Til Esterházy-slottet er der knyttede betydelige vinmarker. Og hvad der jo er en ganske charmerende detalje, op til 25% af Haydn løn blev udbetalt i slottets vine
Hos Parnassos er vi af den overbevisning at for fuldt ud at forstå Haydns musik bliver man nødvendigvis nødt til at smage på hvad der var på hans lønseddel.
Når koncerten er slut, ledes vi derfor ud til slottets Portiko, med udsigt over dets imposante slotshave. Her vil slottets sommelier fortælle om, og lade os smage på, slottets og egnens vine. De går godt sammen med Grammelpogatscherl og Käsepogatscherl brød, som vil være til rådighed på terrassen.
Dagens program slutter ikke her. Vi tager på en Heuriger restaurant, nær slottet før bussen bringer os tilbage til Wien før midnat.
Dagsturen koster 1000 kr. og inkluderer bus/koncert/vinsmagning/middag. Det er kostprisen. Vi synes bare det kunne være skjovt at fylde Haydn-salen op med gæster.
BEMÆRK: Haydn-turen indgår i vores rejse til Wien fra d. 28/9 – 2/10, som du er velkommen til at læse om – og tilmelde dig. Her er der et begrænset antal pladser, mens der er et – næsten – ubegrænset pladser til denne dagstur (Haydn-salen, som vi har lejet, råder over 500 sæder).