synagoger i verden. Den er netop blevet genåbnet; den 31. august 2023; efter en større renovation. Den skal vi besøge. Men det er ikke helt nemt. Det bliver hen mod slutningen af vores ophold i Kairo, da myndighederne skal have kopier af vores pas mindst 3 dage før porten til synagogen åbnes. Dorte Vestentoft, fra den danske ambassade, har lovet at stå for alt det praktiske herved.
Ifølge overleveringen ligger synagogen præcist samme sted, som hvor man fandt spædbarnet Moses i en sivbåd. Bygningen er sandsynligvis fra den præ-islamiske periode. Den har oplevet lidt af hvert siden da. Udover dens særegne historie er det mest interessante ved synagogen Kairo Geniza manuskripterne.
Geniza er et opmagasineringssted for jødernes hellige skrifter, samt skrevne sider hvor Guds navn, JHVH, indgår, idet disse ikke måtte brændes eller smides bort. Og Ben Ezra synagogens gezira havde akkumuleret dokumenter i et enormt omfang.
Man blev først opmærksom på deres historiske værdi i slutningen af 1800-tallet, dokumenter der var op til 850 år gamle.
De dødes by
Jakobs rute fører os videre til det gamle Kairo, det islamiske Kairo og videre herfra til De Dødes by, hvis beboere deler huse med de levende. Det er, skal vi sige, særpræget. Jakob fortæller os om historien bag, om området, om de muslimske skikke knyttet hertil.
I øvrigt, vi har “lytteudstyr” med på vores ture, så alle kan høre selvom vi af og til løber ind i store menneskemængder. Dette gælder også når nedenstående guider tager over fra Jakob.
Yasmine El Dorghamy som guide
Yasmine El Dorghamy, assistant professor fra det amerikanske universitet i Kairo, – som undertegnede netop har fået at vide er en god bekendt af Jakob Skovgaard-Petersen, small world. Vi har fået hende til at holde et foredrag samt guide os gennem det store, nye ”National Museum of Egyptian Civilization” (NMEC), hvor vi blandt andet finder de faraoniske mumiers seneste hvilested.
Hendes speciale er tekstiler fra Egyptens tidligste dage frem til i dag. Hun er en fantastisk og karismatisk formidler. Du vil her få 5000 års egyptisk historie via befolkningens påklædning.
Hendes C/V:
Yasmine El Dorghamy is the founder of Rawi Publishing for Egyptian History, Heritage & Art; a bilingual research and publishing platform. Each year, Rawi publishes its namesake flagship periodical, a reference-quality publication in both English and Arabic, on a selected topic from Egyptian history.
Themes of past editions include the History of Modern Egyptian Art, history of the Egyptian cinema industry and of Egyptian cuisine. The most recent publication focused on Egypt’s costume history and traced the changes and trends in Egyptian dress over five millennia. El Dorghamy also teaches Visual Culture at the American University in Cairo (AUC).
Egyptologen fra The Ministry of Antiquity
Det er med glæde og ingen ringe stolthed at vi kan forkynde at vores egyptolog til rejsen bliver Arto Belekdanian, som vil tage os under sine vinger to af dagene. Arto er af egyptisk-armensk oprindelse. Han er dr.phil. i ’Oriental Studies in Egyptology’ og uddannet på Oxford University.
Han har været redaktør for National Geographic og er BBC’s ekspertrådgiver for deres program, ’Unearthed’. Jeg kan finde 11 videnskabelige udgivelser i hans navn. Og så er han et yderst behageligt menneske. Går du eksempelvis i stå midt i tydningen af hieroglyfferne, står han klar med at hjælpe dig videre til næste sætning.
Billedet viser ham foran en scene udskåret i relief på en væg ved Isis’ Store Tempel i Philae. Det skildrer en ‘barque helligdom’ af en guddom. Barque-helligdomme, som navnet antyder, var helligdomme, der indeholdt statuen af en guddom, der var formet som både.
Desuden, og ikke mindst, arbejder han for ’Ministry of Antiquity’, som udsteder tilladelser til at besøge mausoleer, templer og lignende som er lukket for offentligheden. Det vil ikke være i Parnassos.dk’ ånd ikke at udnytte den mulighed maksimalt.
