Kulturrejser Total solformørkelse Spanien 2026
Solformørkelser, som den vi skal møde i Spanien i år, er et uovertruffen himmelfænomen.
Har du selv overværet det? Vi har arrangeret en tur, hvor du kan opleve eller genopleve en total solformørkelse i Nordspanien d. 12. august 2026. Ikke nok med det, et døgn senere vil Jorden bevæge sig gennem Perseide-sværmen, årets største meteorregn.
Vi har valgt at kombinere disse fænomener med storslået natur i Pyrenæerne, gourmet i Biarritz og kultur – samt gourmet igen – i Bordeaux, hvor rejsen tager sin begyndelse den 9. august.
Solen er 400 gange større i diameter end Månen. Månen er 400 gange tættere på Jorden. Cirka hver 18. måned møder de to himmellegemer hinanden et sted på kloden.
Og altså næste gang også i Nordspanien. (Året efter, i Egypten d. 2. august 2027, hvortil vi også har arrangeret en rejse), i Australien d. 22. juli 2028 og Sydafrika d. 25. november 2030).
Men først skal vi til solformørkelsen 2026, nærmere bestemt i byen Burgos i Nordspanien. Herunder kan du læse videre om rejsen, med mulighed for melde dig til. Du er også velkommen til at ringe på 5273 6316.
Bedste hilsener,
Erik Bach Christophersen
Modsat et fysisk produkt er en rejse først færdig, når rejsen er overstået.
Ændringer vil derfor forekomme og det er også ønskeligt. Fra at vores rejser tilbydes på hjemmesiden, til rejsen selv, går der gerne 6 – 9 måneder. Det vil være helt usædvanligt, hvis der ikke i den periode dukker et tilbud op, der vil være en klar forbedring af den samlede rejseoplevelse. Men markante ændringer til nedenstående beskrivelse vil ikke forekomme.
Alle vores rejser hviler på, at vores gæster får lyst til at tage med os på nye eventyr. Det er din garanti for at vi bestræber os, efter bedste evne, for at du får en once in a lifetime experience – hver gang.
Første dag tager vi en afslappende tur gennem Bordeaux sceniske gader. Om aftenen får vi en fornem gourmet-middag i byen, som er inkluderet i prisen.
Vi opholder os i Pamplona og omegn, hvor vi smager på baskiske specialiteter og tager på gåture i denne charmerende bjergby.
Vi tager fra Pamplona i human tid mod Bordeaux. Sammen nyder vi vores vinsmagning og middag på en bistro i centrum af byen. (Beslutter du dig for at tilføje Perseidenatten, når du frem til Bordeaux en dag senere. Du nyder da samme vinsmagning og middag på en bistro, blot et døgn forskudt).
Sidste dag for vores program. Vi ser hvad vi har lyst til af afslappende gåture og en afsluttende frokost. i Bordeaux. Det gælder også hvis du har tilvalgt Perseiderne. Samme afslappende gåture i Bordeaux, blot en dag forskudt.
13000 DKK
2000 DKK
4* Hotel Mercure, Bordeaux 4* Hotel Maissonnave, Pamplona
Parnassos.dk, Overgaden oven Vandet 58A, 2. 1415 København
45 52736316
overtoner@parnassos.dk
Som nævnt længere nede i beskrivelsen, tilbyder vi at man kan forlænge sin rejse både før og efter rejsens “officielle” program.
Men alle vores gæster skulle være dukket op i løbet af søndagen. Vi vil have noget på programmet fra om formiddagen. Du kan blot koble dig på, så snart du ankommer.
Om formiddagen besøger vi Place de la Bourse, berømt for sin klassiske arkitektur og “La Miroir d’eau”. Vi tager dernæst en slentretur langs Garonne-floden og nyder udsigten over broerne og bybilledet.
Rue Sainte-Catherine er en af de længste gågader i Europa. Her kan vi nyde en kop kaffe og crepe og ser på ægte fransk manér, på menneskemylderet.
Herefter videre til Palais Rohan, La Cathédrale Saint-André, Grosse Cloche. Og blot vandre på må og få i denne den mest elegante franske by. Vil du selv udforske byen, er der gode råd og tips at hente via byens officielle turistbureau.
Vi er nu alle samlet for søndag aften, og så skal vi nyde vores fælles gourmet-middag bestående af amuse bouche, hors-d’œuvre, plat principal og dessert i La Cité du Vin. Middagen er inkluderet, mens vine hertil er mellem dig og tjeneren.
