Mozarthaaus i Wien

Mozartkoncert i Mozarthaus – Wien

Mozart Haus, Domgasse 5, Wien

Mozarts haus i Wien
Mozarts hjem og museum, som vi har lejet 30. september 2022. (c) Mozarthaus

Wien var i omkring to århundreder centrum for den klassiske musiks komponister. Lige fra trekløveret Joseph Haydn, W.A. Mozart og Ludwig van Beethoven – der herskede over noderne i årene omkring år 1800 – frem til Wiener-avantgarden der, med Arnold Schönberg som omdrejningspunkt, brød med den klassiske musiks grundstruktur i ved århundredeskiftet 1900.  

Af disse giganter er Wolfgang Amadeus Mozart den måske mest berømte.

I Jean-Luc Godards film fra 1967, ‘Weekend’, spiller en koncertpianist musikstykker af Mozart på et flygel ude ved en bondegård – som man nu gør – og fortæller efterfølgende de tilskuene og lyttende bønder, at Mozart er den komponist børn elsker at spille, men hvis værker professionelle musikere frygter mest.
Filmscenen finder du her .

Vi har til vores Mozart-aften i Mozarthaus været så heldige at overtale en frygtløs koncertpianist, den fremragende Richard Ilich Tauber, til at spille værker af Mozart som blev komponeret netop på denne adresse.

Etagen, hvor familien Mozart boede

2. sal af Mozart-museet (c) Mozarthaus Wien
På 2. sal/2nd floor Mozart-museet (c) Mozarthaus Wien

Mozarthaus museet lukker kl. 18.00 hver dag. Parnassos.dk fået nøglerne til hele Mozart-bygningen fredag aften d. 30/9/2022, som vi med andre ord har for os selv. Det er rarest på den måde.

 

Vi bliver en stor gruppe som museets guider efterfølgende deler op i to. Mens den ene gruppe vises rundt på 2. sal af museet, vises den anden rundt på 3. sal. Hvorefter vi bytter etage. 

Mozarts hjem ligger få skridt fra Wiens imposante katedral, Sankt Stefansdom. Her blev Mozart gift med sin kone, Constanze, den 4. august 1782. Og såmænd også samme katedral hvor komponisten  og Mozarts mentor, Haydn, blev gift en snes år tidligere, den 26. november 1760.
A pro pos Haydn, læs her om vores arrangement dagen før, den 29. september, til Haydns arbejdsplads på Esterházy slottet lidt uden for Wien. 
Og for at slutte af, hvor Antonio Vivaldi blev bisat endnu en snes år tidligere, den 28. juli 1741. 

 

3. salen af museet, helliget Mozarts liv

På 3. sal i Mozartmuseet (c) Mozarthaus Wien
På 3. sal i Mozartmuseet (c) Mozarthaus Wien

Efter vi har fået en grundig introduktion til Mozart som barnestjerne, spasmager, familiefar, et liv i luksus som hans indtægter aldrig helt kunne dække, er det tid til at vandre mod koncertsalen.

Her mødes vi af et langt bord hvorfra der serveres et glas vin for efterfølgende at koncentrere os om Mozart som musikalsk geni.

Efter koncerten serveres der endnu nogle glas vin og er koncerten får vi serveret de kendte Wiener Trzesniewski smørrebrødssnitter – og passende vine og drikkevarer.
Her får Lotte Heise så ordet. Hendes ord vil fortælle om hvad vi skal forvente af næste aftens opera i Wiener Staatsoper.

Du kan læse mere om Mozarts liv her, hvor Mozarts kone, Constanze og deres i alt 6 børn også bliver introduceret. 
I øvrigt, efter Mozarts død giftede Constanze sig med en dansk diplomat, Georg Nicolaus Nissen,  hvorefter de flyttede til Danmark. Så der er i høj grad også en dansk forbindelse. (Hvilket faktisk var en medvirkende årsag til at vi fik lov til at leje museet, én af Wiens fineste klenodier). 

  

Koncertsalen i Mozart Haus

Mozart Bösendorfer-koncertsalen (c) Mozarthaus Wien
Bösendorfer-koncert sal (c) Mozarthaus Wien

At sidde i en bygning, som husede en af de få håndfulde dødelige, der fik skænket gudernes nådegave kan ikke beskrives. Det er næsten religiøst. Tiden er kommet til at blive overvældet af selveste Wolfgang Amadeus Mozart…

Aftenens koncertpianist

Mozart koncertsalen, Richard Ilich Tauber
Richard Ilich Tauber

Richard Ilich Tauber blev født i 1976 i Skt. Petersborg. Han blev uddannet som pianist og dirigent i byen – fulgt op med en ’masters degree’ i Mozarteum i Salzburg under professor Michael Gielen.

Tauber har siden da haft en omfattende og aktiv professionel karriere.

Han har spillet i så fine koncertsale som Wiener Musikverein, Konzerthaus Wien, Leiszhalle Hamburg, Rudolfinum i Prague, Wigmore Hall i London, den store filharmonikersal i Skt. Petersburg Philharmonika, Tchaikovsky koncertsalen i Moskva, Hamburg Statsopera, Wiens Volksoper, Theater St. Gallen, Mariinsky Theater i Skt. Petersburg, den royal svenske opera i Stockholm og mange, mange flere.

Vi, Mozarts værker og Mozarthaus’ Bösendorfer flygel er derfor i særdeles kompetente hænder til denne aftens koncert.

Program

Aftenens program

Amadeus Mozart
Aus le Nozze di Figaro, pianotranscription
Amadeus Mozart
Klaversonate i A-dur, KV331
Amadeus Mozart
Rondo for klaver i D-dur, KV485
Amadeus Mozart
Rondo for klaver i F-dur, KV494

Dato

30 sep 2022

Tid

17:00 - 21:00

Pris

13000 kr/del af Wien-rejsen

Mere info

Bestil her
Mozarthaus

Lokation

Mozarthaus
Domgasse 5, Wien., Østrig
Kategorier
Bestil her
Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om koncerter

Denne måneds nyhedsbrev beskæftiger sig med vores champagne-reception i “Rote Salon” hos prinsesse Anita von Hohenberg d. 2. oktober 2022.

Rote Salon Anita von Hohenberg Schloss Artstetten