Ørken-pyramiderne i Dahshur
To af dagene drager vi mod vest til de faraoniske pyramider. De er tæt på ubegribelige, det gælder selvfølgelig især de tre store pyramider i Giza. Hvad sidstnævnte angår, har egyptologerne en vis ambivalens, da de også er endt med næsten at blive klichéer. Men naturligvis skal de besøges. Naturligvis.
Vi har valgt at lade Arto beslutte, hvad der præcist er på vores program. Han har adgang til en række udgravnings pladser ved Djoser-pyramiden, så der vil bussen gøre sit første stop. Vi arrangerer en let frokost i den nærliggende og elegante Saqqara Palm Club.
Og så tager vi videre til de mageløse pyramider ved Dahshur. De er knap så storslåede som deres søskende i Giza, men her er langt færre turister (og lettere chikanerende plattenslagere og bondefangere – som vores arabiske med-guide nok skal holde på afstand).
Grand Egyptian Museum
Forrige rejse til Kairo i november 2023, besøgte vi den endnu ikke åbnede Grand Egyptian Museum– ikke langt fra de tre Giza-pyramider. Et museum, som har været et årti undervejs og sprængt alle budgetter. Det er set før.
Det var svært at få armene ned. Selvom der ikke er offentligt adgang til store dele af museet er det nemt at forudsige, at det bliver årtiets største verdensomspændende kulturelle begivenhed.
Ingen kender den eksakte dato for den fulde indvielse. Selv Arto kan kun gisne. Beslutningen er på ministerielt niveau, og utvivlsomt også på præsidentielt niveau.
Siden vores besøg forrige november, er endnu et stort areal blevet stillet til rådighed for museets ganske få besøgende, så det ser ud til at museet åbner i etaper.
Hvad vi nu har at kunne gøre godt med, er rigeligt til at Arto kan give os en rundvisning i Det Mellemste Rige. Og når vi når til enden af vores guidet tour, venter der os et enestående vue over Giza plateauet.
Pyramide-plateauet i Giza
Fotoet viser Giza plateauet med dets tre ubegribelige pyramider, Keops pyramiden længst væk og Menkaures tættest på. Dertil pyramiderne til Menkaures tre hustruer. Korrekt. Vi er stadig ikke helt i mål, hvad ligestilling mellem mænd og kvinder angår. Jeg synes nu alligevel at vi er kommet langt de sidste 4500 år.
Jeg bliver aldrig træt af dette vue. Ingen bliver trætte. Tilbage i 1980’erne var jeg og en tidligere klassekammerat samt kæreste på besøg ved pyramiderne – to ungersvende og en ungmø.
En vagt fortalte os, at det var strengt forbudt at klatre op ad Keopspyramiden, men hvis vi absolut skulle, burde vi starte dér og derfra. En information som han syntes skulle udmønte sig i bakshish. Fair enough.
I dag er det strengt forbudt, med eller uden bakshish. I dag er de stadig lige så ubeskrivelige og gådefulde. Det siger sig selv, at alle tre pyramider er på vores program.
Signatur-middag på Mena House
Hvad bedre end at slutte vores egyptologiske dage af med en middag på Mena house, lige over for Keopspyramiden? Et hotel, indviet i 1886, hvis mytologi knytter sig til 1900-tallet. Det var her statsoverhoveder, konger og dronninger og alskens kändis valfartede til, når de var på besøg i Egypten. Winston Churchill, Agatha Christie og Charlie Chaplin for at nævne nogle få.
Her, december 1977, satte Egypten og Israel sig til bords som ledte til Camp David aftalen september året efter.
Her sætter vi os til bords tirsdag d. 12. november 2024 kl. 19.00 med udsigt over verdens første vidunder.
Inden for den første 'security parameter'
Til et arrangement i foråret 2023 på den britiske ambassade i Kairo mødte jeg Didi, som i øvrigt samler på Arne Jacobsen møbler, såmænd. Han bor inden for den første ‘security parameter’ af de britiske og amerikanske ambassader. (hvis du vidste, hvad han skal igennem af sikkerhedstjek!).