Bordeaux, miroir d’eau
Biarritz
Mandag formiddag tager vi sydpå med vores bagage. Destinationen, den pyrenæiske by, Pamplona, i Nordspanien.
Vi tager os god tid, og foretager en afstikker til byen Biarritz ved Biscayabugten. Huspriserne er dyre, faktisk tæt på priserne i Paris. Når vi når frem ved du hvorfor.
Her får vi vores frokost, hvor vi har fundet det helt rigtige sted at nyde alt godt fra havet – med udsigt over havet. Frokosten er inkluderet i prisen.
Biarritz, denne charmerende kystby i Frankrig, tilbyder en dejlig blanding af afslappelse og udforskning i et par timer. Vi besøger den ikoniske Grande Plage.
Herefter tager vi en spadseretur til Rocher de la Vierge, en fantastisk klippeformation med panoramaudsigt over Atlanterhavet og dets lokale surfere, ikke at forglemme det maleriske fyrtårn.
Før vi tager videre med vores går vi slutteligt en slentretur i de charmerende gader i Les Halles-distriktet, med butikker og caféer, perfekt til en hurtig café noir.
Biarritz er smuk natur og rig kultur. Vi kan forstille os, at du får lyst til at tage tilbage igen en anden god gang.
Når vi krydser grænsen mellem Frankrig og Spanien oplever vi et decideret kulturskift, der vil blive understreget af vores to dages ophold i Pamplona, kendt for dets årlige tyreløb. Efter indlogering på vores hotel går vi hen til Plaza del Castillo, byens hjerte, ikke langt fra hvor vi skal have vores baskiske middag.
Næste dag er sat til side til Pamplona. Vi besøger den imponerende katedral, beundrer dens smukke gotiske arkitektur og den fantastiske klostergang.
Vi ser Citadellet, en stjerneformet fæstning med prægtige haver, der er perfekte til en afslappet gåtur.
Om eftermiddagen kan vi udforske Murallas de Pamplona, de gamle bymure, med panoramaudsigt. Hvis tiden tillader det, er Parque de la Taconera ligeledes ideel til gåture blandt frodige haver og påfugle.
Vi finder et billigt og hyggeligt sted at spise. Denne middag er ikke inkluderet i prisen.
Mottoet for vores rejser er ”once in a lifetime – hver gang”. Det kræver at vi skal gøre os umage – hver gang. Men for denne rejse sørger sol og måne for endnu en uforglemmelig oplevelse: Vi skal opleve den totale solformørkelse 2026. Solformørkelse i Spanien.
Det er en sjælden begivenhed, hvor Månen fuldstændigt dækker Solen, hvilket skaber et slående visuelt skue. Under en total solformørkelse bliver Solens korona synlig og afgiver en lysglorie, i skarp kontrast til det omgivende mørke.
Vores solformørkelse sker nær byen Burgos. der blev grundlagt i det 9. århundrede under Reconquista, som en base mod maurerne. Byen voksede hurtigt på grund af sin gunstige beliggenhed, en del af pilgrimsruten Camino de Santiago.
Byens mest berømte vartegn er den gotiske Burgos-katedral.
Vi må ikke komme for sent til vores udsigtspunkt. Men hvis vi er i god tid skal vi se både katedralen og Burgos borgen.
Under vores heldagstur/solformørkelsestur i Nordspaniens natur, sørger vi for proviant af fineste kvalitet. Både franske og spanske oste er i vores køletasker. Samt champagne. Vi, hos Parnassos, mener at et glas Champagne øger oplevelsen under månens okkultering af solen. I vores køletasker finder du også Rioja Grand Cru skinke.
Vi er nok først tilbage i Pamplona omkring kl. 23.00. Heldigvis har Pamplona – især kendt for sin festival, Tyreløbet (San Fermín) – et pulserende natteliv. Nu må vi se hvor høj vores puls er, når vi er tilbage på hotellet.
Men mon ikke vi har lyst til at spise på en af byens mange tapasbarer, her er også livemusik, lige fra traditionel spansk guitar til moderne bands. Og det er i sommermåneden lidt oppe i bjergene og hævet over de værste sommertemperaturer.
Vi ankommer sidst på eftermiddagen d. 13. august til Bordeaux. Efter at vi er blevet indlogeret på vores hotel igen, står døren åben for vores sidste aften sammen i Bordeaux.