Vi holder en reception i hans enestående lejlighed. Du får dermed samtidig mulighed for at vandre rundt i et miljø med en platoon af egyptiske soldater og American marines. I sig selv en oplevelse og det er i kort gåafstand fra Old Cairo, som vi besøger om eftermiddagen.
Og så vil Didi sikkert gerne fortælle om dengang han skulle gå grueligt meget igennem, da den tidligere præsidentfrue, Melanie Trump, var på besøg på den amerikanske ambassade… 🙂
Nile by Night
Ikke en tur til Egypten uden også en tur på Nilen. For vores vedkommende, tre ture. To på en dag, én om aftenen. Hver by, sin metamorfose i overgangen fra lys til mørke.
Egyptere er festglade mennesker, og skal der være fest, skal det oftest være på Nilen. Vi søsætter en af de ganske charmerende diskobåde, hvor alting blinker og drejer rundt. Vi har lejet én af dem, og ja, det er lidt kitsch, men det er også vældig sjovt. Da vi råder over båden, råder vi også over lydstyrken. Heldigvis.
Vi sejler rundt en times tid, men det er også overgangen til næste program, vi landsættes på den anden side af floden, hvor vi skal opholde os om aftenen. Vi glæder os til at nå frem til denne del af rejsen. Og her har vi valgt at holde tand for tunge.
Vi holder på en hemmelighed
De pengestærke golfstater har sat et grundigt præg på Kairo, og Egypten i det hele taget. At forstå landet betyder at man også skal forstå disse staters indflydelse. For et år siden var jeg i en bygning som var klart saudiarabisk territorium, hvor jeg følte at jeg var sådan lidt på ’tålt ophold’. Til gengæld, stedet var både sært og spektakulært. En kombination der altid vil fange dette rejsebureaus opmærksomhed.
Mit andet besøg gjorde min første fornemmelse til skamme. De var meget imødekommende. Jeg talte med stedets leder, der mødte mig med ordene ‘My name is Sherif, and here I am Sheriff’. Og så grinede han. Den vending, tror jeg, har han brugt før.
Han var åben for mit forslag. Summa summarum er, at en af vores aftener bliver speciel på en særpræget måde. Det sørger Sherif for.
Min bror, Bent, der boede 30 år i Egypten
Vinteren 1991. Min brors depressioner er blevet værre. Hans læge foreslår ham derfor at flytte til lysere himmelstrøg for at tage brodden af den danske vinter. Han følger lægens råd og slår sig ned i… Kairo!
Her boede han i knap 30 år, fik sig et nyt liv, ny omgangskreds og fandt Aladdins hule. Næsten. Jeg er i dag af den overbevisning at han spillede de kort han fik på hånden så godt som man med rimelighed kunne forvente.
Vi var sammen i Kairo i februar 2020, kort tid før Coronakrisen og her besluttede vi at arrangere en guidet tour til hans by. Bent tog til Athen, hvor han også havde en lejlighed, og jeg blev i Kairo. Et planlagt fire ugers ophold blev for mig til 5 måneder grundet Covid.
I foråret 2022, efter langt tids sygdom, måtte vi desværre tage afsked med Bent, men de planer vi lagde – løseligt – lever videre med denne rejse, som derfor også er lidt af en mindetur. Jeg har overtaget hans hjem i Agouza og arvet hans vennekreds som har været mere end behjælpelige med dette arrangement, ikke mindst danske Claes Raben som ligeledes har boet her siden begyndelsen af 90erne.
Jeg vil meget gerne vise jer min brors bydel. Når man kom på besøg hos ham, og ikke kunne finde rundt i de små vinde, skæve og kringelkrogede gyder og gader, skulle man blot spørge om hvor ”den fremmede” bor. Han var vellidt, de passede på ham i hans ”mørke” perioder og han blev ligefrem kvarterets maskot. Nu er jeg “den fremmede”! Gæstfrihed og imødekommenhed har jeg også arvet.
Mohammed Koras historie
Min brors ejendomsbestyrer i Agouza – og nu min – hedder Zakaraya og er fra Sudan. Det er tvivlsomt om der findes et rarere menneske. Hans engelske sprogkunnen er… lad os kalde det rudimentært. Til gengæld er hans søns ditto, den 27-årige Mohammed, brillant, idet han i et par år arbejdede i kundeserviceafdelingen for det engelske teleselskab Vodafone. (han havde dog problemer med at forstå de skotske kunder. Det er han ikke ene om).
En aften, mens vi sad i en taxa, åbnede han lidt op for sit liv hvor han blandt andet sagde, ”Erik, the traditions in Egypt are toxic!”. Jeg blev nysgerrig og spurgte ham om hvad han mente er forskellen på tradition og kultur. Det spekulerede han lidt over og svarede, ”traditions are acts, culture is achievement”. Altid en fornøjelse når man skal reevaluere ens indtryk af en person.
Han har lovet at holde en tale for os, og lovet at være hudløs ærlig over hvad det vil sige at være ung i Egypten, dets drømme, dets genvordigheder. Og hans pris herfor? Han vil gerne have at jeg tager to bøger med til ham, når jeg er tilbage igen, om den europæiske middelalder.
Ikke nok med det, Mohammed har fingeren på pulsen. Han tager os samme aften med til det til den tid “in-sted” for Kairos unge. Arabisk ungdom er lige præcis lige så ustadig som den europæiske, så hvad der er in i dag er helt sikkert håbløst ude til efteråret.
Skidt pyt med at nogen af os er én eller to generationer ældre end det publikum vi skal møde. De tager gladeligt imod os.
Djævleuddrivelse og healing i Kairo
I El-Sayeda Zainab distriktet findes der et lille teater, som spiller nubisk musik, eller i fagsprog, ZAR-musik, hvis formål er at uddrive dæmoner. Jeg har overværet flere forestillinger. Og ja, det virker!
Det er en aften der ærligt talt er svær at beskrive, men sjældent har jeg oplevet mere karismatiske sangere og musikere. Og her er det kvinderne der fører an. Halvdelen af os skal sidde på gulvet. Så er det også nemmere at levitere.
Vi har lejet hele teatret. Vi tager puder og tæpper med, og efter forestillingen vil stedets ejer, Ahmed el Maghraby, servere en middag for os. Og her bliver der også lejlighed til at møde musikerne og sangerne som, tror jeg, du vil blive forelsket i.
Fra Jesu forældre til sovjetisk brutalisme
Det er Parnassos’ filosofi at vores rejseprogrammer er så kompakte som mulige. Vi udnytter hver eneste vågne time vi er i Kairo. Tag med på alle ture! Tag med til alle restauranter og klubber!
Hvis du så undervejs bliver træt, eller at byens trængsel og alarm simpelthen bliver for meget af det gode – og det vil helt sikkert ske et par gange – sætter vi dig eller jer i en über taxa der kører jer direkte til hotellet. Taxaer i Kairo er forbløffende billige, og de er overalt til enhver tid.
En af vores formiddage tager en bus os lidt syd for Kairo, hvor vi skal besøge den efter min mening mest interessante koptiske kirke i hovedstaden, “jomfru Mariæ kirken i Maadi”. Her vil kirkens præst, Stafanos, tage imod os. Kirken er interessant fordi den er mere intim – og så har den haft fornem besøg i tidernes morgen. Her finder du kristendommens spæde begyndelse. Bogstaveligt talt. Ifølge Mattæus evangeliet viser en engel sig for Joseph og siger,
stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« …Og dér blev han, indtil Herodes var død.
Ifølge overleveringen gemte familien sig en måneds tid i Maadi – et område, hvor der befandt sig en stor jødisk befolkning på det tidspunkt – netop hvor kirken siden er blevet bygget. Ikke nok med det, Stefanos har lovet at åbne op til kirkens allerhelligste. Den krypt hvor traditionen siger at familien gemte sig for Herodes spioner. Der er næppe nogen historiker der ”køber” historien, men for en times tid placerer vi vores skepsis i kirkens garderobe. Hvorfor ikke?