Her tager vi på rejsens fine vinsmagning – vi har fundet det helt rigtige sted – hvor en sommelier vil fortælle os om Bordeaux’ fine druer (smagningen er inkluderet i prisen).
Og så slutter vi rejsen af med en ægte uforfalsket fransk bistro middag, som ligeledes er inkluderet i prisen. (dog ikke tilhørende vine). Vi vælger at tage denne middag lidt sent – vi er trods alt i Frankrig, hvor man ikke indtager sit aftensmåltid før tidligst kl. 20.00.
Så mellem vinsmagning og middag vil vi sammen gå en lille tur for at opleve den særlige aftenstemning vi oplever i Parc Bordelais, Jardin Public og den gamle bydel.
• I alt fem hotelovernatninger i Bordeaux og Pamplona, inklusiv morgenmad.
• Guidet tours i Bordeaux
• Vinsmagning i Bordeaux
• Gourmet-middag i Bordeaux
• Éntreer til vores museumsbesøg
• Fruits de mer frokost i Biarritz
• En middag i Pamplona, med vægt på det baskiske køkken.
• Heldagstur til Burgos, inklusiv frokost med ægte Gran Reserva skinke – samt champagne under selve solformørkelsen.
• Én solformørkelse i Nordspanien d. 12. august 2026.
Bemærk: Flybilletten er ikke inkluderet i prisen. Det er for at give dig større fleksibilitet, som eksempelvis hvorfra du rejser og hvornår.
Vi kan godt bestille på jeres vegne. Du kan tilføje dette under købsprocessen. I så fald flyver du ud med det hollandske flyselskab KLM og hjem med Norwegian. Grundprisen er 2.500 kr./person. Med bagage (23 kg.) vil prisen være 3.450 kr./person.
Hvis I rejser som par, er der derfor 950 kr. at spare, ved at I blot tager én kuffert med..
Vi har nu et minimum antal gæster til at rejsen gennemføres.
Fortovsrestaurant i Bordeaux
Til næsten alle vores rejser tilbyder vi, for de gæster der kommer en dag eller to tidligere, et ekstra arrangement, som er på frivillig basis.
Til denne rejse til Bordeaux, vil vi for jer der når frem til Bordeaux lørdag eftermiddag d. 8. august, foreslå en præ-solformørkelses-middag i Bordeaux.
Ved tilmelding har vi tilføjet en sådan indkøbs-linje. Prisen herfor har vi sat til 400 kr. som vil gå ubeskåret til middagen selv.
Vi har endnu ikke valgt restauranten, det vil ske i maj 2026. Kravet hertil er at der serveres superb mad, for så følger den gode stemning af sig selv.
Hvis du vil have praktisk hjælp med transporten fra København til Bordeaux, da ring eller skriv gerne til os.
Nu, hvor vi er i Pyrenæerne, kan du med fordel forlænge din rejse med et døgn og opleve årets største meteorsværm, Perseiderne, natten mellem d. 13. og 14. august i bjergene og derfor væk fra byernes lysforurening. Månen “forurener” heller ikke, da der netop er Nymåne.
At de to store himmelfænomener lægger så tæt op ad hinanden – blot et døgn imellem – er et rent lykketræf og absolut værd at overveje, siden vi vil have helt ideelle forhold.
Vi kører sent om aftenen d. 13. august ca. 20 km væk fra Pamplona og finder et godt udsigtspunkt. Vi sørger for natmad. At opleve en solformørkelse i Nordspanien og Perseiderne i bjergene bare et døgn efter, er indiskutabelt i kategorien once in a lifetime.
Vælger du den mulighed, sørger vi for ekstra overnatning, forplejning og efterfølgende transport fra Pamplona til Bordeaux. Rejsen bliver hermed én dag forskudt eller forlænget. Du vil ankomme til Bordeaux sidst på dagen d. 14. august.
Du kan tilføje denne ekstra dag under indkøbsprocessen. Vi tager 1.200 kr./person der, udover transporten hjem til Bordeaux, dækker overnatning med morgenmad, middag og nat-traktement.
Når man tilvælger Perseiderne, ankommer man et døgn senere til Bordeaux end første gruppe. For gruppe nr. 2 venter der naturligvis også vinsmagning og middag, samt tilhørende overnatning i Bordeaux mellem d. 14. og 15. august, som er inkluderet i prisen.
Perseiderne over Pyrenæerne natten mellem d. 13. og 14. august 2026