Herefter vil Stefanos fortælle om hvad det vil sige at tilhøre en kristen minoritet i et islamisk samfund.
I øvrigt, er trafikken ikke alt for hidsig, kører vi et par ekstra kilometer syd for Maadi, hvor vi fra bussens vinduer lige kan opleve et distrikt bygget i bombastisk sovjetstil fra præsident Nassers tid.
St. Regis Watergardens
Kirken ligger ved Nilens bred og det er derfor oplagt at vi herefter tager den nærmest obligatoriske tur med Felukah, store sejlbåde der indgår i symbiose med Nilen, som på én og samme gang er mytisk og faktuel. Vi glider med tid og strøm i svær kontrast til den hektiske by.
Sejlturen er på knap to timer. Vi kommer vidt omkring og forbi Maadi øen. Når vi går i land, går vi umiddelbart igen ombord på en river taxi der sejler os tilbage til Kairo centrum, hvor vi står af ved det exceptionelt luksuriøse St. Regis hotel, som vil servere afternoon tea for os i deres Water Garden restaurant.
Bliver der tid til et lille ophold på vores hotel herefter før aftenens program? Det gør der nok.
Restaurant på Citadellet
I Kairos enorme Citadel, der skuer over hele byen, er man ved at arrangere at deres pop-up restaurant bliver permanent.
Igen, Dorte fra den danske ambassade vil sørge for, at vi har siddepladser og at der er dækket op til middag, fest og underholdning under vores ophold.
Her hviler en hel særlig stemning og det bliver utvivlsomt et af rejsens højdepunkter.
7000 ton daglig skrald til Garbage City
Al Abageyah i Kairo er kandidat til at være det mest bizarre område på kloden. Det er virkeligt uden sidestykke.
Der bor omkring 140.000 mennesker og de lever af at sortere byens 10-15 millioner menneskers storskrald. Al affald ender her: plastik, flasker, papirer, møbler, bildæk…
En enorm trafik går ud og ind af byen, hvor der hele tiden hviler en svag duft af forrådnelse. At vandre rundt her giver én fornemmelsen af at befinde sig midt i en Federico Fellini film. Eneste problem: beboerne bryder sig vitterligt ikke om besøg.
Men vi har fået kontakt med en af bydelens administratorer, en god ven af en af min brors gode venner og han er villig til at vise os rundt. Det bliver en guidet tour som er lidt ud over det sædvanlige. I distriktet er der også små forretninger, som omdanner skruer, møtrikker, plastik og stoffer til af og til meget originale nipsgenstande. Tag nogle egyptiske pund med hvis du bliver charmeret.
Vi har også fundet den perfekte løsning på hvordan du med egne øjne ikke vil tro på hvad du ser – uden at nogen af beboerne bliver trådt over tæerne. Vi forklarer når vi alle sammen står ved Al-Mokattam gaden tæt op ad bydelen. Og hvis du ikke kan få storskrald nok, får du en halv time alene i området, før vi igen mødes, denne gang på den anden side af affaldsbunkerne.
Vi bevæger os nu ud af Fellinifilmen og direkte over i en anden scene kreeret af endnu en surrealist.
Koptisk ungdom ved klippekirken
Al Abageyah i Kairo er primært en koptisk bydel. Og nu hvor vi igen berører emnet, du vil blive overrasket over hvor mange kirker der er i denne helt igennem islamiske by. Her er omkring 400. Det tjener til Egyptens ære, at man har givet udstrakt religiøs frihed til denne kristne minoritet, som man mener tæller mellem 10 – 15% af befolkningen.
Bag storskraldsbyen åbenbarer der sig en kirke med plads til 10.000 mennesker. Den er hugget direkte ind i Mokattam-klipperne, der omkredser Kairos østlige del. Bevares, der er turister, men ikke mange. Til gengæld er kirken velbesøgt af koptere, ikke mindst af den koptiske ungdom – også uden for gudstjenesterne.
Det er min opfattelse at det koptiske samfund ikke helt får nok opmærksomhed. Jeg, til gengæld, finder samfundet særdeles interessant. Hvis du tager med på rejsen, vil jeg gerne fortælle om dengang jeg, for et kvart århundrede siden, første gang besøgte stedet og oplevede en lille episode, et kulturchok faktisk, som har fulgt mig lige siden.
De rige, unge og smukke i Egypten
Hvis du vil gå fra relativ fattigdom til relativ rigdom i Danmark, fordrer det en relativ lang spadseretur. I Kairo kan du gå fra absolut fattigdom til afslappet rigdom ved at krydse en port – og et par vagter. Som små stykker Nordsjælland ved Nilens bred.
Som antydet ovenfor vil vi opsøge Kairos natteliv i løbet af ugen.
Operahuset i Kairo
En af vores aftener er helliget en koncert eller opera i operahuset i Kairo. Tilblivelsen til denne bygning kan du læse via dette link. Programmet til efteråret er endnu ikke fastlagt, men vi venter spændt. Det bliver sjovt og helt og aldeles anderledes for jer, der er hjemmevant på de bonede europæiske operagulve.
Som beskrevet ovenfor sad jeg fast i Kairo under Corona-krisen. Fem måneder blev det til. Det var den mærkeligste tid. Men det var den jo for os alle. Endelig, i juli måned åbnede operahuset, som den første kulturelle institution i Egypten. Der var tale om et udendørs arrangement. Vi var kun få gæster hvor vi lyttede til Peer Gynt. Det var ikke Wienerfilharmonikerne der spillede, alligevel er det noget af det smukkeste jeg har hørt. Kun forstyrret af at et par katte pludselig besluttede sig for, at føre slægten videre i et buskads i nærheden. Ingen situationsfornemmelse.
Til vores aften kommer vi til at sidde indendørs. Hvor det altid vil være lidt upassende at dukke op i eksempelvis en gymnastikdragt til et arrangement, som mange ser som en mulighed for at dress up, så er kravene til påklædning i Egyptens nationale operahus næsten yderligtgående.
Det er påkrævet – påkrævet – at mænd bærer slips. Man bliver bare ikke lukket ind uden. Heldigvis er der en løsning herfor. Du kan frit låne et slips af operahuset selv. Du lægger dit kørekort eller kreditkort som depositum. Men mon ikke at du foretrækker at medbringe eget slips? Så er du også sikker på at det matcher skjorte og jakke.
Egyptisk bomuld
Nu hvor vi er i påklædningsafdelingen, er det i samme åndedrag værd at nævne egyptisk bomuld.
Dens renommé når med rette ud til alle verdenshjørner. Eneste hage herved er, at det er en eksportvare. Den bearbejdes ofte i Egypten, hvorefter den finder vej til franske modehuse og dets lignende. Og vi ved hvad det gør ved prismærkatet.
Men the Expats i Egypten som er in the know, ved hvilke forretninger som har fået dispensation og tilladelse til salg af dette attråværdige stof, som materialiserer sig i form af trøjer, skjorter eller jakker i høj skrædderkvalitet. Og til priser langt under hvad du må slippe i Europas designerbutikker.
Tager du med på turen, kan du opgradere din garderobe for få penge – og samtidig støtte lokalsamfundet. De har brug for det.
Faraos hævn, hvilken hævn?
Samt... kan man føle sig tryg i Kairo?
Et ægtepar, der før har taget med os på rejse, var meget fristede af rejsen til Kairo, men udtrykte bekymring for hvor meget ragnarok fremmede bakterier kunne skabe.
Ingen har lyst til at bruge en uge på et hotelværelse. Men holder man sig til de vaner vi fik under Corona-krisen, med eksempelvis ofte at afspritte hænder, er risikoen meget lav.
Og a pro pos hotelværelse, vi skal bo på Hotel Flamenco, hvis manager er Per Kvist fra Sverige. Vi er blevet gode venner, ikke mindst fordi han har bedt mig om at tage snus med til ham, hver gang jeg drager mod Kairo. Han fortalte mig om hotellets temmelig strikse procedure, i forbindelse med renlighed. Vi er i gode hænder.
Og som den danske ambassades kulturattaché i Egypten, Dorte Vestentoft, sagde, ’byen har rykket sig de sidste par årtier, hvad hygiejne angår’. Hun er i øvrigt alvidende om egyptiske forhold og vil, så meget hun har mulighed for det, være med os på turen.
Og sikkerhed og terrortrussel?
Kan man føle sig tryg i Kairo? Det korte svar er ja. Vi er i løbende kontakt med den danske ambassade, som har fingeren på pulsen. Vi følger også Udenrigsministeriets vejledning.
En lille detalje: fordi vi er en større gruppe på omkring 40, får vores busselskab i Kairo – ejet af Atlantis rejser i Danmark – bevilget en betjent i civil, der tager med os på vores ture, hvilket er fantastisk rart. Det lægger altid en dæmper på de gemytter, der enten er lidt for pågående af ren nysgerrighed eller ønsker at sælge alverdens.
Intet er risikofrit i denne verden, men sandsynligheden for at man som person bliver udsat for et terrorangreb er meget lille. Vi nærmer os lynnedslags lille. Vi er heller ikke et oplagt mål, da de fleste af vores ture er uden for alfarvej. Du skal naturligvis føle dig godt tilpas, men vi synes det vil være synd, hvis du oplever en konflikt mellem fristelse og frygt.
Så vores opfordring er lige til: Tag med.
Musik-programmet
Slutteligt
Der er intet charmerende ved at ting ikke går efter planen. Men vi bør alle møde Egypten med en vis overbærenhed. Modsat vores civilisationsture i Europa, især i Tyskland og Østrig, hvor man kan stille sit schweizerur efter den germanske punktlighed – kan du forvente en feberredning hér, en plan-b dér, under vores ophold.
Har du spørgsmål til ovenstående rejse, da ring gerne på 5273 6316. Vi har åbent fra kl. 09.00 – 18.00 hverdage. Lørdage og søndage mellem kl. 10.00 -15.00.
Og vores mission er?
Vi ønsker at skabe eksklusive oplevelser – uden at være ekskluderende.
Prismæssigt er vores arrangementer ikke i den billige ende, men de er alligevel tilgængelige for en større del af et rejseelskende publikum.
‘Tricket’ er at være en stor gruppe. Vi taler om cirka 40 personer. At være mange skaber i sig selv dynamik. En stor gruppe giver et større budget, som igen gør at vi kan være mere ambitiøse hvad ægte unikke oplevelser angår, oplevelser der vil være uden for rækkevidde for langt de fleste af os, hvis vi handlede på egen hånd. (og når vi af og til har brug for lidt mindre grupper kan 40 snildt deles op i to).
Vi stiler efter at sprænge rammerne for hvad man normalt forbinder grupperejser med. Hver eneste af rejsernes arrangementer er unikke, exceptionelle og ofte med et anstrøg af det ekstravagante. Det sikrer at vi lever op til vores slogan, ‘once in a lifetime – hver gang’.
Hvad får du helt præcist for 13.000 kr?
Hermed en specifikation af programmet i Kairo.
Hurtigt overblik
Syv overnatninger med morgenmad på det 4* Hotel Flamenco Cairo., 02 El Gezira El Wosta, Zamalek. Vi bliver alle opgraderet til værelser med Niludsigt.
Du kan ligeledes vælge at blive opgraderet til det 5* hotel Marriott ligeledes på Zamalek. Dette kan gøres under købsprocessen.
Alle transporter, alle guider, alle koncerter og alle museumsentréer er inkluderet.
3* frokost inklusive Afternoon Tea på St. Regis. (vi har en let tilgang til frokosten. For tung, og vi vil alle sammen hjem og have os en lur. Det har vi dårligt tid til).
4 * dinner/buffeter inklusiv den store banket på Mena House. Drinks til taler og foredrag.
Hvad er ikke inkluderet:
Fly tur/retur. Vi har reserveret direkte fly fra København med Egypt Air, der kan tilkøbes. Pris 3900 kr./person.
Vine og spiritus generelt. Visum pt til $25 omkring 200 kr. som man får udstedt i Kairo lufthavn.
